At knække koden til den der håndstand

At knække koden til den der håndstand

Halløj med jer. Er I stadig derude?

Jeg er tilbage fra min tur til New York. I hvert fald fysisk. Mentalt er jeg et helt andet sted – både fordi jeg forsøger at genleve alle de skønne øjeblikke jeg har haft den sidste uges tid, men også fordi mit hoved lige skal omstilles til en ny døgnrytme. Vores fly afgik i går kl. 23.30 amerikansk tid, og vi landede i dag kl. 13.00 dansk tid, så i teorien ville det have passet ret perfekt at sove på flyet, men jeg tror ikke jeg sov mere end et par timer. Da vi landede følte jeg mig faktisk overraskende frisk, men det gik altså ret hurtigt over da jeg landede hjemme på sofaen hvor jeg gik ud som et lys. Jeg er lige vågnet og har ingen fornemmels af hvor længe jeg sov. Forhåbentlig bliver det ikke alt for svært at falde i søvn i aften…

Inden jeg tog til New York, startede jeg på et indlæg om min håndstand. På det tidspunkt var jeg endelig begyndt at føle en form for breakthrough, og jeg havde sådan lyst til at dele hvordan jeg var nået dertil. Hvis I har fulgt trofast med, ved I at mit håndstandsprojekt startede helt tilbage i november og at mine fremskridt har været meget svingende. Pludselig begyndte der dog at ske noget som gav mig en fornemmelse af at jeg langt om længe var ved at knække koden.

Læs også: Håndstand – da 5 blev til 10

Der er næsten 4 måneder i mellem de to billeder, og selvom de umiddelbart ser ret ens ud, er der kæmpestor forskel. På det første billede står jeg der først og fremmest kun i et splitsekund, og i øvrigt har jeg kun lige fanget håndstanden ved at vippe mig fri fra væggen. Jeg har altså ikke lavet et opspark og formået at “gribe” håndstanden, hvilket er langt sværere og kræver meget mere kontrol. På billede nummer to formåede jeg både at “gribe” håndstanden fra et opspark og blive stående i 10 sekunder. Det så højst sandsynligt ikke 100% stabilt ud, og jeg arbejder stadig med at føle mig i kontrol samtidig med at jeg er afslappet, men de 10 sekunder var der i hvert fald. Og de der 10 sekunders hold – 10 sekunder med en følelse af vægtløshed – er der begyndt at komme flere og flere af.

Det var egentlig dét jeg ville skrive om i indlægget, men jeg nåede aldrig at få det udgivet. Nu, bare en lille uges tid senere, er der faktisk sket det, at jeg er et helt andet sted med min håndstand. Weekendens Strala-uddannelse har nemlig indebåret en masse håndstandsnørderi, og min håndstand har på flere måder fået en anden form. På den ene side føles det som om, at jeg har taget et skridt tilbage fordi jeg er blevet præsenteret for en helt anden tilgang til det at stå på hænder som nærmest tvinger mig til at starte forfra. På den anden side føles det som om at jeg har knækket koden igen og fået endnu et breakthrough – bare på en ny måde.

Jeg vil lave et separat indlæg om den nye tilgang samt min oplevelse med Strala-uddannelsen, for den har mildest talt fået rigtigt mange brikker til at falde på plads – både hvad angår selve håndstanden, som jeg har fået nogle helt nye redskaber til, men også på et langt højere plan i forhold til hvordan jeg vil leve mit liv. Sidstnævnte lyder måske lidt spacey, og du tænker måske at det har meget lidt at gøre med at kunne stå på hænder, men jeg vil forsøge at give en grundig forklaring på det i et andet indlæg. Forhåbentlig kan jeg i samme ombæring fortælle lidt mere om hvad jeg er kommet frem til i forhold til bloggens fremtid. Først skal jeg dog lige have mit hoved til at fungere i europæisk tidszone igen…
Christine_bottom_2

Tanker fra et badekar

Tanker fra et badekar

{ Jeg var så træt den første aften at jeg nemt kunne være faldet i søvn præcis sådan her }

Det er første gang jeg åbner computeren i 3 dage. Jeg troede faktisk ikke at jeg ville åbne den før jeg kom hjem, for jeg holder i dén grad ferie. Jeg er så langt væk fra alt det derhjemme, både fysisk og mentalt, og selvom jeg befinder mig et sted med et konstant buzz, føler jeg mig overraskende rolig og afslappet. Til gengæld er jeg træt! Klokken er lige nu 4.30, og jeg kan på ingen måde sove længere. Jeg gik fuldstændig ud som et lys i går kl. 21, selvom jeg virkelig forsøgte at holde mig vågen, så jeg forhåbentlig kunne vågne dagen efter på et lidt mere menneskeligt tidspunkt. Jeg er nok en smule jetlagged, men når det er på den her måde gør det mig ikke så meget. Jeg kan i hvert fald ikke klage over at se solen stå op over Manhattan to dage i træk. Faktisk sidder jeg lige nu i badekarret på hotelværelset hvor jeg gennem det kæmpestore vindue kan se halvdelen af en pink sol og den smukkeste palette af farver henover himlen bag ved byens skyline. Jeg føler mig så ufatteligt heldig og priviligeret lige nu.

