Strala yoga workshop – en intro til Stralaens grundelementer

Halløj folkens!

…og rigtig glædelig international yogadag. Jeg tænkte at i dag var den helt perfekte dag til at annoncere noget som jeg er helt vildt spændt på. Lørdag den 30. juni afholder jeg nemlig min første Strala yoga workshop hos NOR: nordic health house og du er inviteret.

Move easy
Everything you’ve got
In every direction you can

Langt om længe har jeg fået sammensat en workshop, som har til formål at give et dybere indblik i Strala yoga gennem både teori og praksis. Jeg ønsker så brændende, at flest mulige mennesker får kendskab til Strala – ikke kun som yogaform, men også som bevægelsessystem, som sundhedspraksis, som mindset, og måske endda som livsfilosofi – og denne workshop giver mig mulighed for netop det.

Strala yoga workshop #makeamovenotapose

Strala kombinerer yoga, tai chi, qigong og Traditional Chinese Medicine til et redskab, som giver dig adgang til dit fulde potentiale og dit optimale velvære ved at nedsætte stress, frigøre spændinger og bevæge dig let gennem alle former for udfordringer.

På denne workshop vil vi i Strala-yogaens navn gå på opdagelse i naturlig, legende, flydende og fri bevægelse. I Strala yoga er der fokus på bevægelsen frem for stillingen, og vi søger at opnå en følelse af flow ved at ride på bølgen af vores åndedræt. Du vil finde ud af, hvordan du kan blive bedre til at lytte til kroppen og klare selv udfordrende ting på en let, intuitiv og energibesparende måde uden anstrengelse.

Kom og vær med til en eftermiddag, hvor målet er at finde ud af, hvordan du kan være godt tilpas uanset hvad du foretager dig – på en yogaklasse, i dit arbejde, under din eksamen, på en gåtur osv. How you do anything is how you do everything.

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage på denne Strala yoga workshop uanset niveau og kendskab til yoga. If you can breathe, you can do yoga! Det er en workshop for dig, der gerne vil lære en ny yogaform at kende og blive klogere på de grundlæggende elementer i Strala. Det er for dig, der gerne vil inspireres i din egen yogapraksis. Det er for dig, der gerne vil give dig selv en gave i form af 3 timers bevægelse, nydelse, nysgerrighed og nærvær.

Det praktiske

  • Prisen er 350 kr. og tilmelding sker her: http://flexbillet.dk/nor/strala-yoga. Beløbet refunderes ikke, men du er velkommen til at give workshoppen til en anden, hvis du skulle blive forhindret.
  • Pladserne er begrænsede, så skynd dig at reservere din plads.
  • Workshoppen starter kl. 14.00 så kom gerne i god tid.
  • Der er måtter til rådighed, så det eneste du skal medbringe er tøj der er rart at bevæge sig i, godt humør og god energi.

Vil du vide mere?

Smid endelig en kommentar nedenfor hvis du har spørgsmål om workshoppen eller Strala yoga generelt. Du er også altid velkommen til at sende mig en mail. Jeg håber sådan at vi ses!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.