Stenalderbrød med squash

Det grønne stenalderbrødEt squashet stenalderbrød
Et squashet stenalderbrødEt squashet stenalderbrød

Det er ikke mere end 2 dage siden jeg sagde at jeg ikke spiser særligt meget brød, og paradoksalt nok kommer der nu endnu en opskrift i dén kategori… Jeg har i dag bagt mit første stenalderbrød – jeg lever overhovedet ikke efter paleoprincipperne, men jeg finder af og til inspiration i nogle af opskrifterne, og paleobrødet lød simpelthen til at være så nemt at lave. Denne opskrift stammer fra det seneste nummer af GO! fitnessdk og for en gangs skyld har jeg overhovedet ikke ændret i opskriften (…eller, det er faktisk løgn, for jeg brugte en hel squash i stedet for en halv, uuuhhhhh). Senere fandt jeg ud af at der ligger en opskrift præcis magen til i kassen med fiberHUSK, men nu kan den altså også findes på bloggen her.

Stenalderbrød med squash 

Ingredienser:

  • 2 dl mandler
  • 2 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl FiberHUSK
  • 3 tsk himalayasalt
  • 2 dl revet squash (jeg brugte som sagt bare en hel)
  • 5 æg
  • ½ dl olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Start med at male mandler og hørfrø til fint mel i en blender/foodprocessor.
  2. Bland melet sammen med de øvrige tørre ingredienser i en stor skål.
  3. Tilsæt derefter revet squash, æg og olivenolie og rør det hele sammen til en ensartet masse.
  4. Kom dejen i en lille brødform og bag brødet i 1 time ved 160 grader.

Jeg spiste det med en klat hjemmelavet humus hvilket var temmelig godt! Jeg har dog en lille idé om at det måske kunne være lækkert at riste nogle små stykker af brødet på en pande i kokosolie og bruge det som en slags müsli eller topping oven på grød eller lignende…

Translation: Today I made this paleo-ish bread. It was very easy and tasty!

11 Replies to “Stenalderbrød med squash”

  1. Det er super lækkert, har selv bagt det nogle gange – men, jeg synes simpelthen det bliver for dyrt i længden! Jeg fulgte Thomas Rodes opskrift fra hans stenalderkost bog, og der bruger man jo næsten 100 kr. på nødder og kerner i ugen, og det synes jeg trods alt ikke mit su-budget rækker til ;-)
    Jeg er heldigvis så “heldig” at arbejde i lagkagehuset, og vi har et økologisk 1000-kernerugbrød, der er lavet på 90% kerner, så det nøjes jeg med i stedet!
    Men hold op, det er dyrt at leve sundt. Det burde være omvendt ;-)

    1. christinebonde says: Svar

      Tja, det kommer jo an på hvor hvor ofte man bager det :-) Det sker simpelthen så sjældent at jeg bager brød, så når jeg endelig gør vil jeg gerne “ofre” de penge på det. Fulgte du stenalderkuren slavisk? For jeg kan slet ikke se hvordan det skulle kunne hænge sammen på et SU-budget, slet ikke når man tænker på alt det kød man skal spise.
      Jeg giver dig fuldstændig ret i at det generelt er dyrt at leve sundt, men jeg ser det som en investering i mit helbred. Og for mig giver det absolut ingen mening at det er de usunde og ofte direkte skadelige fødevarer der er billigst, men jeg tror desværre ikke vi skal forvente at det vender inden for den nærmeste fremtid :/

      1. Ja okay – jeg bagte det en gang i ugen ;-)
        Og nej det gjorde jeg ikke, for jeg kan slet ikke spise så meget kød..
        Men du har nok ret i, at det desværre ikke ændrer sig. Og jeg ser det heldigvis også bare som en investering i ens krop og sundhed, og så er det heldigt at jeg ikke rigtigt går i byen og bruger penge på alkohol, taxa og fastfood :D

  2. Hvor ser det bare lækkert og fiberholdigt ud – du har i hvert tilfælde fristet mig til at prøve kræfter af med et sådant rugbrød! :) Er det lidt fugtigt i det?

    1. christinebonde says: Svar

      Ej hvor dejligt :-) Jeg tror bestemt ikke du bliver skuffet! Jeg synes ikke det var så fugtigt som almindelige rugbrød nogle gange er, men det er bestemt heller ikke tørt. Jeg har læst mig frem til at et “almindeligt” stenalderbrød godt kan være lidt tørt, men det undgår man netop ved at komme squash i. Næste gang vil jeg prøve med endnu mere squash eller måske gulerod!

      1. Tusind tak for svaret :) Og god idé med ekstra squash, det kan jeg se du allerede har tilsat lidt ekstra af. Hvis jeg laver det tænker jeg, at jeg måske endda kunne vove lidt mere i, jeg kan nemlig godt lide det lidt fugtigt :)

  3. Cecilie Nørnberg says: Svar

    Skal fiberHusk i?:-)
    Og kan man ikke bare blande de kerner i man vil ha’ i?:-)

    1. christinebonde says: Svar

      Jep, det er med til at binde massen sammen. Jeg vil tro man kan bruge lige præcis de nødder og kerner man har lyst til, men var der nogle bestemte du havde i tankerne? :-) Jeg kunne f.eks. godt finde på at afprøve valnødder eller cashewnødder i stedet for eller i kombination med mandlerne.

  4. Uh, jeg har kun haft lavet det klassiske, men skal helt sikkert prøve det med squash også. Det lyder virkelig lækkert!

  5. Joan Østerbye Lund says: Svar

    Jeg har lavet masser af stenalderbrød… Jeg varierer opskriften hver gang. Alle former for nødder og kerner. Jeg bruger ikke HUSK -men i stedet blot hørfrø. Min opskrift er 100 g af hver slags -alt mellem 600 og 800 g -1-2 tsk salt, max 1/2 dl olie, da jeg ellers synes, det bliver for fedtet -og så kun 4 æg. Har også prøvet med gulerødder -det er lækkert. eg rører det blot sammen -ikke noget med at blende. Bages ved 160 grader i 1 time. Det hænger fint sammen -uden “mel”. Jeg opbevarer det i køleskab -pakker det i et viskestykke og ned i en frostpose -så holder det, til det er spist. :-)
    -Men indrømmet… det er allllltttt for dyrt!

    1. christinebonde says: Svar

      Hej Joan – super fedt at du lige vil dele din opskrift! Jeg elsker inspiration til den slags, så mange tak :-) Jeg vil helt sikkert prøve din version også.

Skriv et svar