img_6391

{ Min udsigt fra badekarret as we speak – pænt, ikk’? }

Det har handlet rigtigt meget om bloggen på det seneste – og med god grund for den udgør jo en stor del af mit arbejde – men jeg har brug for en pause. Jeg har brug for ikke at være i et headspace hvor jeg konstant tænker over hvad jeg vil lave af indhold til bloggen. Men mest af alt har jeg brug for ikke at bekymre mig om, om det jeg gør er godt nok. For at være helt ærlig har jeg på det seneste tvivlet rigtigt meget på mig selv og hvad der skal ske med bloggen, og jeg er ikke kommet frem til en beslutning endnu, men jeg har valgt at ignorere tankerne fuldstændigt mens jeg er herovre. Når jeg kommer hjem på mandag har jeg forhåbentlig fået lidt mere plads i hovedet til at gøre mig nogle grundige overvejelser omkring bloggen og det hele. Grunden til at jeg alligevel sidder ved tasterne nu er at jeg kom i tanke om hvor meget jeg elsker at bruge bloggen til at dele mine tanker og oplevelser. Jeg har ikke engang været i New York i to døgn, og jeg er allerede fyldt op af indtryk og oplevelser. Dem vil jeg rigtigt gerne nyde lidt ekstra, og det gør jeg virkelig når jeg forsøger at formulere dem i et indlæg. Der er sikkert også stadig 3-4 timer til min rejsemakker vågner, så jeg vælger at bruge tiden på at tænke tilbage på de første to dage i New York. En slags rejsedagbog om man vil.

img_6413-2

{ True! SOHO er det fineste område hvor stemningen er helt speciel }

Vi fløj fra København kl. 10.25 og landede i Newark kl. 12.30 i tirsdags, og turen gik simpelthen så fint. Det er 8 år siden jeg sidst var på en flyvetur længere end 2 timer, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Tiden gik hurtigt og vi havde i øvrigt ingen mellemlandinger, så det var helt perfekt. Alle security check gik også overraskende nemt. Der var dog lige én security guy som formåede at gøre mig totalt nervøs og paranoid med alle sine spørgsmål om hvad jeg skulle i USA og hvorfor dit og hvorfor dat. Jeg ved godt det er rutine og at det er meningen de skal være meget autoritære, men jeg er ret sikker på at han lige skruede en tand op for attituden. Måske kunne han godt fornemme at jeg nærmest blev lidt skræmt, for inden han lod mig gå, kompenserede han lidt ved at joke om at han gerne ville tage yogatimer hos mig når jeg var færdig på uddannelsen. Han havde nemlig aldrig kunnet nå sine tæer, hvilket nok både skyldtes manglende smidighed og en fastfood-mave som var en lille smule i vejen.

img_6353

{ SÅ hyggelig lille have/indendørs terrasse på vores hotel }

Da vi var færdige i lufthavnen (ej, glemte jeg lige at sige, at vi stod side om side med Lukas Graham mens vi ventede på bagagen og at jeg virkelig fortryder at jeg ikke fik hans autograf?!) skulle vi finde en taxa da kunne køre os ind til New York, og selvom det ikke ligefrem er det sværeste at få en taxa herovre, havde Nicklas gjort det endnu lettere ved at bestille én hjemmefra som en lille overraskelse. Den sødeste taxachauffør med et fint skilt hvor der stod “INGEMANN” stod og ventede på os – også selvom vi faktisk var en halv time foran tidsplanen. Efter en taxatur på 40 minutter ankom vi til vores hotel; Ludlow Hotel. Der var dog en hel time til check in, så vi fik opbevaret vores bagage mens vi gik lidt rundt i området. På tilbagevejen fandt vi ud af at der ligger en Whole Foods lige i nærheden, og vi brugte jeg ved ikke hvor lang tid på at browse derinde. Jeg kan allerede mærke hvor meget jeg kommer til at savne at vi ikke har den slags butikker hjemme i Danmark! En god time senere var vi tilbage på hotellet som havde givet os et værelse lidt højere oppe end planlagt. På 18. etage simpelthen! Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men da vi kom derop og trak gardinerne fra, blev jeg nærmest helt chokeret over udsigten. Lige i dét tilfælde er jeg virkelig glad for at jeg vlogger mens jeg er herovre, for det er altså ret sjovt at kunne kigge tilbage på min reaktion som er foreviget i et lille videoklip hvor jeg går helt bananas over hvor vanvittig udsigten er.

img_6358

fullsizerender

{ Panorama view fra vores lille altan – hvis man altså tør at gå derud! }

Vi var en lille smule trætte efter rejsen, men egentlig mest af at have siddet sammenkrøllet i et fly i 8 timer. Vi trængte derfor til at strække benene og få lidt gang i kroppen igen, så vi besluttede os for at gå en lang tur. Vi plottede Central Park ind i Google Maps men endte faktisk aldrig helt deroppe. Vi bor på den sydlige del af Manhattan ret tæt på SOHO, så det tager næsten halvanden time at gå til Central Park. Vi nåede dog hele vejen til Nike Town som ligger meget tæt derpå. “Problemet” var bare at klokken allerede var ved at være mange og at jeg nok var lidt for god til at få tiden til at gå inde i den enorme 3-etagers butik. Til gengæld beherskede jeg mig faktisk og endte kun med at købe 2 ting hvoraf den ene var planlagt hjemmefra.

