Tanker fra et badekar

Tanker fra et badekar

{ Jeg var så træt den første aften at jeg nemt kunne være faldet i søvn præcis sådan her }

Det er første gang jeg åbner computeren i 3 dage. Jeg troede faktisk ikke at jeg ville åbne den før jeg kom hjem, for jeg holder i dén grad ferie. Jeg er så langt væk fra alt det derhjemme, både fysisk og mentalt, og selvom jeg befinder mig et sted med et konstant buzz, føler jeg mig overraskende rolig og afslappet. Til gengæld er jeg træt! Klokken er lige nu 4.30, og jeg kan på ingen måde sove længere. Jeg gik fuldstændig ud som et lys i går kl. 21, selvom jeg virkelig forsøgte at holde mig vågen, så jeg forhåbentlig kunne vågne dagen efter på et lidt mere menneskeligt tidspunkt. Jeg er nok en smule jetlagged, men når det er på den her måde gør det mig ikke så meget. Jeg kan i hvert fald ikke klage over at se solen stå op over Manhattan to dage i træk. Faktisk sidder jeg lige nu i badekarret på hotelværelset hvor jeg gennem det kæmpestore vindue kan se halvdelen af en pink sol og den smukkeste palette af farver henover himlen bag ved byens skyline. Jeg føler mig så ufatteligt heldig og priviligeret lige nu.

img_6391

{ Min udsigt fra badekarret as we speak – pænt, ikk’? }

Det har handlet rigtigt meget om bloggen på det seneste – og med god grund for den udgør jo en stor del af mit arbejde – men jeg har brug for en pause. Jeg har brug for ikke at være i et headspace hvor jeg konstant tænker over hvad jeg vil lave af indhold til bloggen. Men mest af alt har jeg brug for ikke at bekymre mig om, om det jeg gør er godt nok. For at være helt ærlig har jeg på det seneste tvivlet rigtigt meget på mig selv og hvad der skal ske med bloggen, og jeg er ikke kommet frem til en beslutning endnu, men jeg har valgt at ignorere tankerne fuldstændigt mens jeg er herovre. Når jeg kommer hjem på mandag har jeg forhåbentlig fået lidt mere plads i hovedet til at gøre mig nogle grundige overvejelser omkring bloggen og det hele. Grunden til at jeg alligevel sidder ved tasterne nu er at jeg kom i tanke om hvor meget jeg elsker at bruge bloggen til at dele mine tanker og oplevelser. Jeg har ikke engang været i New York i to døgn, og jeg er allerede fyldt op af indtryk og oplevelser. Dem vil jeg rigtigt gerne nyde lidt ekstra, og det gør jeg virkelig når jeg forsøger at formulere dem i et indlæg. Der er sikkert også stadig 3-4 timer til min rejsemakker vågner, så jeg vælger at bruge tiden på at tænke tilbage på de første to dage i New York. En slags rejsedagbog om man vil.

img_6413-2

{ True! SOHO er det fineste område hvor stemningen er helt speciel }

Vi fløj fra København kl. 10.25 og landede i Newark kl. 12.30 i tirsdags, og turen gik simpelthen så fint. Det er 8 år siden jeg sidst var på en flyvetur længere end 2 timer, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Tiden gik hurtigt og vi havde i øvrigt ingen mellemlandinger, så det var helt perfekt. Alle security check gik også overraskende nemt. Der var dog lige én security guy som formåede at gøre mig totalt nervøs og paranoid med alle sine spørgsmål om hvad jeg skulle i USA og hvorfor dit og hvorfor dat. Jeg ved godt det er rutine og at det er meningen de skal være meget autoritære, men jeg er ret sikker på at han lige skruede en tand op for attituden. Måske kunne han godt fornemme at jeg nærmest blev lidt skræmt, for inden han lod mig gå, kompenserede han lidt ved at joke om at han gerne ville tage yogatimer hos mig når jeg var færdig på uddannelsen. Han havde nemlig aldrig kunnet nå sine tæer, hvilket nok både skyldtes manglende smidighed og en fastfood-mave som var en lille smule i vejen.

