Rå boghvedegrød med paranødder og æble

Raw buckwheat porridge - vegan, glutenfree, sugarfree4Raw buckwheat porridge - vegan, glutenfree, sugarfree5Raw buckwheat porridge - vegan, glutenfree, sugarfree1Raw buckwheat porridge - vegan, glutenfree, sugarfree3

Det er efterår, og det kalder på grød, right? En omgang varm grød på en efterårsmorgen er i hvert fald ikke noget jeg kan sige nej til. Jeg har egentlig altid syntes at efteråret var den ultimative grødsæson, men sandheden er at jeg kan spise grød når som helst – morgen, middag og aften uanset årstid – og den behøver i øvrigt ikke engang være varm. Denne grød spises kold og er derfor også genial at have med på farten, men kan selvfølgelig varmes op i en gryde hvis man foretrækker det.

Inspiration til opskriften er fundet hos Green Kitchen Stories som er en af mine absolut yndlingsblogs. Svenske Louise og Daniel har virkelig skabt et inspirerende univers af næringsrige opskrifter, spændende rejser, personlige anekdoter og ikke mindst de smukkeste billeder. Jeg har tilpasset opskriften og brugt nogle af de ingredienser som jeg i forvejen benytter meget i øjeblikket. Hver morgen tager jeg fx et tilskud af selen i form af 2-3 paranødder, og derfor kunne jeg jo lige så godt inkorporere dem i min morgenmad. Derudover er jeg, som de fleste sikkert ved, stor fan af kokos i alle afskygninger, og derfor blev det også en del af opskriften.

Til én portion:

  • 1 dl boghvedekerner (udblødt i vand natten over)
  • 1 dl paranødder (udblødt i vand natten over)
  • Et rødt æble
  • ½ dl kokosmælk
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel

How to:

  1. Hæld vandet fra boghveden og paranødderne og skyl det hele.
  2. Fjern kernehuset på æblet og blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
  3. Hæld grøden i et glas eller en skål og top med fx morbær, friske havtorn, kokoschips og kanel som her.

Normalt vil jeg sige at man selvfølgelig kan toppe med det man har lyst til, men denne kombination af syrlighed fra de friske bær, sødme fra de tørrede bær og knas og fedme fra kokoschipsene holder virkelig bare! Prøv det. Næste gang vil jeg i øvrigt prøve at lægge grøden i lag som en trifli for, let’s be honest, det er altså ikke nok med én gang topping.

Nogen vil sikkert synes at en iblødsætning aftenen inden er lidt bøvlet. Det kræver selvfølgelig at man planlægger sin morgenmad en dag i forvejen, men selve iblødsætningen, og i øvrigt resten af fremgangsmåden for opskriften, er jo ikke besværlig overhovedet. Til gengæld er det virkelig vigtigt at boghveden og nødderne bliver udblødt. For det første bliver det nemmere at blende ingredienserne sammen til en cremet og ensartet grød da de ganske enkelt bliver blødere. For det andet indeholder boghvede bitterstoffer som man delvist kan slippe af med ved en iblødsætning. For det tredje kan man fjerne nogle af antinutrienterne og dermed øge optagelsen af vigtige mineraler og samtidig gøre fordøjelsen lettere.

Inspired by yet another lovely recipe from Green Kitchen Stories, I’m welcoming fall with this raw buckwheat porridge with apple and brazil nuts. In my opinion, fall definitely calls for porridge, and even though this is not a traditional, warm porridge, the taste of apple and cinnamon gave me that cozy feel. 

Skriv et svar