Opskrift: Hjemmelavet chokoladeis uden ismaskine (vegansk og sukkerfri)

Opskrift: Hjemmelavet chokoladeis uden ismaskine (vegansk og sukkerfri)

Opskrift: Hjemmelavet chokoladeis uden ismaskine (vegansk og sukkerfri)

opskrift-hjemmelavet-chokoladeis-uden-ismaskine-vegansk-og-sukkerfri-3

Godmorgen derude! Holder I fri i dag?

For mit vedkommende er det en normal arbejdsdag, og jeg skal primært have ordnet en masse til kogebogen. En ny omgang opskrifter skal testes, og de opskrifter jeg lavede i weekenden skal renskrives. Min weekend har nemlig endnu engang stået på is, is og mere is. Jeg har virkelig is på hjernen i øjeblikket! Og alle mulige andre steder også. I fryseren, på tøjet, i maven… Især det sidste faktisk. Det er ikke for sjov at jeg flere gange dagligt minder mig selv om, at der venter en slankekur når den her kogebog er færdig! Haha. Men man kan jo ikke udgive en kogebog uden at være sikker på at alt smager godt, og det gør man (jeg) altså ikke ved kun at smage en lille bitte bid.

Den opskrift jeg vil dele med jer i dag er, hvis jeg selv skal sige det, ret fantastisk. For det første kræver den ikke nogen ismaskine (lige som denne fx gjorde). For det andet indeholder den kun 5 ingredienser som alle kan fås i de fleste supermarkeder. For det tredje er den helt fri for sukker – kun sødet med tørret frugt. For det fjerde er den vegansk og glutenfri så alle kan være med hvis der er specielle kostpræferencer og/eller allergier at tage hensyn til. For det femte, og nok vigtigst af alt, smager den møghamrende godt og præcis som en is lavet på fløde og mælkechokolade. Den minder mig i hvert fald ufatteligt meget om en lys chokoladeis med små chokoladestykker i som jeg spiste ret så store mængder af da jeg var teenager.

Opskrift på hjemmelavet chokoladeis

Ingredienser til ca. 6 portioner:

  • Grofthakket mørk chokolade til topping (denne er min favorit)

*Kokosfløde er den faste del af kokosmælken og kan også købes på små dåser som “coconut cream”, men vær opmærksom på at “creamed coconut” er noget helt andet

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse i en blender. Hvis du vil have chokoladestykker i, blandes de i efterfølgende.
  2. Fordel ismassen i en form som kan tåle at komme i fryseren.
  3. Frys isen i ca. 3 timer. Tiden afhænger af hvordan du kan lide konsistensen på din is. Lader du den fryse i længere tid, kan den være svær at scoope til iskugler. Lader du den stå natten over, skal du tage den ud af fryseren minimum 10 minutter inden den skal spises.

 

Nemt, ikke?

Jeg håber virkelig I har lyst til at prøve den af. I må også meget, meget gerne tagge mig på Instagram så jeg kan se jeres resultat 💚

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links.

5-minutters opskrift: Lynhurtig chiagrød med jordbær (silkeblød konsistens!)

5-minutters-opskrift-lynhurtig-chiagroed-med-jordbaer-silkebloed-konsistens-1-1

5-minutters-opskrift-lynhurtig-chiagroed-med-jordbaer-1

5-minutters-opskrift-lynhurtig-chiagroed-med-jordbaer-silkebloed-konsistens-1

5-minutters opskrift: Lynhurtig chiagrød med jordbær (silkeblød konsistens!)

Halløj derude! Er I klar til weekenden? Jeg har i princippet allerede weekend nu, men jeg kommer ikke til at holde fri, da jeg skal bruge både lørdag og søndag på at teste opskrifter til kogebogen. Jeg har intet mindre end 100 opskrifter der skal testes, og dét er noget af et projekt. Det er sjældent nok at teste opskriften en enkelt gang (i hvert fald når vi snakker desserter), så jeg kommer virkelig til at bruge mange timer i køkkenet. Og jeg glæder mig! Det bliver så godt. Jeg får dog brug for en del hjælp til at spise alle godterne… Nogle frivillige? 😉

Men nu til den opskrift som jeg vil dele med jer i dag!

