Mit førstehåndsindtryk af BODYFLOW77

mit-foerstehaandsindtryk-af-bodyflow77

I sidste weekend var jeg på kvartalsuddannelse i BODYFLOW77, og i dag vil jeg dele mine tanker omkring det kommende program, som i øvrigt allerede kan prøves i Fitnessdk om 2 uger. Les Mills har været ved at ændre deres hjemmeside og desuden lavet en ny app, så der har været ret meget pres på med alt det tekniske, hvilket har betydet at vi instruktører har fået vores undervisningsmateriale noget senere end vi plejer. Dét, kombineret med at releasen er kommet tættere på, har gjort at vi denne gang ikke har særligt lang tid til at øve os og lære programmerne. Med andre ord: Bær lige over med os hvis koreografi og timing ikke spiller helt så godt som det plejer! ;-)

BODYFLOW vs. Strala?

Det var lidt specielt for mig at blive præsenteret for det nye BODYFLOW-program denne gang, for jeg var netop kommet hjem fra Strala-uddannelsen. Det er ikke fordi det ene udelukker det andet, altså BODYFLOW kontra Strala, og jeg fandt faktisk ud af at BODYFLOW er inspireret af Strala, men de adskiller sig alligevel en del fra hinanden. I hvert fald set med en instruktørs øjne. Og allerede her er der en væsentlig forskel, for i Strala-regi bruger man slet ikke ordet instruktør men guide. Umiddelbart kan det godt bare virke som to forskellige ord for det samme, men jeg synes der er temmelig stor forskel. Jeg skal lige indstille mig på at min rolle er forskellig alt efter om jeg underviser i BODYFLOW eller i Strala. Der er i hvert fald mange ting som jeg vil cue og coache på vidt forskellige måder. Måske er det noget I vil høre om i det indlæg om Strala yoga jeg brygger på?

Mit førstehåndsindtryk af BODYFLOW77 var rigtigt godt. Jeg havde ikke smugkigget på hverken musik eller øvelser, men dukkede bare op med et åbent sind og uden nogen forventninger. Det gør jeg stort set altid når jeg tager på kvartalsuddannelse, for på den måde får jeg en fornemmelse af, hvordan det er for mine deltagere at opleve programmet for første gang.

Flow & musik

Det er svært for mig at dele mit førstehåndsindtryk op i fx musik, koreografi og flow, for jeg nød virkelig programmet som helhed. Det hele spiller bare rigtigt godt sammen. Overordnet lagde jeg især mærke til at der var et lækkert flow i gennem hele programmet og at musikken var skøn. Faktisk kunne jeg ikke genkende ét eneste af musiknumrene, og alligevel tog jeg mig selv i at nynne med på mange af dem. Er det ikke sjovt? Det tager jeg i hvert fald som et godt tegn!

Flowet i øvelserne var især lækkert i solhilsenen som denne gang er meget tydeligt vinyasa-inspireret. Der er endnu engang to solhilsener, altså to musiknumre med hver deres sammensætning af øvelser, og det foretrækker jeg normalt ikke, men denne gang fungerer det super godt. Man har endda formået at få det til at virke meget nyt selvom der blot er justeret på nogle få ting. Jeg fornemmede at der skete ret meget i begge solhilsener, men fordi der er så godt et flow og gode overgange mellem hver øvelse, kommer det ikke til at virke overvældende eller forvirrende, tværtimod.

Udfordring(er)

Benstyrken var virkelig hård, og jeg valgte konsekvent low option fordi mine ben var trætte. Det er egentlig ikke fordi øvelserne er svære, og jeg tror faktisk heller ikke at nogen af øvelserne er nye, men man står ret længe i hver stilling. Og det føltes måske netop ekstra hårdt for mig, fordi jeg lige havde vænnet mig til at man i Strala bevæger sig mere i stillingerne og dermed får det til at føles lettere og blødere. Når det kommer til benstyrke, vil jeg nok sige at BODYFLOW er mere ashtanga, altså stringent og styrkebetonet, end vinyasa.

Balancetracket kunne jeg egentlig godt lide, men jeg følte dog at tempoet var meget højt. Jeg er sikker på at mange af mine deltagere vil kommentere på det og sige, at det går stærkt! De to core tracks er igen ret så hårde, og jeg blev i dén grad udfordret på min styrke og stabilitet.

