Sunde muffins med abrikos og kokos

Abrikosmuffins sukkerfri glutenfri tørrede abrikoser christinebonde blogAbrikosmuffins sukkerfri glutenfri tørrede abrikoser christinebonde blog

Det er vist efterhånden ret tydeligt at jeg elsker kokos. Alt med kokos! Og det kommer altså også til udtryk i denne opskrift. Nu har jeg åbenbart også fået en kærlighed for tørrede abrikoser som jeg eksempelvis brugte i mine kakaobomber. Det skyldes nok at jeg længe gerne har villet lave noget i det søde køkken som ikke indebar dadler (bare for variationens skyld), og tørrede abrikoser har altså vist sig at være et fint alternativ. De giver en ret anderledes tekstur (særligt i bagværk) og smag som jeg virkelig godt kan lide. De smager ikke super meget igennem i denne opskrift, men i modsætning til dadler, som efter min mening faktisk godt kan blive en tand for søde, giver abrikoserne en lidt skarpere og friskere smag. Men bare rolig – disse muffins kan sagtens tilfredsstille den søde tand, og så mætter de i øvrigt virkelig meget.

Sunde muffins med abrikos og kokos 

Ingredienser til ca. 8 muffins:

100 g tørrede abrikoser (vælg de brune som er fri for svovl!)
50 g kokosfibermel
50 g kokosrasp
50 g mandler
1 stor banan (ca. 90 g)
1 spsk kokosolie
½-1 dl kokosmælk (eller mere hvis dejen er for tør)
4 æg
1 tsk vaniljepulver
½ tsk ingefærpulver
Saft fra 1 lille økocitron
En knivspids salt

Start med at lægge abrikoserne i blød i koldt vand i en times tid. Der er intet hokus-pokus i dét, udover at det gør abrikoserne lidt blødere og nemmere at arbejde med så dejen får den rigtige konsistens. Forvam ovnen til 175 grader. Bland alle ingredienserne sammen i en foodprocessor indtil massen er ensartet. Fordel dejen i muffinsforme og bag dem i ca. 30 minutter.

Translation: For quite a while I’ve been wanting to make something to satisfy my sweet tooth but without using dates. Not because I don’t like dates – because I reeeeally do – but I needed a change. I used dried apricots in my cocoa bombs the other day, and today I used them in these apricot coconut muffins! Yum.

3 Replies to “Sunde muffins med abrikos og kokos”

  1. Ommenommenom Christine, de lyder super lækre.. Og jeg elsker abrikoser, dem må jeg prøve ;)

    1. Christine Bonde says: Svar

      Jeg har også spist min fjerde nu… Living on the edge, hva’? ;-) Hæhæhæ

      1. Du er crazy- skynd dig at power walke meget langt;)

Skriv et svar