img_0932

{ Jeg får virkelig lyst til at synge den der New York-sang I ved… }

Vi tog en taxa hjem og fik lidt aftensmad som vi havde købt i Whole Foods. Eller, halvdelen af os gjorde. Jeg gik faktisk i seng uden aftensmad, for mit indre ur kunne slet ikke finde ud af det. Det ville svare til at spise et måltid kl. 4 om morgenen og så lægge sig til at sove. Det ville mit system i hvert fald ikke være med til. Jeg forsøgte virkelig at lade være med at falde i søvn for tidligt så jeg ikke skulle vågne midt om natten og ikke kunne sove. Det lykkedes egentlig meget godt; omkring kl. 23 var jeg fuldstændig smadret, og jeg kunne da trods alt sove helt til kl. 4 næste morgen…

Dag 2 startede altså ret tidligt for mit vedkommende. Min morgen gik med at se solopgangen, nusse lidt rundt på hotelværelset, rulle yogamåtten ud for at få bevæget min krop, undersøge lidt nærmere hvad det egentlig er jeg skal lave på Strala-uddannelsen i weekenden, bælle kokosvand, spise morgenmad og lave en to do-liste for dagen. Kort fortalt brugte vi dag 2 på at udforske byen til fods, og vi var på farten indtil vi landede på hotellet ved 20-tiden. Vi startede med gå til Ground Zero som Nicklas rigtigt gerne ville se. Jeg er lidt ambivalent i forhold til at det nærmest er blevet en turistattraktion, og jeg forstår ikke helt at man har lyst til at tage en shameless selfie sådan et sted. Jeg blev virkelig rørt over at være der – først og fremmest pga. historien selvfølgelig, men også fordi man virkelig har formået at lave det smukkeste mindested hvor stemningen er helt særlig. Jeg gik derfra med en lidt underlig følelse, men hvor er jeg glad for at jeg har oplevet det.

img_0996

{ At være på Ground Zero er både smukt og trist }

Turen blev noget mere light derfra, og vi havde plottet en del butikker ind på kortet. Hverken Nicklas eller jeg er de helt store shoppere, men vi fik begge købt en del til træningsgarderoben. Faktisk tror jeg at Nicklas brugte flere penge i Adidas-butikken end jeg gjorde i Lululemon-butikken, og dét siger altså ikke så lidt! Jeg var ikke engang klar over at der lå en Lululemon-butik i New York, så jeg blev lige 12 år igen da jeg fik øje på den på den anden side af gaden. Lululemon er et af min yndlingsmærker! Jeg brugte muligvis også lidt længere tid derinde end jeg vil indrømme if you know what I mean. Vi nåede også lige at gøre et stop på Broadway for at finde den præcise adresse som jeg skal være på når den står på Strala-uddannelse (som jeg virkelig, virkelig, virkelig er begyndt at glæde mig til!). På et tidspunkt faldt vi i snak med den sødeste, australske tøjekspedient som gav nogle gode anbefalinger til spisesteder. Da vi fortalte at vi ville spise frokost på by CHLOE, gav hun os et heads up om at der højst sandsynligt ville være packed derinde og at køen ville være usandsynlig lang. Jeg havde bare glædet mig så meget til lige netop dén café, så vi valgte at gå derned alligevel. Heldigvis var det faktisk ikke så slemt dernede. Der var mega busy men vi fik et fint bord udenfor (i skyggen heldigvis for vi var ved at smelte væk af at gå rundt i solen i 30 graders varme!). Maden var sindssygt lækker, og jeg tror altså at vi bliver nødt til at spise der igen. I går aftes gik det nemlig op for mig at vi bor kun 900 meter væk fra en anden af deres caféer.

img_1010

{ by CHLOE er på alle måder mega trendy! }

img_1019

{ Én er ganske begejstret over at befinde sig i Lululemon heaven }

Vores allersidste punkt på turen var Central Park eftersom vi ikke nåede det den første dag. Vi rundede lige nøjagtigt 20.000 skridt da vi endelig kunne se de grønne træer tårne sig op bag ved menneskemylderet. Vi havde begge to ret ondt i fødderne (og jeg kan da også allerede tælle til 4-5 vabler) så det var fantastisk at lægge sig på en græsplet i skyggen og smide skoene. Her lå vi i jeg ved ikke hvor lang tid og lavede nærmest ingenting. Vi havde ikke overskud til at gå rundt og udforske parken, så vi lå bare og nød det lille (okay, enorme) åndehul mens vi nød roen, dyrelivet, udsigten til grønne blade og blå himmel og en stemning som var meget anderledes end de store, travle gader som vi havde gået på hele dagen.

img_1032

{ Fineste kombi af storbby, park og solnedgang }

Vi tog en taxa hjem, købte mad (og verdens bedste veganske is!) i Whole Foods som blev nydt på hotelværelset mens vi kunne se solen gå ned. Selvom vi var helt flade, ville vi ikke lægge os til at sove for tidligt af frygt for at vågne midt om natten og ikke kunne sove videre. Jeg kæmpede virkelig en kamp men nåede nok kun at se 5 minutter af Homeland før jeg faldt i søvn lidt over ni.