Den største udfordring i BODYFLOW77 er nok øvelsen som de kalder “flip the dog”. Det er en overgang fra down dog split til wild thing til bridge pose – meget udfordrende, men med rigtigt mange gevinster for kroppen både hvad angår koordination, balance, styrke og smidighed. Der er flere options så man behøver slet ikke gå hele vejen første gang! Det kræver alligevel en del styrke, stabilitet og smidighed, som man måske lige skal bruge noget tid på at opbygge. Øvelsen har været med før – jeg mener det var i program nummer 63 – og jeg har savnet den lige siden, men jeg ved at der er delte meninger om den i instruktørverdenen fordi den er så udfordrende og fordi så få af vores medlemmer er i stand til at udføre den. Jeg vil gøre mig allerbedste til at mine medlemmer kommer til at lykkes med de niveauer de har lyst til – og vigtigst af alt; at de har det sjovt imens!

 

Jeg glæder mig i hvert fald meget til at komme i gang med BODYFLOW77. Måske ses vi i Fitnessdk Adelgade søndag den 18. juni?
Christine_bottom_2

NEW YORK VLOG – vild udsigt, vegansk mad, ømme fødder

new-york-vlog-vild-udsigt-vegansk-mad-oemme-foedder

Godmorgen søde mennesker.

I dag kan jeg endelig dele en ny video med jer! Jeg synes slet ikke jeg fik filmet så meget, men det er alligevel blevet til et 20 minutter langt indblik i min tur til New York. Vi ankom tirsdag lige over middag og rejste hjem igen søndag lige inden midnat, så vi havde stort set 6 hele dage i byen. De sidste to dage brugte jeg på Strala-uddannelse, og her fik jeg slet ikke filmet – både fordi jeg var totalt nervøs (uden grund) inden det gik i gang, og fordi jeg gerne ville fordybe mig 100% i det hele. Til gengæld kommer jeg til at dele en masse tanker om selve uddannelsen, Strala som yogaform, hvordan det har ændret mit mindset og meget mere.

Jeg håber at I nyder min New York vlog og at den kan give en fornemmelse af byen. Det var min første gang i The Big Apple, og jeg havde virkelig ikke troet at jeg ville elske det så meget fordi jeg aldrig har haft den store lyst til at tage på storbyferie. Lad mig bare sige at jeg helt klart skal tilbage! New York er fantastisk.

I vloggen kan I bl.a. se:

hvad jeg spiste på flyveturen (nej tak til flymad!)
hvor meget jeg elsker en helt bestemt type vinduer
mit første møde med Whole Foods aka. mekka for foodies
den bedste veganske is jeg nogensinde har smagt
min rå og uredigerede reaktion da jeg ser udsigten fra hotelværelset første gang
LÆKKER vegansk mad fra by Chloe som var lige så fantastisk som forventet (tak for jeres anbefalinger!)
Frihedsgudinden, Ground Zero, The High Line, Brooklyn Bridge og meget mere

Husk at I kan finde alle mine videoer samlet på min YouTube-kanal lige her.
Christine_bottom_2

TO DO-liste for juni

to-do-liste-for-juni-1

{ Hvis du undrer dig over hvorfor jeg har en gris på maven, kan du finde forklaringen her }

Ahhh… Jeg har netop plantet mig i sofaen og smækket benene op – afslappet, men også lidt nervøs for, om den dessert jeg har i fryseren mon bliver som den skal. Det finder jeg ud af om en times tid #fingerscrossed. Dagen i dag har i dén grad stået i kogebogens tegn. Jeg startede med et møde på forlaget, hvor vi fik brainstormet på bogens opsætning, layout og generelle udtryk. Da jeg kom hjem derfra gik jeg direkte i køkkenet for at teste 3 forskellige opskrifter. Når de er færdige, vil jeg ud i solskinnet, men først vil jeg lige dele mine juni-to-dos med jer.

I juni skal jeg:

1 ⎠ redigere min New York-vlog færdig. Jeg fik ellers ikke filmet så meget som jeg havde sat mig for, men der er trods alt nok materiale til at lave en hyggelig stemningsvideo til minde om turen og som inspiration til hvad man kan lave i New York. De to sidste dage af turen kommer dog slet ikke med i vloggen. Jeg havde egentlig planlagt at jeg ville filme en del på netop de to sidste dage, fordi det var der jeg skulle på Strala-uddannelse. For at være helt ærlig vågnede jeg op om lørdagen og var ret nervøs. Pludselig føltes det lidt skræmmende at skulle møde op i Strala HQ som den eneste dansker og møde en masse nye mennesker. Jeg ville faktisk virkelig ønske at jeg havde filmet det alligevel og delt mine tanker, for da dagen var overstået var jeg i et helt andet headspace. Kort sagt var det en weekend jeg aldrig glemmer, og jeg kan blive helt høj igen af at tænke på det!

