Sprøde, krydrede falafler (vegansk + glutenfri)

Sprøde, spicy falafler (vegansk + glutenfri)1 Sprøde, spicy falafler (vegansk + glutenfri)2Jeg føler mig stadig som en turist når jeg er ude at handle, og nogle gange kunne der lige så godt stå “#JYDEIKBH” malet i panden på mig. Der er altså bare en verden til forskel på at handle i Rema1000 i Randers og Irma på Østerbro, og når man så samtidig er en madnørd med en kæmpe kærlighed til økologi, er det jo det rene mekka. Seriøst. I går da jeg var taget i SuperBrugsen på Nørrebrogade for at handle (og udnytte de -25% på alle produkter fra Änglamark), fik jeg det min kæreste så fint kaldte for økokuller. Kulret over økologi. Det enorme udvalg af økologisk varer, både almindelige dagligvarer men også specialprodukter, i et helt almindeligt supermarked varmede sgu mit lille økohjerte, og jeg følte nærmest jeg havde vundet i lotto. Helt ærligt, så gør det mig virkelig glad indeni at udvalget af økologi er så udbredt og at så mange vælger at bruge de ekstra penge på det. Og det er jo ikke bare agurkerne og tomaterne der er økologiske. Alt kan efterhånden fås i en økologisk variant – lige fra citrongræs til cashewmælk. Behøver jeg at sige at det er en udvikling jeg ELSKER? Nu sagde jeg det så alligevel…

Det næste skridt må så gerne være en optimering af nogle af de økologiske produkter. For eksempel er det endnu ikke lykkes mig at finde økologiske falafler som ikke er fulde af crap. For det første er ingredienslisten som regel så lang at jeg bliver træt efter at have læst halvdelen, og for det andet er der så mange unødvendige ingredienser i at jeg tit tager mig selv i at stå og rulle med øjnene. Less is more, venner. Den dag jeg finder en pakke økologiske falafler kun med gode ingredienser, inviterer jeg til falafelfest. Indtil da vil jeg fortsætte med at lave mine egne som er inspireret af Johannes skønne ærtefalafler.

Ingredienser til 26 stk:

  • 200 g tørrede kikærter
  • 200 g knoldselleri
  • 1 potte frisk persille
  • 1 lille rødløg
  • 5 fed hvidløg
  • 15 g kokosolie
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk tørret spidskommen
  • 2 tsk tørret koriander
  • 1 ½ tsk tørret paprika
  • Et nip cayennepeber
  • Saft fra en halv citron

Sådan:

  1. Sæt kikærterne i blød dagen inden de skal bruges.
  2. Forvarm din ovn til 200 grader varmluft.
  3. Bland alle ingredienser sammen i en foodprocessor. Tilføj evt. en lille smule vand for at gøre dejen mere sammenhængende.
  4. Brug en spiseske til at forme falaflerne og bag dem i midten af ovnen i ca. 25 minutter.

En anden ting der afholder mig fra at købe færdiglavede falafler er selvfølgelig også at jeg godt selv kan lide at bestemme hvad der skal i. Efter min mening må der fx godt være knald på krydderierne, da det for mig er noget af det der er karakteristisk for falafler. De her smager virkelig af meget, og konsistensen er lige præcis som jeg gerne vil have min falafel – blød indeni og sprød udenpå. Jeg fik dem i går på Meat Free Monday til både frokost og aftensmad. Andre der havde en kødfri dag i går?

After moving to Copenhagen, I’ve been enjoying grocery shopping more than ever. I still feel totally like a tourist when I can’t hide my excitement about the impressive selection of organic foods in regular supermarkets. However, there are still some foods that I don’t buy just because they’re organic. Falafels for instance. I haven’t managed to find some that don’t contain crappy ingredients even though they’re organic. Luckily, it’s easy and cheap to make your own, and I’m pretty happy with this recipe as the falafels come out soft on the inside and crisp on the outside. Oh yes!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Jeg har kødfri dag hver dag ;) Dog stod min aftensmad ‘kun’ på grøntsagssuppe i går. Men min plan er at lave disse falafler senere på ugen. Tak for en dejlig og meget! inspirerende blog.

    • Jeg har også mange flere kødfri dage end bare mandag :-)
      Åh, tusind tak for de søde ord! Det gør mig så glad at høre. Håber at du kan lide falaflerne <3

  • Jeg er totalt solgt på urtekrams spicy falafler. De går rent hjem hver gang <3 Men du lokker mig til at give hjemmelavede falafler et forsøg…

    • Er det de der Nutana-banditter? Dem er jeg ikke fan af… Kan du så komme i gang med at lave dine egne, missy!