Sundere jul: Cornflakestoppe forklædt som riskiksbidder med peanutbutter og chokolade

Sundere cornflakestoppe - sund jul - glutenfri julegodter4

Sundere cornflakestoppe - sund jul - glutenfri julegodter3

Sundere cornflakestoppe - sund jul - glutenfri julegodter2

Altsåååå, normalt plejer der at være én dag i december hvor min søster, mor og jeg laver konfekt, småkager og andre julegodter, men ikke i år. På trods af at der allerede er blevet produceret mere end rigeligt, har jeg igen i dag været i gang med at lave julelækkerier. Det skyldes for det første at nogle af opskrifterne er så gode at en stor del af godterne allerede er væk og for det andet at jeg har brug for at beskæftige mig med noget andet end bacheloropgaven som jeg ikke er ret gode venner med lige nu.

Jeg har længe haft lyst til at lave en snack der indebar riskiks, og selvom det aldrig har været en tradition i min familie at lave cornflakestoppe, var det dém der gav mig inspiration til at gå videre med ideen. I den her opskrift er cornflakes altså byttet ud med riskiks, og så har jeg ellers inkorporeret nogle af mine yndlings-snack-ingredienser; peanutbutter, chokolade og dadler.

Til ca. 40 stk:

  • 35 g riskiks (4-5 stk)
  • 100 g udstenede dadler (blendet)
  • 35 g kokosolie
  • 1 spsk crunchy peanutbutter
  • 75 g mørk chokolade (jeg brugte denne)
  • 20 g lucumapulver*
  • 40 g kakaopulver
  • Saft fra en halv appelsin + skal til pyntning
  • Lidt vaniljepulver
  • Et nip salt

How to:

  1. Smelt kokokosolie, peanutbutter og chokolade sammen i en gryde ved svag varme.
  2. Tag gryden af varmen og vend kakao, lucuma, appelsinsaft, dadler, vanilje og salt deri.
  3. Bræk alle riskiks (pånær én) i chunks og vend i dejen.
  4. Blend den sidste riskiks til mel og vend det i dejen så den samler sig.
  5. Brug en teske til at sætte små klatter af dejen på en bageplade med bagepapir.
  6. Pynt med revet, økologisk appelsinskal.
  7. Stil på køl.

Det må helt sikkert være en af de bedste snacks jeg har lavet længe. Konsistensen minder lidt om en Lion-bar! No kidding!

*man kan sagtens bruge en anden form for sødning, men man kan faktisk også helt udelade det (da dadlerne efter min mening søder rigeligt) og tilføje mere tørstof i form af enten kakao eller smulder fra en riskiks.

Indlægget indeholder reklame-links.

In my family, we normally dedicate one day in December to making Christmas goodies but I guess you could say that things are a bit different this year. It’s like the production of cookies, chocolates, and other snacks is endless – but I don’t complain! Today, I made these chocolate covered  rice cake bites and, honestly, they turned out freaking delicious. I’ll definitely have to make more of them…

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.