2 ⎠ gøre min miniguide til Island færdig. Øhhhhm… Vent lige… Sagde jeg ikke også det i sidste måned? Jo, det gjorde jeg vist, og hvor er det pinligt at jeg ikke har fået snøvlet mig færdig! Selvom jeg stadig er helt oppe at køre over vores New York-tur, glemmer jeg ikke det indtryk som Island efterlod på mig.

3 ⎠ lægge planer for hvad der skal ske med bloggen. Jeg har længe gerne villet lave nogle store ændringer, men mange af mine ønsker kan først lade sig gøre, når jeg til udgangen af juni ikke længere er en del af Bloggers Delight. Jeg får brug for hjælp til meget af det tekniske i forhold til at opsætte bloggen, men jeg glæder mig virkelig til at kunne bestemme 100% over designet igen. Derudover er der en del der skal ændres sådan business wise, men jeg befinder mig stadig midt i en tankeproces hvor jeg har lidt svært ved at tage en endelig beslutning.

4 ⎠ fordybe mig endnu mere i Strala Yoga og læse Guiding Strala færdig (reklame-link). Jeg overdriver ikke når jeg siger at dén yogaform har gjort en enorm forskel for mit mindset og syn på livet. Jeg glæder mig helt vildt til at inkorporere mere yoga i mit eget liv (både på måtten og uden for måtten), men forhåbentlig også hos andre gennem min undervisning.

5 ⎠ teste de sidste opskrifter til min kommende kogebog. Det er i hvert fald mit mål. Når alle 100 opskrifter er testet, kan jeg begynde at arbejde mere koncentreret om selve manuskriptet og det tekst som bogen skal indeholde.

6 ⎠ være ekstra god ved min dumme skoliose-ryg i form. Den er begyndt at brokke sig igen, og jeg er desværre inde i en periode med daglige smerter. Jeg har stadig på fornemmelsen at cupping kunne være godt til at løsne op, men har ikke fundet en behandler i KBH endnu. Hvis I kan anbefale nogen, må I virkelig gerne sige til.

7 ⎠ øve mig ekstra godt på de nye Les Mills-programmer. Denne gang har vi instruktører nemlig fået vores undervisningsmateriale ret sent, så vi kun har omkring 2 uger til at blive klar. Med mine tre koncepter kan det godt blive rimeligt presset skulle jeg hilse at sige…

8 ⎠ nyde starten på sommeren! Jeg tænker strandture, jordbærplukning, yoga på græsset, grillaftener, is fra Nicecream, eftermiddagslur på min altan, daglige gåture i Fælledparken om aftenen…

 

Har I gjort jer nogle overvejelser om hvad I vil have ud af juni måned?

Christine_bottom_2

Supersunde superfoods

supersunde-superfoods

supersunde-superfoods1

Supersunde Superfoods er modtaget som anmeldereksemplar

Superfoods… Et ord, eller snarere et begreb, som gør mig lidt skeptisk. Skeptisk fordi det ofte er et markedsføringstrick, der bruges til at sælge og lovprise visse fødevarer under påskud af at de skulle være ekstra sunde og nærmest uundværlige i alle menneskers kost. Det er egentlig ikke fordi der er noget snyd i det, og jeg kan også godt selv lide at bruge de såkaldte superfoods, men jeg synes vi trænger til lidt nuancering. Jeg er stadig ikke stødt på nogen fast definition eller videnskabelig betegnelse, men alligevel er det som om at det kun er nogle særlige (og ofte meget dyre) fødevarer, som får lov at tilhøre kategorien superfoods. Maca, spirulina, moringa, byggræs, chlorella, inca, baobab, you name it. Den type fødevarer kommer som regel i en emballage, som er plastret til med diverse labels om alle sundhedsgevinsterne og selvfølgelig ét stort mærkat med det helt store buzzword; superfood.