Nu er solen brudt helt frem, og klokken nærmer sig 7, så jeg vil hoppe i bad og gøre mig klar til dag 3 i New York 💚
Christine_bottom_2

Status på kogebogen + en kæmpe tak

status-paa-kogebogen-en-kaempe-tak-2

status-paa-kogebogen-en-kaempe-tak-1

Puuhhha… Jeg skal virkelig på slankekur når det her kogebogsprojekt er færdigt. Er I klar over hvor mange lækre sager jeg er nødt til at smage på nærmest hver eneste dag? Jeg ved ikke helt om det er et luksusproblem eller hvad man kan kalde det 😉

Se også: Kontrakten er underskrevet

Jeg er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle opskrifter hvilket I kan følge lidt med i på min Instagram Story hvis I er nysgerrige. Jeg er i køkkenet stort set hver eneste dag for at afprøve de opskrifter som jeg har besluttet mig for at inkludere i kogebogen. Det er begyndt at være ret hårdt (og dyrt for den sags skyld), men det bliver i dén grad opvejet af hvor privilegeret jeg føler mig over at arbejde med noget af det jeg synes er allersjovest. Selvom der i princippet er lang tid til at bogen udkommer, er jeg dog allerede begyndt at blive en lille smule bekymret over hvordan den mon bliver modtaget – især af mine fellow bloggere og andre kogebogsforfattere som jeg beundrer rigtigt meget. Tanken om at skulle sende et eksemplar til de mennesker er sgu begyndt at skræmme mig lidt! Men jeg må forsøge at bruge det som en motivation for at gøre mig endnu mere umage og give den alt hvad jeg har.

Da det jo er min første kogebog, er jeg fuldkommen ny i det hele. Nogle dage fanger jeg mig selv i at tænke, at jeg faktisk ikke aner hvad det er jeg laver! Jeg har selvfølgelig en plan at gå efter, og mit forlag har da også lavet en fin lille pjece til førstegangsforfattere med overblik over de forskellige steps i hele processen, men det kan stadig godt virke uoverskueligt og egentlig også uvirkeligt nogle gange. Jeg begynder dog at kunne krydse flere og flere opskrifter af og se hvordan manuskriptet langsomt udvikler sig. Tidligere på ugen fik jeg også at vide hvem der skal sætte bogen op rent grafisk og hvem der skal skyde billederne. Jeg har især været spændt på hvem fotografen blev fordi jeg selvfølgelig gerne vil have at billederne bliver smukke og i en stil som jeg kan genkende mig selv i.

Og nu er det altså ikke meningen at det skal lyde som en eller anden højtidelig takketale, men jeg har virkelig brug for at sige tak til jer, der allerede viser interesse for min kogebog. Jeres opbakning betyder så meget! Det er faktisk meget rart at vide at der er andre end min mor som glæder sig til at få fingrene i den 😉  Men derudover vil jeg også lige sende en tak i retning af Nøddebazaren som har været så søde at støtte op om mit kogebogsprojekt ved at sponsorere diverse nødder og tørret frugt. Jeg har i hvert fald både mandler, hasselnødder, cashewnødder, valnødder, rosiner og figner til det næste lange stykke tid! Og jeg er stolt af at samarbejde med nogen der har sundhed, bæredygtighed, generøsitet og retfærdighed som deres kerneværdier 💚

Nu vil jeg begynde at skrive en pakkeliste til min New York-tur på tirsdag. Kan I ha’ en dejlig weekend, alle sammen!
Christine_bottom_2

Links jeg ka’ li’

links-jeg-ka-li

1 ⎠ Jeg elsker hot for food! De kan virkelig finde ud af at trylle i det veganske madunivers. Kender I deres kanal?

2 ⎠ Den her spread… Oh my! Jeg var på besøg hos Maria den dag hun udviklede opskriften, og jeg var derfor heldig nok til at være den første til at smage. Jeg skal helt sikkert lave den herhjemme, for hold nu op den er god.

3 ⎠ Jeg vil SÅ gerne udnytte naturens spisekammer, men hvor kan man gøre det når man bor i København?

4 ⎠ Der er mange ting som kan gøres lidt mere bæredygtigt, og dét her er altså sejt! Jeg håber at flere supermarkeder følger trop.

5 ⎠ I går faldt jeg over bloggen Kale & Caramel (jeg elsker det navn), og Lily Diamond som står bag har netop udgivet vil denne bog (reklame-link) som jeg meget gerne vil ha’ fingrene i.

Christine_bottom_2

VIND 350 kr. til GOVEGO.DK (100% plantebaseret)

Konkurrencen er sponsoreret af GOVEGO.DK

100-plantebaseret-rabatkode-til-jer-2

Halløj folkens! Jeg håber I har haft en dejlig onsdag so far. Jeg startede dagen med at undervise GRIT og CXWORX kl. 7.25, hvorefter jeg var i intet mindre end 4 forskellige supermarkeder for at finde nogle perfekt modne bananer der kunne bruges til dagens opskrifter. Det kan godt være at de halvgrønne bananer er de mest friske og derfor har en længere holdbarhedsdato (hvilket selvfølgelig er en fordel for supermarkederne), men jeg klapper nærmest i hænderne af begejstring når jeg finder nogen med små brune pletter på. Når de ser sådan ud, er de nemlig ikke bare perfekt modne, men de smager også sødere og er nemmere for fordøjelsen. Da jeg endelig fandt nogle økologiske bananer af dén type, var de endda sat ned til sølle 5 kroner. YAY! Nogle gange skal der ikke ret meget til for at gøre mig glad 😉

I dag vil jeg lige tippe jer om en konkurrence som jeg afholder i samarbejde med GOVEGO.DK. Jeg har nemlig været så heldig at udlodde et gavekort på 350 kr. til én af jer. GOVEGO.DK er en 100% plantebaseret webshop hvor man selvfølgelig først og fremmest kan få en masse fødevarer (alt fra chokolade til superfoods til plantemælk til diverse ægge- og køderstatninger), men deres sortiment indeholder bl.a. også produkter til personlig pleje og husholdning. Alt sammen 100% plantebaseret, altså uden nogen form for animalske produkter.