img_6353

{ SÅ hyggelig lille have/indendørs terrasse på vores hotel }

Da vi var færdige i lufthavnen (ej, glemte jeg lige at sige, at vi stod side om side med Lukas Graham mens vi ventede på bagagen og at jeg virkelig fortryder at jeg ikke fik hans autograf?!) skulle vi finde en taxa da kunne køre os ind til New York, og selvom det ikke ligefrem er det sværeste at få en taxa herovre, havde Nicklas gjort det endnu lettere ved at bestille én hjemmefra som en lille overraskelse. Den sødeste taxachauffør med et fint skilt hvor der stod “INGEMANN” stod og ventede på os – også selvom vi faktisk var en halv time foran tidsplanen. Efter en taxatur på 40 minutter ankom vi til vores hotel; Ludlow Hotel. Der var dog en hel time til check in, så vi fik opbevaret vores bagage mens vi gik lidt rundt i området. På tilbagevejen fandt vi ud af at der ligger en Whole Foods lige i nærheden, og vi brugte jeg ved ikke hvor lang tid på at browse derinde. Jeg kan allerede mærke hvor meget jeg kommer til at savne at vi ikke har den slags butikker hjemme i Danmark! En god time senere var vi tilbage på hotellet som havde givet os et værelse lidt højere oppe end planlagt. På 18. etage simpelthen! Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men da vi kom derop og trak gardinerne fra, blev jeg nærmest helt chokeret over udsigten. Lige i dét tilfælde er jeg virkelig glad for at jeg vlogger mens jeg er herovre, for det er altså ret sjovt at kunne kigge tilbage på min reaktion som er foreviget i et lille videoklip hvor jeg går helt bananas over hvor vanvittig udsigten er.

img_6358

fullsizerender

{ Panorama view fra vores lille altan – hvis man altså tør at gå derud! }

Vi var en lille smule trætte efter rejsen, men egentlig mest af at have siddet sammenkrøllet i et fly i 8 timer. Vi trængte derfor til at strække benene og få lidt gang i kroppen igen, så vi besluttede os for at gå en lang tur. Vi plottede Central Park ind i Google Maps men endte faktisk aldrig helt deroppe. Vi bor på den sydlige del af Manhattan ret tæt på SOHO, så det tager næsten halvanden time at gå til Central Park. Vi nåede dog hele vejen til Nike Town som ligger meget tæt derpå. “Problemet” var bare at klokken allerede var ved at være mange og at jeg nok var lidt for god til at få tiden til at gå inde i den enorme 3-etagers butik. Til gengæld beherskede jeg mig faktisk og endte kun med at købe 2 ting hvoraf den ene var planlagt hjemmefra.

img_0932

{ Jeg får virkelig lyst til at synge den der New York-sang I ved… }

Vi tog en taxa hjem og fik lidt aftensmad som vi havde købt i Whole Foods. Eller, halvdelen af os gjorde. Jeg gik faktisk i seng uden aftensmad, for mit indre ur kunne slet ikke finde ud af det. Det ville svare til at spise et måltid kl. 4 om morgenen og så lægge sig til at sove. Det ville mit system i hvert fald ikke være med til. Jeg forsøgte virkelig at lade være med at falde i søvn for tidligt så jeg ikke skulle vågne midt om natten og ikke kunne sove. Det lykkedes egentlig meget godt; omkring kl. 23 var jeg fuldstændig smadret, og jeg kunne da trods alt sove helt til kl. 4 næste morgen…

Dag 2 startede altså ret tidligt for mit vedkommende. Min morgen gik med at se solopgangen, nusse lidt rundt på hotelværelset, rulle yogamåtten ud for at få bevæget min krop, undersøge lidt nærmere hvad det egentlig er jeg skal lave på Strala-uddannelsen i weekenden, bælle kokosvand, spise morgenmad og lave en to do-liste for dagen. Kort fortalt brugte vi dag 2 på at udforske byen til fods, og vi var på farten indtil vi landede på hotellet ved 20-tiden. Vi startede med gå til Ground Zero som Nicklas rigtigt gerne ville se. Jeg er lidt ambivalent i forhold til at det nærmest er blevet en turistattraktion, og jeg forstår ikke helt at man har lyst til at tage en shameless selfie sådan et sted. Jeg blev virkelig rørt over at være der – først og fremmest pga. historien selvfølgelig, men også fordi man virkelig har formået at lave det smukkeste mindested hvor stemningen er helt særlig. Jeg gik derfra med en lidt underlig følelse, men hvor er jeg glad for at jeg har oplevet det.