Den måde at anskue superfoods på larmer efter min mening så meget at vi glemmer, at der findes helt almindelige (og langt billigere) fødevarer, som også har et super højt indhold af næringsstoffer. Fødevarer som også fortjener at komme i kategorien supermad. Jeg er egentlig ikke så vild med at opdele mad i god og dårlig eller rigtig og forkert, og det kan måske godt virke som om at det er dét man gør, når man bruger et ord som supermad. For så må der jo også være noget som ikke er så super. Men det er egentlig også min holdning, især hvis man sammenholder det med følgende definition:

“Superfoods er fødevarer, der er tæt pakket med mikronæringsstoffer (vitaminer, mineraler og antioxidanter), og som nærer vores krop og holder os sunde og stærke. I modsætning til vitaminer i pilleform, og andre former for tilskudsstoffer, er superfoods “hele fødevarer”, som naturligt indeholder væsentlige næringsstoffer. Superfoods adskiller sig fra almindelige fødevarer ved deres særligt høje koncentration af mikronæringsstoffer.”

supersunde-superfoods2

Lige præcis dén definition er udgangspunktet for bogen Supersunde Superfoods som Valeria Lima og Mette Helbak netop har udgivet. Jeg synes virkelig det er en fin defintion. Det er ikke fordi man skal betragte andre fødevarer som værende direkte dårlige eller forkerte, men de lever såmænd bare ikke op til den definition der er brugt her. I bogen bliver der lagt vægt på de nordiske superfoods, og det er jeg vild med. Det tilføjer et bæredygtigt aspekt og tager hele superfood-konceptet ned på et niveau hvor den helt almindelige dansker kan være med. Vi snakker altså porre, gulerod, persille, avokado, jordbær og citron – og selvfølgelig en helt masse andre fødevarer, men langt de fleste er nogen som vi kender til og højst sandsynligt allerede har i køkkenet.

Kombinationen af de to kvinders viden og ekspertise (Mette Helbæk er bl.a. kok, restaurantejer og madskribent, mens Valeria Lima er ernæringsekspert med speciale i evolutionær ernæring og funktionel medicin), gør at Supersunde Superfoods er langt mere end bare en oversigt over næringsrige fødevarer. Den indeholder for eksempel konkrete køkkentips om brug og tilberedning af superfoods, tips og opskrifter til tarmvenlige måltider og gode råd mod sundhedsmæssige skavanker såsom inflammation, overvægt, stofskifteproblemer og hjerte-kar-sygdomme. Med sine 334 sider er det også noget af en moppedreng!

supersunde-superfoods3

Bogen er opdelt i 5 kapitler, hvoraf det første kapitel er en grundig men alligevel simpel introduktion til nærmest alt der er værd at vide om superfoods. Her bliver man klogere på alt fra næringsstoffernes abc til globalisering af fødevarer til hvordan man får mest ud af sine superfoods både i forhold til tilberedning og sammensætning. De følgende tre kapitler fokuserer på hver deres kategori; hhv. dyrerigets superfoods, planterigets superfoods og superfoods for tarmene. Hvert kapitel indeholder først og fremmest en masse nørderi og interessant viden om de pågældende næringsstoffer men også en masse inspirerende opskrifter. Det sidste kapitel handler om superfoods i praksis. Hvad gør man hvis man er veganer? Hvilken indvirkning har det hvis man er ryger? Skal man lægge sin livsstil helt om for at spise på den her måde? Til sidst er der en fin oversigt over vitaminer, makro- og spormineraler, fedtsyrer og antioxidanter; i hvilke fødevarer de findes og hvilke egenskaber de har. Man får altså rigelig med inspiration til hvordan man sagtens kan leve supersundt uden at det behøver indebære chiafrø, acaibær, hampefrøskaller og chlorellapulver.

Som I nok kan fornemme er jeg ret begejstret over den her bog. Både fordi den bidrager til et mere nuanceret (og egentlig også mere fornuftigt) syn på superfoods, men også fordi den har så meget at byde på i forhold til ernæringsmæssig information og utroligt lækre opskrifter der i dén grad indbyder til at gå i køkkenet. At den så samtidig er vanvittigt flot sat op og har de fineste billeder… Det er jo også guf for en kommende kogebogsforfatter ;-)

Supersunde Superfoods kan købes her (reklame-link).
Christine_bottom_2

 

Opskrift: Hjemmelavet jordbæris – vegansk og sukkerfri

opskrift-hjemmelavet-jordbaeris-vegansk-og-sukkerfri-1

opskrift-hjemmelavet-jordbaeris-vegansk-og-sukkerfri

Indlægget er lavet i samarbejde med KitchenOne

Min weekend har handlet ufatteligt meget om is! Ikke nok med at jeg har besøgt Nicecream lidt for mange gange, så har jeg også været ved at eksperimentere med min nye Wilfa-ismaskine. Indtil videre er der kommet to opskrifter ud af mine eksperimenter – en til kogebogen og en som jeg vil dele med jer i dag.