Jeg er så glad for at GOVEGO.DK ville sponsorere denne konkurrence. De har en vildt lækkert webshop, og jeg vil så gerne være med til at udvide folks horisont rent madmæssigt og vise hvad der findes af plantebaserede produkter. Konkurrencen er åben indtil midnat, og du deltager lige HER.

Nu var det egentlig planen at jeg ville lægge mig på gulvet og nyde 10-minutters meditation med Headspace, men det er altså noget af en udfordring når de er ved at renovere lejligheden inde ved siden af. Jeg er seriøst ved at blive vanvittig af hvor meget det larmer! Jøsses… Jeg hopper i køkkenet i stedet. Det er nok den næstbedste meditationsform for mig – især lige nu hvor der dufter helt fantastisk efter at jeg har haft bananer i ovnen en time. Jep. Kan I gætte hvad det er?
Christine_bottom_2

JO:GA – galt eller genialt?

joga-galt-eller-genialt

På opfordring vil jeg i dag dele et par af mine tanker omkring JO:GA, som er en ny kæde af centre der tilbyder hvad de kalder for yogatræning. Mit svar til en kommentar om emnet endte nemlig med at blive så langt at det resulterede i dette indlæg. Jeg har endnu ikke prøvet en klasse hos JO:GA, men jeg forholder mig bl.a. til denne artikel. Som jeg også har nævnt før, er det egentlig ikke konceptet men snarere folks reaktion på det som jeg synes er lidt kontroversiel.

Som udgangspunkt synes jeg at konceptet er godt, da det måske kan gøre yoga mere attraktivt for dem som føler sig skræmt (eller bare ikke-så-tændt) af den mere mentale og spirituelle del af yoga. Da jeg startede med at snuse til yoga i sin tid var jeg fx mega bange for meditationsdelen og det der med at vende blikket indad og skulle mærke mig selv – altså det som nogen måske vil kalde for sjælen, eller i hvert fald den mentale del, i yoga. Jeg startede derfor med BODYFLOW fordi det var lidt mere nede på jorden og med et vestligt touch, og fordi det stadig var en måde at få pulsen op på og mærke musklerne. Jeg havde på fornemmelsen at det mindede om noget jeg allerede kendte og derfor følte jeg mig mere tryg ved at starte. Efter noget tid med BODYFLOW fik jeg efterhånden mod på mere traditionel yoga, hvor der er noget mere fokus på den ikke-så-fysiske del. Og jeg elsker det. Begge dele. Men jeg var højst sandsyligt aldrig blevet så glad for yoga hvis ikke jeg var blevet introduceret til det på den måde som jeg var.

Uheldig branding

Umiddelbart synes jeg at JO:GA brander sig på en lidt uheldig måde ved at lægge vægt på hvad de ikke er. Jeg tror bestemt ikke de er ude på at nedgøre yoga (så havde de nok valgt et helt andet navn), men jeg synes alligevel de taler lidt fordomsfuldt om det, når de eksempelvis understreger, at de ikke kan få folk til at svæve og at man ikke behøver “være Goa-yogi med rasta-hår for at være med”. Som sagt tror jeg ikke det er intentionen, men jeg synes godt det kan virke lidt nedsættende. De burde lægge vægt på hvad de gør og ikke hvad de ikke gør.

Derudover synes jeg det er en skam at man forsøger at bryde yogaen op ved simpelthen at udelade det mentale aspekt helt. Det der efter min mening gør yoga så fantastisk er netop at man har mulighed for både at træne det fysiske og det mentale. Om man ligefrem kan tage sjælen ud af yoga, som det er beskrevet i artiklen, ved jeg ikke, og det ved jeg såmænd heller ikke om de gør hos JO:GA. Jeg har som sagt aldrig deltaget på en af deres klasser, så jeg har ingen forudsætning for at vurdere om det egentlig er tilfældet. Jeg har dog ikke hørt en eneste deltager på deres hold klage over at “sjælen manglende”. De som er af dén opfattelse, går nok bare et andet sted hen – men hey, er det ikke også bare fint? Så er der jo noget for alle?

Navnevalg og ordkløveri

Det jeg synes er allermest tankevækkende i alt det her er ikke hvorvidt JO:GA har ret til at kalde deres koncept for yoga eller ej, men derimod hvordan folk har reageret på det. Der har været utroligt meget kritik af konceptet af flere årsager. Først og fremmest pga. at det mentale aspekt fylder så lidt (eller slet ikke er til stede). Som sagt kan jeg ikke vurdere hvorvidt det er tilfældet, men jeg synes det er en skam at man ikke er mere åben over for et koncept der vinkler yogaen anderledes og dermed forhåbentlig fanger nogle mennesker, som ellers ikke ville have fået øjnene op for yoga.