Da jeg var på ferie i Frankrig, fik jeg stort set det samme til morgenmad hver dag. Sådan er det ofte med mig. Når jeg finder frem til en opskrift der bare fungerer, bruger jeg den igen og igen og igen og igen. På et eller andet tidspunkt kommer jeg selvfølgelig til at trænge til noget nyt, men der går som regel ret lang tid. Da jeg kom hjem fra ferie fortsatte jeg også med at spise det samme til morgenmad; nemlig chiagrød.

Jeg elsker at stå op om morgenen og kunne tage en portion chiagrød ud af køleskabet som jeg har lavet aftenen inden. Det er simpelthen så nemt. Denne opskrift er dog både nemmere og hurtigere, og den kræver ikke at man laver det en dag i forvejen. Den tager vitterligt ikke mere end 5 minutter at lave!

Se også: Overnight chiagrød med rødbede og vanilje

Det er bestemt ikke nogen videnskab at lave chiagrød (…og så alligevel, for det kan faktisk godt være tricky at ramme den helt rigtige konsistens), og denne opskrift er nok den nemmeste jeg har prøvet indtil videre. I stedet for at blande de hele chiafrø med væsken, skal chiafrøene blendes i denne opskrift. Det gør at de hurtigere og nemmere suger væsken til sig, og vupti, så er der chiagrød med den helt rigtige cremede og lidt gele-agtige konsistens. Netop den konsistens kan jeg virkelig godt lide, men jeg har alligevel udfordret den lidt ved at blande frosne bær i. Det gør at den bliver mindre kompakt i konsistensen men til gengæld fuldstændig fløjlsblød at spise. Det er også en super god måde at lave chiagrød på hvis man ikke bryder sig om at tygge på chiafrøene eller bare gerne vil have en grød uden små sorte prikker i.

Opskrift på lynhurtig chiagrød

Ingredienser til 1 portion:

Fremgangsmåde:

  1. Start med at blende chiafrø, vaniljepulver og mandelmælk sammen til en ensartet og cremet masse. Når chiafrøene blendes, kan de nemmere og hurtigere suge væske til sig, så massen vil allerede være tyknet når du er færdig med at blende.
  2. Tilføj derefter dadlerne og de frosne jordbær og blend det hele sammen igen. Hvis du ønsker en tykkere og mere gele-agtig chiagrød, kan du nøjes med 100 gram bær.
  3. Top med fx morbær, chokolade og hampefrø som her.

 

Det er vel egentlig lidt en krydsning mellem chiagrød og en smoothie bowl. Best of both worlds vil jeg sige!

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links.

Nem blomkålspizza – glutenfri og vegansk opskrift

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-3

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-2

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-1

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1

Blomkålspizza er en af mine favoritter når det kommer til grøntsagspizzaer. Der findes rigtigt mange forskellige udgaver af blomkålspizzaen, og jeg har efterhånden også prøvet en hel del, så nu syntes jeg det var på tide at dele den opskrift som jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Se også: Glutenfri pizzabund med sprød skorpe & Sunde og snaskede pizza bagels

Det er ikke fordi det kræver de helt store evner i et køkken at lave en blomkålspizza, men den kan alligevel godt være lidt tricky. Jeg har i hvert fald haft mine udfordringer med at få dejen til at hænge sammen og blive bare nogenlunde sprød. Medmindre opskriften indeholder æg og ost, synes jeg som regel den kræver én eller anden form for særlig bindemiddel – fx hørfrøslim, loppefrøskaller, pofiber, xanthan gum eller lignende – og for mit vedkommende er det ofte endt i en meget mærkelig tekstur på dejen.

Det der er så dejligt nemt ved denne opskrift er at den kun består af blomkål, mel, krydderier, bagepulver og lidt olie – ingen underlige ingredienser som ikke er til at få fat i. Det giver en sammenhængende dej som er nem at rulle ud og som får en sprød skorpe. Og så klarer den en meget vigtig test; at man kan spise et stykke med fingrene uden at det falder fra hinanden.