Jeg må indrømme at jeg altid har været lidt sur på opskrifter som krævede en ismaskine, for sådan en har jeg aldrig ejet. Jeg havde heller aldrig prøvet at bruge en ismaskine men bildte mig selv ind at det nok var besværligt. Jeg havde en forestilling om at man skulle mange steps igennem og at det krævede hvad der svarer til en hel dags arbejde før man kunne sætte tænderne i isen. Hvor den idé kom fra, ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke tilfældet med ismaskinen fra Wilfa. Den laver cremet-og-perfekt-konsistens-is på under en time! Den har nemlig en meget kraftig kompressor som gør at man ikke behøver vente en halv dag på at den fryser isen ned. Det er heller ikke nødvendigt at fryse beholderen ned en time inden den skal bruges, hvilket ellers er tilfældet for mange andre ismaskiner. Wilfaen er i øvrigt super nem at rengøre.

Der er dog lige en ting jeg må indrømme. Jeg har som sagt lavet to opskrifter på is, og den bedste af dem gemmer jeg altså til kogebogen. Hæhæ! Måske så I resultatet på min Instagram Story? Jeg siger jer at den er vild. Isen altså. Men jeg tror nu heller ikke der er mange som vil sige nej tak til en omgang cremet, lækker, flødeagtig, hjemmelavet jordbæris.

Opskrift på hjemmelavet jordbæris

Ingredienser til ca. 4 portioner:

  • 2 dl mandelmælk
  • 300 g kokosfløde (den fede del af kokosmælken)
  • 250 g frosne jordbær
  • 3 spsk ahornsirup (eller anden sødning)
  • ½ tsk xanthan gum

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienserne til en ensartet, cremet masse.
  2. Kom jordbærmassen i ismaskinen og lad den køre i ca. 45 minutter.
  3. Server fx med denne chokoladesauce.

Jeg er så fascineret over hvor nemt og hurtigt det er at lave sin egen is – endda i en vegansk og sukkerfri udgave som selvfølgelig (!!!) er helt uden iskrystaller. Det sidste er ret så vigtigt, am I right? Jeg kan slet ikke forstå at man skulle have lyst til at bruge komælk og fløde, når det her er så nemt og lækkert. Man går hverken på kompromis med smag eller konsistens, og samtidig skåner man miljøet (og dyrene) ved at udelade det animalske.

TIP: Lige nu (indtil kl. 00.00) er ismaskinen fra Wilfa nedsat med næsten 50% lige HER.

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links

Hellere en gris på maven…

hellere-en-gris-paa-maven-1

hellere-en-gris-paa-maven-1
hellere-en-gris-paa-maven

…end en gris i maven.

Nu er det ikke ligefrem særligt tit jeg dyrker yoga med en gris. På maven. Mens jeg står i bro. Det er sådan set kun sket én gang før, og det var der mange forbipasserende der kunne grine af, da jeg i går eftermiddags fik taget billeder til dette indlæg. Det er egentlig et ret absurd billede, ikke? Men sagen er den at jeg hellere vil have en gris på maven end en gris i posen. For at være helt ærlig synes jeg nemlig det er endnu mere absurd at man kan finde gris i en slikpose end at jeg står og spiller fandango med et tøjdyr på maven.

For mange kommer det som en overraskelse at man kan finde gris i en pose slik. Og her taler jeg altså ikke om det søde stykke tøjdyr som jeg har på maven. Meget af det mest almindelige slik, i hvert fald vingummi og lakrids, indeholder nemlig ofte gelatine som er et bindemiddel der bruges til at give den særlige gummiagtige konsistens. Gelatine laves ved at udkoge ben, hud og andre dele fra bl.a. grise…

Læs også: “Jamen er du ikke veganer?”

Som de fleste af jer sikkert ved, er det minimalt hvad der indgår af animalske produkter i min kost. Jeg har aldrig brudt mig om svinekød, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist det. Til gengæld har jeg spist masser af vingummi og lakrids uvidende om at det indeholdt noget jeg ikke kunne lide.