JO:GA bliver også kritiseret for at kalde deres koncept for træning. Jeg har læst om yogalærere som mener at man simpelthen ikke kalde yoga for træning. Det er det åbenbart ikke. Altså træning. Og det giver åbenbart også et helt forkert indtryk af hvad yoga egentlig er. Men for mig er yoga i dén grad træning. Det er træning af styrke, balance, smidighed, nærvær, åndedræt, koncentration, kreativitet og en helt masse andet – og det på én gang.

Skulle JO:GA have valgt et andet navn, hvis de alligevel er så langt fra traditionel yoga og de principper man forbinder med dét? Måske. Jeg har bare den holdning at alt der kan motivere folk til at motionere, bevæge sig og bruge deres krop (på en sikker og forsvarlig måde selvfølgelig) er skønt. Jeg er sådan set ligeglad med om det hedder JO:GA, yoga, stræk-og-bøj, mobility, smidighedstræning eller whatever. Der er i forvejen så mange konceptnavne og træningsformer som indeholder elementer af yoga på én eller anden måde, så jeg kan ikke hidse mig op over at det også er tilfældet for JO:GA. Det er nok ikke sidste gang vi ser et nyt yogainspireret koncept, og måske skulle man bare se JO:GA som crossfits svar på yoga når det nu er to Crossfit Copenhagen-herrer der står bag.

Rigtig og forkert yoga

Det der gør mig så ærgerlig er at man begynder at gradbøje yoga og klassificere én form for yoga som værende mere rigtig end en anden. Jeg ved godt at vi alle sammen bare er mennesker, men der er noget paradoksalt ved at man som yogalærer peger fingre og gør sig til dommer over hvad der er rigtigt og forkert. Det rimer altså ikke helt på yogaens “god karma”-, “der er plads til alle”- og “bliv på din egen yogamåtte”-filosofi. I mine ører lyder det i hvert fald meget dobbeltmoralsk når en yogalærer går ud og siger at JO:GA er direkte forkert – af den ene eller den anden årsag. Et vigtigt element i yoga er jo netop at man er åben og respektfuld over for alt og alle, og det harmonerer ikke så godt med at være fordømmende og bevæge sig ud over sin egen banehalvdel.

Jeg vælger dog at se folks (særligt yogalæreres) kritik som et udtryk for at de selvfølgelig gerne vil værne om yogaen og dens grundværdier og helst ikke ser at den bliver gjort til noget den ikke er. Jeg kan sagtens forstå at nogle yogalærere får lyst til at råbe “Yoga er bare så meget mere end det!” for det er ikke fedt at se ens arbejde blive totalt simplificeret. Sådan har jeg det også nogle gange inden for mit eget felt når noget bliver forenklet i en sådan grad at man slet ikke kan kende det længere. Hvorvidt det er tilfældet med JO:GA kan jeg ikke vurdere, for jeg er trods alt ikke yogalærer. I hvert fald ikke en rigtig yogalærer… (I meant to do that)

TILLYKKE til dig, hvis du formåede at komme i gennem hele indlægget! Når jeg har så mange tanker (for der er endnu flere) om et emne, ville jeg sådan ønske at jeg kunne dele dem i et andet og mere spiseligt format – fx et podcast. Jeg har på fornemmelsen at et indlæg som dette godt kan blive for tungt for mange af jer. Hvad siger I? Vil I have flere tankemylder-/debatindlæg i stil med det her?
Christine_bottom_2

Tips til New York (spis, træn, se og oplev)

tips-til-new-york

Lige om lidt render jeg igen rundt med selfie stick og et kæmpestort spejlreflekskamera i allerbedste asiat-/turiststil mens jeg oplever en ny del af verden. Om en god uges tid rejser jeg nemlig til New York! Jeg har aldrig været der før, på trods af at det er en destination som altid har været på min bucket list, så jeg glæder mig helt åndssvagt meget. Som 18-årig oplevede jeg en del af USA for første gang da jeg besøgte både Miami, Key West og Bahamas, men New York er naturligvis noget helt andet. Det der med at tage på storbyferie har aldrig rigtigt sagt mig noget, men lige præcis New York har jeg altid ønsket at opleve.

Se også: Rejselyst? Digital nomade? Store drømme?

Jeg tager derover for at deltage på en yogauddannelse men inden da har jeg lige 4 dage til at udforske byen. Lige nu sidder jeg og er i fuld gang med at planlægge de 4 dage så jeg kan få mest muligt ud af dem. Eller det vil sige at jeg er i gang med at færdiggøre listen med de ting jeg gerne vil opleve. Den liste er nemlig allerede ved at være lang! Jeg har fået inspiration fra et par rejseguides på nogle blogs, men det er faktisk primært via Instagram at jeg har fundet frem til hvad der kunne være spændende at opleve i New York. Af åbenlyse grunde kan jeg selvfølgelig ikke komme med nogen anbefalinger endnu, men jeg tænkte at det alligevel kunne være meget sjovt for jer at se hvad jeg har på min New York to do-liste. Indtil indeholder den følgende:

By CHLOE
Det sted får SÅ meget ros, og jeg har også fået det anbefalet fra flere af jer (tusind tak for tips!). Jeg ved kun at maden er plantebaseret og at stedet er ret populært, så jeg glæder mig bare!

abcV
Denne restaurant fandt jeg frem til via Instagram (kan det passe at det var Green Kitchen Stories som havde været der?). Jeg er virkelig nysgerrig på det sted. Maden er plantebaseret og mega kreativ og serveres i de smukkeste omgivelser. Jeg tror i hvert fald jeg kommer til at tage lige så mange billeder af interiøret som af maden…

Jack’s Wife Freda
Endnu et populært sted som jeg faktisk ikke ved så meget om. Maden ser bare så farvestrålende ud, og jeg har hørt at der er en helt særlig stemning.

