Cremet kokosyoghurt med citron og vanilje

Cremet kokosyoghurt med citron og vanilje1

Cremet kokosyoghurt med citron og vanilje2 Cremet kokosyoghurt med citron og vanilje3

Der er altså forskel på kokosnødder… Som man siger.

Hvis ikke du har prøvet en frisk kokosnød før, er du virkelig gået glip af noget. De små brune og behårede af slagsen som man kan købe i supermarkederne er faktisk slet ikke friske. Det betyder selvfølgelig ikke at man ikke kan spise dem (jeg køber dem da også selv i ny og næ) men tanken om at de nemt kan være et par år gamle er da ikke så rar. De store, hvide kokosnødder som nærmest flyder over med kokosvand når de åbnes er til gengæld friske. Unge kokosnødder kalder man dem også. Sådan én skal du have fat i til denne yoghurt. Jeg lavede opskriften på min fødselsdag i går og spiste yoghurten som en let morgenmad inden jeg skulle på kvartalsuddannelse.

Til 2 miniportioner (velegnet som element i en stor brunch):

  • Kødet fra 1 frisk kokosnød (ca 150 g)
  • “Gel” af ⅓ tsk FiberHUSK (pulveriserede loppefrøskaller) + ¾ dl vand
  • 1 tsk Manuka honning (eller anden sødning)
  • ½ tsk vaniljepulver
  • ½ dl vand

Sådan:

  1. Bland FiberHUSK med vand og rør rundt indtil det gelerer. Lad det stå mens du laver de andre ting.
  2. Åbn kokosnødden, hæld vandet fra i et glas og tag kødet ud. Afmål omkring 150 gram.
  3. Blend kokoskød, honning, vaniljepulver og vand indtil konsistensen er helt glat. Kom blandingen i en skål.
  4. Bland forsigtigt gelen i skålen.
  5. Topping time!

Efter lidt for mange besøg hos SimpleRAW i løbet af de sidste uger har jeg også forsøgt at lave min egen udgav af cashewyoghurt, og jeg tænker at den godt kunne have potentiale til at komme på bloggen meget snart ;-)

I made this creamy coconut yoghurt with lemon and vanilla as a quick breakfast before

Sådan laver du ingefærshots uden at bruge en juicer

Sådan laver du ingefærshots uden at bruge en juicer1 Sådan laver du ingefærshots uden at bruge en juicer2 Sådan laver du ingefærshots uden at bruge en juicer3

Influenza er godt nok kommet til byen, hva’? Jeg har i hvert fald været nærmest panisk over at bevæge mig ned i fitnesscenteret – som i forvejen er en kæmpe bakteriebombe – hvor både mine kollegaer og holddeltagere har hostet og harket og klaget over halsbetændelse, feber, tilstoppede næser og andre influenzasymptomer. Mine hænder lider også ret meget under at de bliver afsprittet omkring en milliard gange om dagen.

Nu har jeg skrantet de sidste 3 dage, og jeg troede virkelig at det ikke ville udvikle sig, men i dag må jeg kaste håndklædet i ringen efter en nærmest ulidelig nat. Det føles som om at min hals og mit svælg er svulmet op til dobbelt størrelse, mine ører gør ondt, jeg hoster konstant, og jeg lyder som en der har røget en pakke smøger hver dag de sidste 20 år. Jeg synes sådan set det ville være mere end rimeligt hvis jeg kunne blive skånet for feber og tilstoppet næse i denne omgang.

Det eneste jeg synes der hjælper er at spise eller drikke noget varmt, men jeg har været for doven til at lave en lækker suppe, og jeg er ved at være lidt træt af min vanlige kop varm vand med citron og ingefær. Sidstnævnte fik jeg spiffet lidt op og lavet om til et ingefærshot på trods af at min højtelskede juicer lige nu er pakket ned og klar til at blive flyttet over i den nye lejlighed i weekenden. Det kan altså sagtens lade sig gøre at lave de famøse ingefærshots selvom man ikke har en juicemaskine:

Ingredienser til ét stort shot (giver knap 1½ dl):

  • 50 g økologisk ingefær (afvejet efter at roden er renset eller skrællet)
  • 1 økologisk citron
  • ½-1 dl vand

Udstyr:

  • Blender
  • Osteklæde/nøddemælkspose/pinligt rent viskestykke (jeg brugte selv et underskørt fra en ubrugt nederdel, believe it or not)

Sådan:

  1. Rens ingefærroden ved at fjerne de mindre pæne stykker. Alternativt kan man selvfølgelig også fjerne skrællen fuldstændigt, men det er ikke nødvendigt.
  2. Skyl citronen og fjern enderne samt kernerne.
  3. Skær ingefær og citron i mindre stykker og kom dem i blenderen sammen med vandet. Her kan man nemt og hurtigt justere på styrken af sit shot alt efter hvor meget vand man bruger.
  4. Blend indtil en ensartet konsistens opnås.
  5. Si væsken fra og drik med det samme eller stil på køl.