Jeg kommer aldrig til at prædike veganisme, men jeg vil til hver en tid slå et slag for at man tager velinformerede (mad)valg. Og det kræver at vi forbrugere er oplyste om hvad der er i vores fødevarer. Nu er det ikke fordi det har været en hemmelighed at meget slik indeholder gelatine, men jeg tror at der er mange som ikke er klar over det. Jeg husker tydeligt da jeg for mange år tilbage fandt ud af at der var gelatine i vingummi. Det var min veninde, som er vegetar, der fortalte hvorfor hun sjældent spiste vingummi og lakrids – fordi det meste indeholde gelatine.

Dengang syntes jeg primært at det var ulækkert at der var gelatine i slik. I dag synes jeg mere det er lidt mærkeligt. Mærkeligt fordi det ikke er noget problem at lave slik uden gelatine. Det er Katjes et godt eksempel på. Jeg må indrømme at jeg blev meget, men virkelig positivt, overrasket over at et stort slikmærke som Katjes laver alle deres slikvarianter uden gelatine. Jeg synes det er vildt at tænke på at en klassiker som Salte Fisk ikke indeholder gelatine – især fordi jeg aldrig har hørt nogen klage over konsistensen. Tværtimod! Det er jo nærmest konsistensen på Salte Fisk der er allermest kendetegnende. Efter min mening. Noget andet der også overraskede mig var at Katjes ikke bruger kunstige smags- eller farvestoffer men laver deres slik med naturlige farver og aromaer. I ingredienslisten kan man ligefrem støde på både radise og spirulina!

Som alternativ til gelatine bruger Katjes i nogle af deres slikvarianter noget der hedder xanthan gum. Da jeg hørte om det første gang havde jeg en forestilling om at det var noget kemisk stads, men faktisk er det et både naturligt og vegansk binde- og geleringsmiddel. Jeg er selv blevet ret glad for at bruge det – især lige i øjeblikket hvor jeg udvikler opskrifter til min kogebog som skal indeholde veganske desserter og søde sager. Derfor blev jeg ekstra nysgerrig over at finde ud af, at Katjes formår at lave vingummi og lakrids uden gelatine. Måske kan jeg gøre dem kunsten efter? I hvert fald; thumbs up til Katjes for at droppe gelatinen og tænke ud af boksen!

 

Christine_bottom_2

Frisk spidskålssalat med æble-/sennepsdressing

frisk-spidskaalssalat-med-aeble-sennepsdressing-1

frisk-spidskaalssalat-med-aeble-sennepsdressing-2

frisk-spidskaalssalat-med-aeble-sennepsdressing-3

Er I ude at nyde solen? Jeg er næsten lige kommet hjem og ligger nu ude på min altan i det fantastiske vejr. Min lørdag har været ekstra lækker da den startede med Strala-event i YO efterfulgt af kvartalsuddannelse i BODYFLOW og derefter en kæmpe omgang is fra Nicecream. Faktisk udgjorde det både min morgenmad og min frokost da jeg slet ikke havde nået at spise noget. Man kan snildt spise is til alle måltider skulle jeg hilse at sige.

I går fik vi denne spidskålssalat til aftensmad, og den fortener lige en deling. Det er endnu en af de der tilfældige hvad-har-vi-lige-i-køleskabet-salater som endte med at blive virkelig god. Jeg tror faktisk jeg vil lave den igen i aften. Eller skulle jeg fortsætte stilen og slå et smut forbi Nicecream igen? Haha.

Jeg dummede mig dog en lille smule med opskriften. Eller måske nærmere med billederne. Det allerbedste ved opskriften er nemlig dressingen, og den kan man jo sådan set ikke rigtigt se. I stedet for at hælde den ud over salaten, brugte jeg den som en slags marinade til spidskålen og for at gøre den mør. Normalt damper jeg altid spidskål for at gøre den lidt nemmere for fordøjelsen, men jeg havde slet ikke lyst til at spise noget varmt i går når der var så varmt udenfor. Resultatet blev en let og virkelig frisk spidskålssalat som er perfekt her til sommer. Jeg er sikker på at den også vil gøre sig godt med ét eller andet der har været på grillen.

Opskrift på frisk spidskålssalat med æble-/sennepdressing

Ingredienser:

Salat

  • ½ spidskål
  • 1 agurk
  • 3 dl ærter
  • 2 små æbler
  • Avokado og ristede solsikkekerner til topping

Dressing

  • 2-3 dl æblemos
  • 1 spsk dijonsennep
  • Saft fra 1 stor citron
  • Frisk ingefær (på størrelse med spidsen af en lillefinger)
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Lav dressingen ved at blende alle ingredienserne sammen til en ensartet konsistens.
  2. Snit spidskålet helt fint og kom det i en skål.
  3. Massér dressingen ind i spidskålen og lad det trække i ca. 5-10 minutter.
  4. Snit agurken og æblerne helt fint og bland dem i salaten sammen med ærterne.
  5. Anret med avokado og solsikkekerner på toppen.