img_0996

{ At være på Ground Zero er både smukt og trist }

Turen blev noget mere light derfra, og vi havde plottet en del butikker ind på kortet. Hverken Nicklas eller jeg er de helt store shoppere, men vi fik begge købt en del til træningsgarderoben. Faktisk tror jeg at Nicklas brugte flere penge i Adidas-butikken end jeg gjorde i Lululemon-butikken, og dét siger altså ikke så lidt! Jeg var ikke engang klar over at der lå en Lululemon-butik i New York, så jeg blev lige 12 år igen da jeg fik øje på den på den anden side af gaden. Lululemon er et af min yndlingsmærker! Jeg brugte muligvis også lidt længere tid derinde end jeg vil indrømme if you know what I mean. Vi nåede også lige at gøre et stop på Broadway for at finde den præcise adresse som jeg skal være på når den står på Strala-uddannelse (som jeg virkelig, virkelig, virkelig er begyndt at glæde mig til!). På et tidspunkt faldt vi i snak med den sødeste, australske tøjekspedient som gav nogle gode anbefalinger til spisesteder. Da vi fortalte at vi ville spise frokost på by CHLOE, gav hun os et heads up om at der højst sandsynligt ville være packed derinde og at køen ville være usandsynlig lang. Jeg havde bare glædet mig så meget til lige netop dén café, så vi valgte at gå derned alligevel. Heldigvis var det faktisk ikke så slemt dernede. Der var mega busy men vi fik et fint bord udenfor (i skyggen heldigvis for vi var ved at smelte væk af at gå rundt i solen i 30 graders varme!). Maden var sindssygt lækker, og jeg tror altså at vi bliver nødt til at spise der igen. I går aftes gik det nemlig op for mig at vi bor kun 900 meter væk fra en anden af deres caféer.

img_1010

{ by CHLOE er på alle måder mega trendy! }

img_1019

{ Én er ganske begejstret over at befinde sig i Lululemon heaven }

Vores allersidste punkt på turen var Central Park eftersom vi ikke nåede det den første dag. Vi rundede lige nøjagtigt 20.000 skridt da vi endelig kunne se de grønne træer tårne sig op bag ved menneskemylderet. Vi havde begge to ret ondt i fødderne (og jeg kan da også allerede tælle til 4-5 vabler) så det var fantastisk at lægge sig på en græsplet i skyggen og smide skoene. Her lå vi i jeg ved ikke hvor lang tid og lavede nærmest ingenting. Vi havde ikke overskud til at gå rundt og udforske parken, så vi lå bare og nød det lille (okay, enorme) åndehul mens vi nød roen, dyrelivet, udsigten til grønne blade og blå himmel og en stemning som var meget anderledes end de store, travle gader som vi havde gået på hele dagen.

img_1032

{ Fineste kombi af storbby, park og solnedgang }

Vi tog en taxa hjem, købte mad (og verdens bedste veganske is!) i Whole Foods som blev nydt på hotelværelset mens vi kunne se solen gå ned. Selvom vi var helt flade, ville vi ikke lægge os til at sove for tidligt af frygt for at vågne midt om natten og ikke kunne sove videre. Jeg kæmpede virkelig en kamp men nåede nok kun at se 5 minutter af Homeland før jeg faldt i søvn lidt over ni.

Nu er solen brudt helt frem, og klokken nærmer sig 7, så jeg vil hoppe i bad og gøre mig klar til dag 3 i New York 💚
Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Hvor er det bare etfint indlæg Chris! Du har så mange gode overvejelser, og vigtigste er at du mærker dig. Din seje pige! Håber strala bliver fab!
    Kram fra Nanna (du ved nok)