Jeg drikker det som sagt lige nu fordi jeg er ramt af sygdom. Det er ikke fordi jeg tror at et ingefærshot har superkræfter og kan gøre mig rask hurtigere, men jeg synes at det lindrer på min hals at drikke noget der både er varmt og stærkt. Hvis jeg kan tage mig sammen til at hoppe i noget tøj og komme til at ligne et menneske igen, vil jeg smutte ned i helsekosten og købe nogle Echinaforce-dråber (rød solhat) – et naturlægemiddel som skulle være effektivt mod både virus og bakterier.

I think I have the flu. I’m coughing constantly and I sound like someone who’s been smoking a pack of cigarettes every day for the last 20 years. The only thing that seems to soothe my sore throat is eating or drinking something hot. I’m too tired to make a nice, warm soup and I’m getting pretty bored with my hot cup of water with lemon and ginger. Therefore, I decided to make a ginger shot. You don’t even need a juicer to follow this recipe.

Sundere jul: Daddelkonfekt med pekannødder og chokolade

Sund jul, daddelkugler, konfekt, Christmas bliss balls4Sund jul, daddelkugler, konfekt, Christmas bliss balls2Sund jul, daddelkugler, konfekt, Christmas bliss balls1

Efter nogle uger i Jylland er jeg nu tilbage i København, hvor jeg netop sidder og ærgrer mig over at jeg ikke fik taget bare en lille smule konfekt med hjem. I søndags var jeg nemlig i gang med at producere endnu flere julegodter, og holy moly hvor blev det godt! Som sædvanligt skulle jeg liiige eksperimentere lidt, og indtil videre er denne opskrift min favorit.

Til ca. 50 stk.:

  • 200 g tørrede dadler (udblødte og udstenede)
  • 150 g pekannødder (eller din foretrukne slags)
  • 50 g kakao
  • 2 tsk revet appelsinskal (økologisk)
  • ½ spsk kanel
  • 1 tsk vanilje
  • ½ tsk stødt nellike
  • Et nip salt
  • Toppings (fx chokolade, pekannødder, lakridsgranulat og tørrede granatæblekerner som her)

How to:

  1. Udblød dadlerne i minimum en times tid. Hvis du bruger iranske dadler (dem i papæsker) kan du sandsynligvis skippe iblødsætningen.
  2. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend indtil massen samler sig (den vil være ret klistret).
  3. Kom massen i en skål og stil den på køl (eller kom den i fryseren hvis du er utålmodig ligesom mig) i ca. 30 minutter.
  4. Smelt chokolade over vandbad.
  5. Tril kuglerne forsigtigt og pynt dem. Jeg har dyppet den ene halvdel af kuglerne i chokolade og derefter pyntet med hakkede pekannødder, lakridsgranulat og tørrede granatæblekerner. Sidstnævnte var HELT klart allermest lækkert!
  6. Stil kuglerne på køl (hvis du kan vente med at guffe dem i dig!).

Virkelig simpelt, ikk’? Det er vist efterhånden ret tydeligt at jeg elsker at lave ting og sager i køkkenet, men det der med at lave julegodter, og især konfekt, er altså bare noget af det bedste. Jeg hygger mig enormt meget med at lave det. For nogen kan julebagning sikkert være en stor stressfaktor fordi der ofte skal laves så meget og det skal nås inden en bestemt dato, men jeg synes at det er helt omvendt og nærmest afstressende… Andre der har det sådan? Jeg skal faktisk kun være i København ugen ud inden jeg igen tager til Jylland for at sætte slutspurten ind på bacheloropgaven så jeg kan slappe af og holde jul med min familie. Selvom der skal laves mere konfekt når jeg er tilbage i Jylland, er jeg vist nødt til at lave en omgang herhjemme inden for de næste par dage. Jeg tror at jeg vil anskaffe mig nogle Medjoul dadler og lave dem endnu mere luksuriøse… To be continued!