 

Jeg beklager at der ikke er så mange opskrifter på bloggen i øjeblikket. Jeg er i køkkenet næsten hver eneste dag for at teste opskrifter til kogebogen, så det er svært for mig at finde tid og overskud til også at lave opskrifter til bloggen. I næste uge skal jeg dog i gang med at lave en masse opskrifter på is, og planen er at der også skal være en enkelt eller to til bloggen. Det må vist være sin plads tænker jeg  😉 Har I nogle særlige ønsker til is der skal Christineficeres?

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links + regi fra Au Maison

Invisalign #5 – Jeg starter forfra

invisalign-5-jeg-starter-forfra-1

Først en update på min håndstand og nu en lille update på mit Invisalign-forløb. Til dem der ikke lige ved hvad jeg snakker om; tilbage i oktober påbegyndte jeg et forløb med Invisalign som er en tandretningsmetode hvor man bruger gennemsigtige plastikskinner. I dag er jeg så startet forfra på dét projekt.

Se også: Invisalign #1 – Første dag som braceface

Da jeg påbegyndte mit forløb, skulle jeg ifølge planen i gennem 37 skinner. Jeg nåede helt til nummer 27 inden forløbet tog en lidt uventet drejning. I dag har jeg nemlig været ved tandlægen for at starte på skinne nummer 1 igen. Det føles altså lidt som at starte forfra. Denne gang har jeg dog “kun” udsigt til 16 skinner.

For et par måneder siden bemærkede min tandlæge at mine skinner ikke sad helt som de skulle. De sluttede ikke helt til hvilket kunne ses ved at der var begyndt at komme luft mellem tænderne og skinnerne. Jeg fik at vide at der højst sandsynligt kunne rettes op på det hvis jeg begyndte at bruge mine chewies noget mere. Chewies er egentlig bare nogle små gummidutter som man skal tygge på hver gang man har haft skinnerne ude, og det sørger for at skinnerne kommer til at sidde 100% rigtigt på tænderne. Man tygger dem praktisk talt på plads. Altså skinnerne.

Desværre hjalp det ikke nok i mit tilfælde, hvilket betød at jeg for en måned siden skulle have lavet en ny skanning af mine tænder og starte på et helt nyt forløb. Skanningen bliver sendt til USA hvor Invisalign-eksperterne regner sig frem til en ny plan, og der gik desværre 4 uger før min var færdig og skinnerne var modtaget i København. Jeg har altså gået med det samme sæt skinner i en hel måned, hvilket jeg har haft det ret nederen over. For det første stiller det selvfølgelig endnu højere krav til hygiejnen. Normalt skifter jeg nemlig til en ny skinne hver uge, men det har jeg ikke gjort den sidste måned. Derudover har det bare været utroligt demotiverende at tænke på, at mit forløb har været sat på standby på en måde. Normalt kan jeg mærke at mine tænder har rykket sig for hver uge, men den sidste måned er der jo ikke sket noget. I 4 uger har jeg været i venteposition, og min tålmodighed har virkelig været sat på prøve. I dag er jeg så startet på et nyt forløb som endda er blevet forlænget med 6 skinner. Øv! Jeg ved godt det ikke er verdens undergang, og jeg ved også godt at man aldrig kan vurdere tidshorizonten på et Invisalign-forløb 100% præcist, men det har ærligt talt ikke været særligt sjovt. Især fordi jeg har været møghamrende omhyggelig og dengse-agtig med alt. Jeg kender til mange som overhovedet ikke går med skinnerne i de anbefalede 22 timer i døgnet men som kan finde på at droppe dem i en hel dag. Jeg har altid mit tandgrej med mig uanset hvor jeg er, og jeg har sågar børstet tænder på en landevej på Island og et fly på vej over Atlanterhavet. Det føles på en eller anden måde lidt uretfærdigt at mit forløb alligevel ikke gik som det skulle.

Og hvorfor fortæller jeg så alt det her?

