Opskrift: Sunde påskeæg med ingefær og kokos

Sunde påskeæg trøffel chokolade ingefær kokos christinebonde blogSunde påskeæg trøffel chokolade ingefær kokos christinebonde blogDisse sunde påskeæg… De skal prøves! De er fyldt med en cremet smagskombination af chokolade, ingefær og kokos som fik mig til at tænke på trøffelkugler. Jeg har ingen anelse om hvor mange der bliver til, for jeg smovsede SÅ meget af fyldet undervejs, men nu får I i hvert fald opskriften.

Opskrift sunde påskeæg

Ingredienser

Fyld

  • 100 g udstenede dadler
  • 75 g mandler
  • 1 stor spsk kokosfløde (den faste del af kokosmælken)
  • 1 spsk kakaopulver
  • 2 tsk finthakket, frisk ingefær
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Evt. en knivspids salt

Coating

Fremgangsmåde

  1. Skræl et stykke ingefær, snit det meget fint og afmål 2 tsk.
  2. Blend alle ingredienserne til fyldet godt sammen i en foodprocessor eller minihakker.
  3. Stil massen på køl i 30 minutter eller indtil den er forholdsvist hård.
  4. Smelt imens chokoladen. Jeg brugte en chokoladesmelter, men det kan selvfølgelig også gøres i et vandbad, men vær forsigtig med temperaturen.
  5. Form små æg af dejen og overtræk dem med chokolade.
  6. Drys med ingefærpulver og/eller kokosrasp med det samme så chokoladen ikke når at tørre.
  7. Stil påskeæggene i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.

 

Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.