Hvad er jeres yndlingsgodter her i julen?

I made so many of these date bliss balls when visiting my parents but I completely forgot to bring some back to Copenhagen. Big mistake. I’ll definitely make a new batch within a couple of days. 

Opskrift: Rå gulerodskage med vegansk cream cheese

Rå gulerodskageRå gulerodskage

Okay. Vi skriver 2. januar, og der har allerede været to kageopskrifter her på bloggen… Det er måske et meget godt billede på, at jeg ikke ligefrem er fortaler for alle de hjernedøde slankekure som altid forpester januar måned. De fleste af os (mig selv inklusiv) kunne sikkert have godt af at vende tilbage til en sundere og lettere kost oven på decembermaden, men det kan også godt lade sig gøre uden at springe på en eller anden ekstrem kur som er fuldstændig urealistisk at leve efter på lang sigt. La’ nu vær’! Spis rigtig mad og nyd den. Så er der også plads til et stykke gulerodskage… Eller 3…

Rå gulerodskage med vegansk cream cheese frosting

Ingredienser (til en Ø24 cm springform):

Bund

5 skrællede og revne gulerødder (ca. 450 g)
150 g dadler
50 g morbær
70 g kokosrasp
50 g boghvedegryn
1 tsk kanel
1 tsk kokosolie
½ tsk tørret ingefærpulver

Frosting

2 ½ dl udblødte cashewnødder
1 dl kokosmælk
Saft fra 1 citron
1 tsk vaniljepulver

Start med at lave bunden ved at blende alle ingredienserne godt sammen. Jeg brugte en foodprocessor så konsistensen ikke bliver alt for ensartet men alligevel sammenhængende. Tryk massen ned i en springform og stil den i fryseren. Lav cashewcremen ved at blende alle ingredienserne sammen til en helt glat konsistens. Jeg brugte en blender for at gøre konsistensen helt glat. Tag bunden ud af fryseren og fordel cremen derpå. Sæt kagen på køl i et par timer og pynt den inden servering – f.eks. med revet gulerod og frisk basilikum som her.

Jeg har aldrig lavet gulerodskage i en rå, vegansk version før, men jeg synes virkelig at resultatet blev godt. Jeg havde ellers lidt problemer med at vurdere, hvordan jeg skulle søde den, da jeg synes at gulerødder er ret søde i sig selv. Jeg valgte at søde med dadler og morbær, men tilsatte citronsaft for at undgå at det blev alt for sødt. Da jeg serverede den for min far var hans kommentar: “Den er god… Men jeg kunne nu godt have tænkt mig at den var lige så sød som nytårskagen”. Det fik mig faktisk til at tænke på, om mine smagsløg er… anderledes. Ikke kun på grund af dén kommentar (for min far er virkelig en sukkergris der eeeeelsker alt sødt), men fordi jeg på det seneste har lagt mærke til, at folk ikke smager det samme som jeg gør… De smager i hvert fald ikke altid lige så meget. Det må jeg vist lige uddybe i et andet indlæg. Måske giver det mening for nogle af jer?

Translation: January… New Year’s resolutions… And I have already been blogging about cake for two days. That’s just me, I guess. I was craving carrot cake so I made one. According to my dad, it’s not as sweet as my New Year’s cake, though, but I absolutely loved it. According to my own taste buds, the carrots, the dates, and the mulberries make it very sweet and yummy.

NYTÅRSKAGE: Overdådig raw cake med 3 lag

NYTÅRSKAGE: Overdådig raw cake med 3 lagNYTÅRSKAGE: Overdådig raw cake med 3 lagNYTÅRSKAGE: Overdådig raw cake med 3 lag

Først og fremmest rigtigt godt nytår til dig der læser med!

Mit 2014 sluttede på min tagterrasse, med min kæreste i hånden og min søster ved min side, med udsigt til det flotteste fyrværkeri jeg nogensinde har set. Selvom jeg har boet i min lejlighed i snart 4 år, har jeg af en eller anden grund aldrig udnyttet tagterrassen til at overvære fyrværkeriet nytårsaften. Big mistake. Jeg er egentlig ikke den store fan af fyrværkeri – faktisk er jeg lidt bange for det – men det jeg så i nat var virkelig en oplevelse. Dagen havde jeg, endnu engang, tilbragt hos min mor og far i mit barndomshjem. For mig er nytårsdag og -aften lige så meget en mulighed for at være sammen med mine nærmeste som juleaften (og de øvrige juledage), og det betyder meget for mig at slutte året af i kærligt selskab.

