Tilbage på sporet

img_4993

Lige siden jeg begyndte at have problemer med en skade for 2 år siden, har jeg følt mig lidt ved siden af mig selv. Det drejede sig om en overbelastningsskade (som sandsynligvis startede med en lille fibersprængning i hæftningen mellem balde og baglår), og jeg var i mange uger sat fuldstændig ud af spillet rent træningsmæssigt. Jeg måtte opgive mine undervisningstimer i Fitnessdk og kunne selvfølgelig slet ikke træne som jeg plejede. Det var virkelig svært for mig at være i, og jeg var langt mere ked af det end jeg gav udtryk for. Tanken om at min krop bogstaveligt talt var i stykker og havde problemer med at hele kunne jeg virkelig ikke lide.

Læs også: Undskyld krop

Det var sindssygt svært at komme af med skaden, fordi den blev ved med at bryde op, selvom jeg holdt mig i ro og gik forsigtigt fremad. For et par dage siden gik det så pludselig op for mig, at jeg endelig er ved at komme tilbage på sporet. Jeg begynder at kunne kende mig selv igen, og min krop begynder at kunne de samme ting igen. Dét er simpelthen den bedste følelse og en følelse man virkelig ikke må tage for givet; at kroppen bare fungerer. Jeg er simpelthen så taknemlig for alt det min krop kan og at jeg ikke føler mig begrænset rent fysisk. Det giver mig endnu mere lyst til at være god ved min krop og udfordre den med noget som den har rigtigt godt af. Alt fra yoga til crossfit til dans til leg. Bevægelse i alle afskygninger.

Læs også: Træning, træning, træning… Eller bevægelse?

I dag skal jeg også tilbage på sporet i forhold til min GRIT-undervisning. Fremover skal jeg nemlig undervise hver onsdag morgen kl. 7.25 i Fitnessdk Adelgade. Kom endelig og vær med! Jeg glæder mig så meget til at komme i gang igen og se om jeg kan komme tilbage i GRIT-form ;-)

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.