Opskrift på blomkålspizza

Ingredienser til 1 stk:

Dej til pizzabund

Forslag til topping/fyld

  • Hjemmelavet tomatsauce (find min opskrift HER)
  • Bagt squash
  • Bagt rød peber
  • Grønne oliven
  • Tørrede figner
  • Ristede pinjekerner
  • Ekstra oregano
  • Et drys chilliflager

Fremgangsmåde:

  1. Forfarm ovnen til 180 grader (varmluft).
  2. Rens blomkålshovedet, skær det i grove stykker og blend det til blomkålsris i en foodprocessor.
  3. Blancher blomkålsrisene i et par minutter i en stor gryde med lidt salt i.
  4. Læg et osteklæde (eller et pinligt rent viskestykke) over en si, kom blomkålsmassen deri og skyl den med koldt vand. Pres til sidst al væsken ud af blomkålsmassen.
  5. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og ælt blomkålsmassen ind i dejen.
  6. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og bag den i ca. 30 minutter eller indtil kanten får farve og sprødhed. Giv den evt. 5 minutter på grill til allersidst.
  7. Lad pizzabunden køle lidt af inden du smører den med tomatsauce og fylder den med toppings.

 

Og hvis du nu tænker “Hmm, det var da noget anderledes fyld” så vil jeg egentlig give dig ret. Kombinationen af de toppings jeg har valgt er ikke særligt traditionel, men holy moly det smager godt! Alle smagsløg bliver i dén grad tilfredsstillet.
Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Opskrift: Glutenfri scones med karamelglaze

opskrift-glutenfri-scones-med-karamelglaze-1

opskrift-glutenfri-scones-med-karamelglaze-1-1

opskrift-glutenfri-scones-med-karamelglaze-3

opskrift-glutenfri-scones-med-karamelglaze-1-2

opskrift-glutenfri-scones-med-karamelglaze-4

Glutenfri scones med karamelglaze – lige til at gå til weekend på!

Scones er altså virkelig et overset og undervurderet stykke bagværk. Jeg kan ikke huske hvornår jeg selv har fået en scone, men jeg husker til gengæld tydeligt hvor meget jeg elskede en god chokoladescone da jeg var yngre. Min kærlighed til chokolade er bestemt ikke blevet mindre siden dengang, og derfor er det faktisk lidt underligt at jeg har valgt at lave en version uden lige præcis dén ingrediens. I stedet for en klassisk chokoladescone har jeg lavet disse glutenfri scones med en karamelglaze der gør dem ekstra lækre.

Opskrift på glutenfri scones med karamelglaze

Ingredienser til 8 stk:

Scones

Karamelglaze

  • 3 spsk kokossukker
  • 1 spsk ahornsirup
  • 3 spsk smeltet kokosolie

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 225 grader (varmluft) og start med at lave de glutenfri scones.
  2. Bland mel, valnødder, bagepulver og krydderier sammen i en skål.
  3. Blend kokosolie, banan, ahornsirup og kokosmælk sammen og vend det i skålen til de tørre ingredienser.
  4. Ælt dejen sammen med hænderne eller i en røremaskine.
  5. Del dejen i 8 stykker og form dem som scones.
  6. Bag dem i ca. 15 minutter eller indtil de er blevet gyldne og sprøde udenpå.
  7. Lav karamelglazen ved at røre ingredienserne godt sammen.
  8. Pynt med karamelglaze når de glutenfri scones er kølet lidt af.

 

De smager så, så, godt når de lige er kommet ud af ovnen! Jeg tror dog jeg er nødt til at fryse dem ned, for de forsvinder ALT for hurtigt.

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Nem frokostide: Karrysalat med kikærter

nem-frokostide-karrysalat-med-kikaerter-1

nem-frokostide-karrysalat-med-kikaerter-2

Jeg kan virkelig ikke huske hvornår jeg sidst fik karrysalat. I virkeligheden er det nok ikke noget jeg nogensinde har været specielt vild med, men det er mest fordi jeg altid har fået det serveret i den samme sammenhæng – på en sildemad til påskefrokost, julefrokost og lignende. Og det siger mig altså bare ikke så meget. Til gengæld elsker jeg karry og noget cremet at smørre på et stykke lækkert brød. Derfor har jeg pillet lidt (…okay, meget) ved den klassiske opskrift, og resultatet er en alternativ men lige så lækker karrysalat.