The Butcher’s Daughter
Et plantebaseret spisested som fokuserer på lokale og økologiske råvarer. Grøntsagerne er så meget i fokus at de også kalder sig for et “vegetable slaughterhouse”. Jeg glæder mig selvfølgelig først og fremmest til at smage maden og se hvor gode de er til det med grøntsagerne, men jeg er også spændt på at se stedets interiør og selve restauranten som ejes af Heather Tierney der også er designer.

Sleepy Jones
Lidt random, men jeg faldt over det her brand og forelskede mig med det samme. Jeg forelskede mig i noget som jeg slet ikke anede at jeg manglede; en mega fin pyjamas! Faktisk er deres pyjamaser så fine at jeg godt kunne se hvordan sådan en kunne styles og bruges til hverdag.

Tory Sport
Jeg kender overhovedet ikke det her brand, men jeg faldt tilfældigvis over det på Instagram og tænkte, at det skulle på New York-listen med det samme.

Studio B
Så vidt jeg kan forstå er det både et fitness studio og en webshop. Måske har de også en fysisk butik? Jeg vil i hvert fald prøve at booke mig på en klasse derinde og se hvad det er for noget træning de tilbyder. Udvalget på deres webshop ser altså virkelig lækkert ud.

Nike Store
Jeg ved slet ikke hvor mange Nike-butikker der findes i New York, men jeg skal i hvert fald ind i den der kæmpestore 3-etagers én. Hvis ikke jeg allerede har købt dem her (affiliate-link) i forvejen, skal jeg helt sikkert nok finde noget andet som jeg umuligt kan leve uden. Jep, jeg er stadig kæmpe fan af Nike.

Brooklyn Bridge
Jeg vil rigtigt gerne se broen (og selvfølgelig gå over den) men også, hvis der er tid, opleve noget af Brooklyn. Jeg har en ide (eller, en forhåbning i hvert fald) om at der godt kunne gemme sig nogle små, skjule skatte som ikke er druknet i turisme endnu.

Central Park
Altså selvfølgelig. Det er nærmest ikke nødvendigt at skrive det sted på listen, for man kommer selvfølgelig ikke uden om Central Park på en tur til New York. Her kan jeg forhåbentlig få et nature fix og lege lidt rundt med min håndstand. Vejret skulle vist blive ret så godt, så jeg ville også elske at sidde i parken og nyde en toplækker frokost!

Keramik
Igen – random. Jeg vil bare SÅ gerne finde nogle små keramikbutikker eller -markeder og købe noget nyt regi med hjem til mine madbilleder. Jeg ville elske hvis I havde nogle tips til små studier eller måske værksteder hvor man kan købe unik keramik, porcelæn og noget i den dur.

Vintage/thrift shopping
Jeg har faktisk en stor kærlighed til genbrugsbutikker, men jeg har ikke været så god til at finde noget guld herhjemme i Danmark. Jeg har sådan en idé om at thrift shopping er lidt sejere i USA, så jeg håber både på at finde noget lækkert vintage tøj eller noget unikt regi.

The MET/MoMA/American Museum of Natural History
Der bliver nok ikke tid til at besøge mere end et enkelt museum, og jeg tror allerede jeg hælder mest til det naturhistoriske museum, men måske har I nogle andre anbefalinger?

 

Men nu er det jeres tur! Hvis I har lyst må I meget, meget, meget gerne dele jeres bedste tips til alt fra spistesteder til grønne områder til markeder til særlige gader osv. 💚

Christine_bottom_2

Links jeg ka’ li’

links-jeg-ka-li

1 ⎠ Hvad er der nu galt med at have en forkærlighed for pæn mad i runde skåle?

2 ⎠ Jeg elsker Camillas svar til ovenstående.

3 ⎠ To Meat Or Not To Meat? Halvanden times podcast som i dén grad sætter nogle tanker i gang og som lige fik mig til at undersøge mr. Daniel Vitalis nærmere.

4 ⎠ Har du styr på din work-life-balance?

5 ⎠ Kvinden bag BODYFLOW og Chief Creative Officer for Les Mills (eller bare mor-Mills) er en af de mest inspirerende kvinder, og når hun åbner munden, lytter jeg til hvert. eneste. ord.

6 ⎠ Uha, hvor er der mange meninger om det nye JO:GA – især på baggrund af denne artikel. Hvad siger I? Jeg kunne skrive et helt indlæg omkring det – ikke kun om selve konceptet, men måske i højere grad folks reaktion på det…

Christine_bottom_2

100% plantebaseret + rabatkode til jer

100-plantebaseret-rabatkode-til-jer-1

100-plantebaseret-rabatkode-til-jer-2

Indlægget indeholder reklame, da jeg har modtaget produkter ifm. test og giveaway.