Jeg er en af de mange som godt kan lide at gøre lidt ekstra ud af menuen nytårsaften, og i år havde jeg besluttet mig for at fokusere på desserten. Min kæreste udnævnte den til den bedste hjemmelavede kage han nogensinde har smagt, og min veninde kunne godt tænke sig at få den serveret til sit bryllup.

Er I klar?

Opskrift på raw cake med 3 lag

Ingredienser (til en springform på Ø21 cm):

Bund

1. lag: cashew/kokos

  • 3 dl cashewnødder (udblødt i 8 timer)
  • 5 udstenede dadler
  • ½ dl kokosmælk
  • ½ tsk kanel

2. lag: pekan/æble

  • 70 g pekannødder
  • 2 æbler skåret i både
  • 5 udstenede dadler
  • 1 tsk vaniljepulver

3. lag: chokoladeglasur

  • 160 g udstenede dadler
  • 60 g kakao
  • 1 dl vand

Pynt

Fremgangsmåde:

  1. Start med at lave bunden ved at blende ingredienserne sammen i en foodprocessor. Massen skal ikke blendes for meget men kun lige være sammenhængende. Tryk den ud i en springform beklædt med bagepapir og stil den i fryseren.
  2. Lav cashew/kokos-laget ved at blende alle ingredienserne sammen i en blender og fordel massen over bunden. Stil formen i fryseren.
  3. Lav pekan/æble-laget ved at blende alle ingredienserne sammen i en blender og fordel massen i formen. Stil den i fryseren.
  4. Blend ingredienserne til chokoladeglasuren sammen i en blender og stil igen kagen i fryseren i minimum 2 timer. Tag den evt. ud lidt inden servering.
  5. Top med kokos og granatæble.

Overdådig beskriver virkelig denne kage perfekt. Især hvis man elsker smagen af chokolade og en konsistens som er både cremet og knasende!

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2

Raw choko-kado cheesecake aka. avokadokagen

Raw chocolate avocado cheesecake - christinebonde.dk

Jeg kan altid finde på en god grund til at lave (og spise!) kage, men efter en weekend hvor jeg har undervist 2x GRIT Cardio, 2x CXWORX, 1x Bodyflow og deltaget i 2x kvartalsuddannelser, syntes jeg bestemt jeg havde fortjent et stykke eller to. Desuden er jeg i morgen færdig med min “spis vegansk hele august”-udfordring, så jeg ville da lige slutte af med en ekstra lækker tallerken. Det blev til denne raw choko-avokado cheesecake som jeg serverede for min familie. Jeg var faktisk helt overbevist om at den ville blive modtaget med skepsis, eftersom avokado ikke ligefrem er noget min familie forbinder med kage eller dessert overhovedet. Men det blev ikke tilfældet, tværtimod. Jeg vil derfor vove at påstå at selv hvis man ikke er den helt store avokadofan, kan denne kage sagtens være en succes.

Bund:

200 g halvfriske dadler
140 g udblødte mandler
2 spsk kokosrasp
3 spsk kakaonibs
3 spsk smeltet kakaosmør
2 spsk kakao
1 tsk vanilje

Creme:

600 g avokado (6 stk. i almindelig størrelse)
Saften fra 1 lille lime
2 spsk kokossmør
1 ½ spsk kokosolie
½ dl agavesirup

Start med at lave bunden ved at blende alle ingredienserne sammen i en foodprocessor. Konsistensen behøver ikke være fuldstændig ensartet da massen skal trykkes ned i en springform. Jeg brugte en springform på 20 cm og beklædte den med bagepapir inden jeg fordelte massen deri. Stil bunden i fryseren mens cremen laves. Udsten avokadoerne og bland alle ingredienserne sammen i en foodprocessor til en glat og ensartet masse. Tag bunden ud af fryseren og fordel cremen ovenpå. Jeg toppede med kokosrasp og chokoladestykker. Kagen er klar til servering når den har været i fryseren et par timer.

Jeg ville ønske jeg havde et stykke i fryseren lige nu…

Translation: Today is the last day of my vegan August challenge so I wanted to make something special. I ended up with this raw chocolate avocado cheesecake that I served for my family. Everybody loved it!