Vegetarisk lasagne med aubergine

Sunde påskeæg med chokolade, ingefær og kokos

Sunde påskeæg trøffel chokolade ingefær kokos christinebonde blogSunde påskeæg trøffel chokolade ingefær kokos christinebonde blogDisse sunde påskeæg… De skal prøves! De er fyldt med en cremet smagskombination af chokolade, ingefær og kokos som fik mig til at tænke på trøffelkugler. Da jeg så at skønne Stinna havde udfordret mig til at lave en sundere version af påskeæg, var jeg godt klar over at det ville blive svært at overgå hendes, men her er i hvert fald mit bud. Jeg har ingen anelse om hvor mange der bliver til, for jeg smovsede SÅ meget af fyldet undervejs, men de er lavet på følgende ingredienser:

Opskrift på sunde påskeæg

Fyld
100 g udstenede dadler
75 g mandler
1 stor spsk kokosfløde (den faste del af kokosmælken)
1 spsk kakao
2 tsk finthakket, frisk ingefær
1 tsk vaniljepulver
Evt. en knivspids salt

Coating
85% chokolade
Tørret ingefærpulver
Kokosrasp

Skræl et stykke ingefær, snit det meget fint og afmål 2 tsk. Udsten dadlerne. Blend så alle ingredienserne til fyldet godt sammen i en foodprocessor eller minihakker. Stil massen på køl i 30 minutter eller indtil den er forholdsvist hård. Smelt imens chokoladen. Jeg brugte en chokoladesmelter, men det kan selvfølgelig også gøres i et vandbad, men vær forsigtig med temperaturen. Form små æg af dejen og overtræk dem med chokolade. Drys med ingefærpulver og/eller kokosrasp med det samme så chokoladen ikke når at tørre. Stil påskeæggene i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.

Hvis ikke det var fordi jeg meget snart skulle til GRIT (som godt kan give opkastfornemmelser) havde jeg helt klart spist de sidste som står i køleskabet… Jeg tvivler på at de stadig er der når jeg kommer tilbage, så jeg bliver simpelthen nødt til at lave flere i morgen. Rigtigt god fredag derude!

   

5 kommentarer

  • Ohr de lyder gode! Og fine er de også:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Tak! Jeg synes også de er så fine med ingefærpulveret fordi det næsten ligner guldstøv 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, det lyder lækkert! Og hvor er de bare fine! Jeg er vild med idéen om at lave de klassiske dadelkugler til fine små påskeæg og nyde dem med god samvittighed sammen med familien! Sundt kan jo sagtens være lækkert! 😀

    Anna -http://wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MUMS! Hvor ser de bare gode ud!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Taaaak, søde! Det er jo et kæmpe kompliment når det kommer fra dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk lasagne med aubergine