Opskrift på karrysalat med kikærter

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienserne sammen – i en blender for en helt fin konsistens eller i en foodprocessor for en grovere konsistens. Smag til med salt og peber.
  2. Server din karrysalat på fx et stykke brød med salat, rødløg og surkål.

 

Brødet er forresten fra Naturbageriget som er et glutenfrit bageri hvor jeg elsker at købe bagværk (og en heeeel masse kage). Jeg kunne dog godt tænke mig at bage mit eget glutenfri rugbrød – gerne lavet på surdej. Lige pt. står der en glutenfri surdej og hygger sig på mit køkkenbord, og om et par dage er den forhåbentlig klar til at blive testet i en opskrift. To be continued ;-)

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Opskrift: Glutenfri pestosnegle (ide til sund madpakke)

opskrift-glutenfri-pestosnegle-ide-til-sund-madpakke-3

opskrift-glutenfri-pestosnegle-ide-til-sund-madpakke-2

opskrift-glutenfri-pestosnegle-ide-til-sund-madpakke-1

Pestosnegle er egentlig bare en anderledes udgave af de måske lidt mere kendte pizzasnegle. Dejen til disse pestosnegle kan også sagtens bruges til at lave almindelige pizzasnegle. Måske skulle man prøve med en helt anden version og helt nyt fyld?

Se også: Sunde kanelsnegle (glutenfri og vegansk opskrift)

Opskrift på glutenfri pestosnegle

Ingredienser til 12 små stk. (plus enderne):

Dej

Grøn pesto

  • Jeg brugte denne (som er vegansk)

Hjemmelavet rød pesto

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
  • Start med at lave dejen ved at blande alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Kom det lunkne vand i skålen lidt af gangen og rør rundt imens så dejen samler sig.
  • Lad dejen hvile mens den røde pesto laves. Alle ingredienserne blendes sammen i en blender.
  • Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir til den ønskede tykkelse.
  • Smør godt med pesto ud over hele dejen. Jeg brugte ca. halvdelen af den røde pesto og ca. 2 store spsk af den grønne pesto så jeg fik 6 af hver.
  • Rul forsigtigt dejen sammen og skær pestosneglene i den ønskede tykkelse.
  • Bag pestosneglene i midten af ovnen i ca. 20 minutter.

 

De er geniale til den sunde madpakke, men de fungerer også glimrende som en let snack. Faktisk også som morgenmad kan jeg hilse og sige 😉

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Opskrift: Sund, glutenfri pizzabund med sprød skorpe

opskrift sund glutenfri pizzabund med sprød skorpe

opskrift sund glutenfri pizzabund med sprød skorpe

En glutenfri pizzabund som ovenikøbet er sund og fuld af grøntsager! Det er nemlig ikke kun toppen der er prydet med grøntsager, for bunden gemmer faktisk også på en lille overraskelse i form af aubergine.

Prøv også: Sprøde fritter af aubergine

Jeg har efterhånden længe forsøgt at lave en glutenfri pizzabund som samtidig også skulle være vegansk og baseret på en eller flere grøntsager. Skorpen skulle selvfølgelig også være sprød. Det er altså ret mange krav til en stakkels lille pizzabund, og der har godt nok været mange mislykkede forsøg, men i dag lykkedes det sgu! Resultatet er selvfølgelig langt fra en traditionel, italiensk pizza lavet med durummel, men som sagt var målet også noget helt andet. Hvis du som mig ikke tåler gluten særligt godt, men gerne vil nyde en pizza med sprød skorpe og fyldt til bristepunktet med grøntsager, så er det her en pizza for dig!