Halløj folkens! Jeg er lige hoppet ud af køkkenet for at tage en pause fra opskrifterne der skal testes i dag. Selvom jeg godt vidste hvad det indebar at udvikle opskrifter, må jeg indrømme at det her kogebogsprojekt er hårdere – eller i hvert fald mere omfattende – end forventet. Det går dog lidt lettere end i går hvor jeg brugte flere timer på en enkelt kage, som blev ved med at drille mig. Det er ikke fordi opskriften er kompliceret, for den endte faktisk med at blive utroligt simpel, men jeg blev bare ved med at finde små detaljer som jeg gerne liiige ville finpudse. Sødme, tekstur, udseende, temperaturen på ovnen, smagskombinationerne… Det hele skal i hvert fald være gennemtestet inden jeg bliver tilfreds nok til at opskriften ender i kogebogen.

Jeg kan faktisk ikke huske om jeg har fortalt det her på bloggen, men det bliver en 100% plantebaseret kogebog med desserter og søde sager. Det betyder at alle opskrifterne udelukkende kommer til at bestå af ingredienser fra planteriget. Er man vant til klassiske danske desserter, lyder det nok som noget nær en umulig opgave at lave desserter uden æg og smør, men jeg glæder mig så meget til at vise at det ikke er tilfældet.

Se også: “Jamen er du ikke veganer?”

I den forbindelse har jeg teamet op med GOVEGO.DK som er en 100% plantebaseret webshop. De har været så søde at sende mig en kæmpe goodie bag med produkter som jeg kan bruge til at eksperimentere med mine opskrifter (og som kan give lidt motivation når jeg synes det er hårdt… #chokoladehjælperaltid, ahem…). Jeg har modtaget alt hvad I ser på billedet; gærflager, tamari, pesto, vegansk smør (den smager SÅ godt), daddelsirup, peanutbutter, agar agar-pulver (genialt produkt til veganske desserter), chokolade fra Loving Earth (min number one guilty pleasure i øjeblikket!), ketchup (helt uden sukker og crap), müsli og en pulvermix med greens. Og bare rolig – jeg kommer ikke til at bruge hverken pesto eller ketchup i mine dessertopskrifter ;-)

Ved brug af rabatkoden christine får I 15% på alle ikke nedsatte varer til og med søndag den 7/5. 

Og det stopper ikke der. Hvis I kunne tænke jer en goodie bag ala min, skal I holde øje med min Instagram hvor jeg snart afholder en ret så lækker konkurrence 💚
Christine_bottom_2

Opskrift: Cremet spinatsalat med bønnepasta

opskrift-cremet-spinatsalat-med-boennepasta-1

opskrift-cremet-spinatsalat-med-boennepasta-1-1
Indlægget indeholder reklame og er lavet i samarbejde med AU Maison.

Denne spinatsalat er endnu et eksempel på at det nogle gange er den simple hverdagsmad som faktisk er den allerbedste. Jeg biksede denne omgang sammen i går til frokost, og det endte også med at blive min aftensmad. Hvis ikke det var fordi jeg havde spist det hele, ville det helt sikkert også have været min morgenmad i dag.

Se også: Proteinrig og glutenfri pasta

Det er muligvis ikke den kønneste ret, men den har alt hvad jeg gerne vil have i en salat. Først og fremmest skal den mætte, og det skal jeg love for at den gør. Jeg synes næsten ikke der er noget værre end at spise en salat som kun har én konsistens. Der kan være nok så meget knald på smagen, men hvis jeg sidder og tygger i den samme bløde masse, bliver jeg ikke rigtigt tilfredsstillet. Denne spinatsalat er både blød, sprød, cremet og knasende på én gang.

Opskrift på cremet spinatsalat med bønnepasta

Ingredienser til 4 portioner:

Salat

  • 200 g frisk spinat
  • 100 g bønnepasta
  • 1 lille æble
  • 1 dl ristede græskarkerner
  • Lidt salt

Dressing

  • 1 modne avokadoer
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 dl fuldfed kokosmælk
  • 2-3 spsk kapers
  • Saft fra 1 citron
  • 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde:

  1. Kog bønnepastaen efter anvisningen og lad skyl den derefter med koldt vand.
  2. Lav dressingen ved at blende alle ingredienserne sammen til en cremet konsistens.
  3. Rist græskarkernerne på en tør pande ved høj varme til de begynder at poppe.
  4. Skær æblet i små stykker og bland det med spinaten, pastaen og dressingen.
  5. Drys til sidst med græskarkerne og server.

 

Det smukke service (eller regi som det jo hedder på madbloggersprog) har jeg modtaget i gave fra AU Maison, og jeg er vild med det! Jeg elsker at servere farverige retter på mørkt og rustikt stel. Bestikket kan købes her og tallerkenerne her.

Nu må jeg tilbage i køkkenet hvor der igen skal testes opskrifter. I dag er det dog (forhåbentlig) ikke så tricky som det har været de seneste par dage hvor jeg har testet veganske og sukkerfri macarons. Eller marengs er det vel egentlig. Så I dem på Instagram? Jeg synes simpelthen de er såååå fine!

Christine_bottom_2