Rødbedebøffer: Opskrift på veganske burgerbøffer

roedbedeboeffer-opskrift-paa-veganske-burgerboeffer-1-1

roedbedeboeffer-opskrift-paa-veganske-burgerboeffer-1-2

Jeg har siddet og kigget mit opskriftsindeks lidt igennem, og det er ret sjovt hvad man kan finde frem fra gemmerne. En af mine første opskrifter her på bloggen var en vegetarisk rødbedebøf som jeg tydeligt kan huske at jeg var temmelig stolt over. Dengang var min kost nemlig slet ikke lige så plantebaseret som den er nu, så jeg syntes det var sejt at man kunne lave et alternativ til en almindelig hakkebøf. Det var nærmest en helt ny verden for mig.

Nu, næsten 5 år senere, spiser jeg som I sikkert ved overvejende plantebaseret, så jeg blev inspireret til at lave en ny og vegansk udgave af min rødbedebøf. En optimeret og ret så lækker udgave hvis jeg selv skal sige det.

Opskrift på rødbedebøffer

Ingredienser
12 bøffer

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge risene efter anvisningen.
  2. Snit rødbede, champignon, rødløg og hvidløg groft og svits det hele af på en pande sammen med kidneybønnerne.
  3. Kom pandens indhold i en foodprocessor sammen med risene og krydderierne (husk at smage til). Blend til en grov masse.
  4. Form 12 bøffer af massen (den vil være ret fugtig) og stil dem på køl i min. 30 minutter så de kan sætte sig og bliver nemmere at håndtere. De kan med fordel laves dagen inden de skal bruges og stå i køleskabet natten over.
  5. Steg dem i olie ved middelhøj varme på begge sider.

 

Disse rødbedebøffer er helt perfekte som veganske burgerbøffer, men de kan også sagtens bruges som en hvilken som helst anden grøntsagsbøf fx i en buddha bowl. Burgerbollerne er faktisk også hjemmelavede, og opskriften er utroligt simpel. Kig forbi bloggen i morgen så I har den komplette opskrift på en sund, snasket og vegansk burger – lige til weekenden!

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.