 

Opskrift på glutenfri pizzabund

Ingredienser til 1 pizza:

Dej

Forslag til fyld/topping

  • Tomatpure
  • Basilikumpesto (denne er vegansk)
  • Rødløg
  • Champignon
  • Tomater
  • Kalamata oliven
  • Rucolasalat

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft).
  2. Skræl auberginerne og blend dem i en foodprocessor.
  3. Kom den blendede masse af aubergine ned i et rent viskestykke og pres væsken ud af.
  4. Bland kikærtemel, oregano og salt i en stor skål.
  5. Tilsæt aubergine og kokosolie og ælt dejen sammen med hænderne.
  6. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir evt. med lidt ekstra mel på.
  7. Bag pizzabunden i 15 minutter og tag den ud af ovnen.
  8. Vend pizzabunden om og kom fyld og topping på. Jeg ventede med at komme rucolasalat og basilikumpesto på til den var færdigbagt.
  9. Bag den færdig i ovnen i yderligere 10-15 minutter.

 

Der er jo snart ikke grænser for hvilke grøntsager man kan snige ind i en pizzabund, og jeg er slet heller ikke færdig med at eksperimentere. Har I et forslag til den næste grøntsag jeg skal prøve? 😉

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2

Opskrift: Sunde og snaskede pizza bagels

opskrift-sunde-og-snaskede-pizza-bagels-1

opskrift-sunde-og-snaskede-pizza-bagels-1-1

opskrift-sunde-og-snaskede-pizza-bagels-1-2

Jeg kan tydeligt huske hvor meget jeg rynkede på næsen da jeg første gang så en reklame for den såkaldte pizzaburger. Hvor meget junk kan man lige putte ind i et måltid på én gang?! Jeg forstår godt at man får lyst til pizza og burger en gang imellem, men jeg synes simpelthen at en pizzaburger er direkte ulækker – i hvert fald dem man kan købe i en tarvelig, færdiglavet fryseversion.

Paradoksalt nok er det netop pizzaburgeren der har givet mig inspiration til denne opskrift. I dag har jeg nemlig kastet mig ud i noget der minder om det. Det er dog en langt sundere version, men som stadig er snasket og tilfredsstillende – pizza bagels! De er intet mindre end perfekte hvis man både craver junkfood og noget der er sundt.

Opskrift på sunde pizza bagels

Ingredienser til 6 stk:

Følg opskriften på disse bagels og tilføj følgende til dejen:

Fyld

  • Rucola/napolitana
  • Rødløg
  • Tomater
  • Tomatpaste
  • Hvidløgsdressing (opskrift HER)
  • Tørret oregano
  • Oliven

Fremgangsmåde:

  1. Bag de 6 bagels enten i Tefal Snack Collection (kan købes HER) eller i ovnen som beskrevet i den foregående opskrift.
  2. Klargør fyldet og byg din pizza bagel.

 

Disse pizza bagels er også perfekte nu hvor mange er startet på arbejde igen og gerne vil have noget lækkert med på madpakken. Jeg er også sikker på at børn vil elske dem – måske lige med undtagelse af oliven? 😉

Indlægget indeholder affiliateChristine_bottom_2

Opskrift: Sund chokoladekage med nutella og nøddebund

opskrift-sund-chokoladekage-med-nutella-og-noeddebund-1-2

opskrift-sund-chokoladekage-med-nutella-og-noeddebund-1-1

opskrift-sund-chokoladekage-med-nutella-og-noeddebund-1-4

Sund chokoladekage – ja, det vil jeg faktisk tillade mig at kalde den her. Den indeholder nemlig kun hele, simple ingredienser , og så smager den så godt at man ikke kan lade være med at smile når man spiser den. Jeg smilede i hvert fald ret meget over at 2 stykker af denne kage udgjorde min frokost i dag… I morgen kommer den dog til at udgøre desserten når nytårsaften skal fejres.

Se også: NYTÅRSKAGE – overdådig raw cake med 3 lag

Kagen er en videreudvikling af mine nutellakugler, som efter min mening blev så gode, at de fortjente at blive fremtryllet til en hel kage. Den fyldige smag af nutella er virkelig lækker, men for at den ikke bliver for dominerende, har jeg forsøgt at skabe lidt kontrast med noget der knaser og noget der smager friskt og syrligt.

Opskrift på sund chokoladekage med nutella og nøddebund

Ingredienser til 12 små stykker:

Bund

  • 200 g udsenede dadler (de bløde fra papæsker)
  • 100 g hasselnødder
  • Et nip Maldon salt

Nutellalag

  • 300 g hasselnødder
  • 200 g 75% chokolade
  • 100 g kokosfløde (den faste del af kokosmælken)
  • 1 tsk vaniljepulver

Topping

  • Skallen fra 2 økologiske lime

Fremgangsmåde:

  1. Rist alle hasselnødderne i ovnen i 10 minutter ved 200 grader og fjern derefter skallerne ved at gnide dem i et viskestykke.
  2. Lav bunden ved at blende ingredienserne sammen i en foodprocessor. Tryk massen sammen i en firkantet form beklædt med bagepapir og stil den i fryseren. Bunden skal kun lige være knap 1 cm. høj.
  3. Lav nutellalaget ved først at blende hasselnødderne helt fint i en blender. Hvis du har en kraftig blender bliver det næsten til hasselnøddesmør.
  4. Smelt chokoladen over vandbad sammen med kokosfløde.
  5. Bland hasselnødderne, chokoladen, kokosfløden og vaniljepulveret sammen i en skål og smør nutellalaget ud over bunden.
  6. Stil kagen på køl i ca. 1 time så den sætter sig (eller i fryseren i 20-30 minutter hvis du er utålmodig som mig).
  7. Pynt med revet limeskal inden servering.

Jeg kan faktisk ikke rigtigt vente med at sætte tænderne i endnu et stykke (eller to… eller tre…) i morgen! Hvad skal I have til dessert? Og hvad står menuen på?

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2

Opskrift: Nutellakugler (kun 5 ingredienser)

opskrift-nutellakugler-kun-5-ingredienser-3

opskrift-nutellakugler-kun-5-ingredienser-1

opskrift-nutellakugler-kun-5-ingredienser-1-1

opskrift-nutellakugler-kun-5-ingredienser-2

Kan I klare flere søde sager?

Selvfølgelig kan I det 😉

Selvom julen byder på en masse lækkerier til den søde tand, synes jeg ikke der er nogen grund til at gå totalt i askese blot fordi den er ved at være ovre. I øvrigt venter der jo også lige en nytårsaften, hvor middagen også spiller en vigtig rolle for mange. Har I fundet frem til en menu? Jeg tror jeg vil afprøve lidt forskelligt i løbet af de kommende dage (byd endelig ind med ideer) for det er ikke så tit jeg får mulighed for at lave en 3-retters menu. Nutellakuglerne her kunne pynte fint på bordet som snack, eller de kunne sågar udgøre desserten. Faktisk er jeg ikke den store nutellafan, men kombinationen af cremet chokolade og ristede hasselnødder… Åååh, jeg elsker det!

Opskrift på nutellakugler

Ingredienser til ca. 30 kugler:

  • 150 g hasselnødder*
  • 100 g mørk chokolade (jeg brugte denne)
  • 50 g kokosfløde (den faste del af kokosmælken)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Et nip salt
  • Ekstra hasselnødder (grofthakkede) til at trille nutellakuglerne i

*For at få bedre udnytte at næringsstofferne i nødderne, skal de udblødes natten over. Iblødsætningen fjerner fytinsyren som er en antinutrient der gør det svært for os at optage næringsstofferne.

Fremgangsmåde:

  1. Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i 10 min.
  2. Smelt imens chokoladen over vandbad.
  3. Fjern skallerne fra nødderne ved at gnide dem i et viskestykke.
  4. Blend hasselnødderne helt fint og tilsæt resten af ingredienserne.
  5. Stil massen på køl indtil den bliver lidt mere fast og form derefter små kugler og til dem i grofthakkede hasselnødder.
  6. Stil nutellakuglerne på køl så de kan sætte sig.

Nu hvor jeg tænker over det… Ville det være for meget at gå all in og simpelthen prøve at lave en nutellakage?

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2