Fordi jeg gerne vil give et reelt indblik i hvordan det egentlig er at have Invisalign. Eller i hvert fald hvordan det kan være. Alle forløb er forskellige, men da jeg selv gik og overvejede en dyr og langvarig tandretning, kunne jeg godt have brugt nogle ærlige erfaringer fra andre som havde prøvet det. Grunden til at mine skinner pludselig ikke passede kan både være fordi jeg ikke har været god nok til at bruge mine chewies, men også at man ganske enkelt ikke kan forudsige hvordan kroppen (tænderne) reagerer på det forløb man har regnet sig frem til. Mine tænder har åbenbart ikke været så modtagelige som forventet.

Kryds lige fingre for at det går bedre i 2. omgang, ikk’?
Christine_bottom_2

At knække koden til den der håndstand

At knække koden til den der håndstand

Halløj med jer. Er I stadig derude?

Jeg er tilbage fra min tur til New York. I hvert fald fysisk. Mentalt er jeg et helt andet sted – både fordi jeg forsøger at genleve alle de skønne øjeblikke jeg har haft den sidste uges tid, men også fordi mit hoved lige skal omstilles til en ny døgnrytme. Vores fly afgik i går kl. 23.30 amerikansk tid, og vi landede i dag kl. 13.00 dansk tid, så i teorien ville det have passet ret perfekt at sove på flyet, men jeg tror ikke jeg sov mere end et par timer. Da vi landede følte jeg mig faktisk overraskende frisk, men det gik altså ret hurtigt over da jeg landede hjemme på sofaen hvor jeg gik ud som et lys. Jeg er lige vågnet og har ingen fornemmels af hvor længe jeg sov. Forhåbentlig bliver det ikke alt for svært at falde i søvn i aften…

Inden jeg tog til New York, startede jeg på et indlæg om min håndstand. På det tidspunkt var jeg endelig begyndt at føle en form for breakthrough, og jeg havde sådan lyst til at dele hvordan jeg var nået dertil. Hvis I har fulgt trofast med, ved I at mit håndstandsprojekt startede helt tilbage i november og at mine fremskridt har været meget svingende. Pludselig begyndte der dog at ske noget som gav mig en fornemmelse af at jeg langt om længe var ved at knække koden.

Læs også: Håndstand – da 5 blev til 10

Der er næsten 4 måneder i mellem de to billeder, og selvom de umiddelbart ser ret ens ud, er der kæmpestor forskel. På det første billede står jeg der først og fremmest kun i et splitsekund, og i øvrigt har jeg kun lige fanget håndstanden ved at vippe mig fri fra væggen. Jeg har altså ikke lavet et opspark og formået at “gribe” håndstanden, hvilket er langt sværere og kræver meget mere kontrol. På billede nummer to formåede jeg både at “gribe” håndstanden fra et opspark og blive stående i 10 sekunder. Det så højst sandsynligt ikke 100% stabilt ud, og jeg arbejder stadig med at føle mig i kontrol samtidig med at jeg er afslappet, men de 10 sekunder var der i hvert fald. Og de der 10 sekunders hold – 10 sekunder med en følelse af vægtløshed – er der begyndt at komme flere og flere af.

Det var egentlig dét jeg ville skrive om i indlægget, men jeg nåede aldrig at få det udgivet. Nu, bare en lille uges tid senere, er der faktisk sket det, at jeg er et helt andet sted med min håndstand. Weekendens Strala-uddannelse har nemlig indebåret en masse håndstandsnørderi, og min håndstand har på flere måder fået en anden form. På den ene side føles det som om, at jeg har taget et skridt tilbage fordi jeg er blevet præsenteret for en helt anden tilgang til det at stå på hænder som nærmest tvinger mig til at starte forfra. På den anden side føles det som om at jeg har knækket koden igen og fået endnu et breakthrough – bare på en ny måde.

Jeg vil lave et separat indlæg om den nye tilgang samt min oplevelse med Strala-uddannelsen, for den har mildest talt fået rigtigt mange brikker til at falde på plads – både hvad angår selve håndstanden, som jeg har fået nogle helt nye redskaber til, men også på et langt højere plan i forhold til hvordan jeg vil leve mit liv. Sidstnævnte lyder måske lidt spacey, og du tænker måske at det har meget lidt at gøre med at kunne stå på hænder, men jeg vil forsøge at give en grundig forklaring på det i et andet indlæg. Forhåbentlig kan jeg i samme ombæring fortælle lidt mere om hvad jeg er kommet frem til i forhold til bloggens fremtid. Først skal jeg dog lige have mit hoved til at fungere i europæisk tidszone igen…
Christine_bottom_2

Tanker fra et badekar

Tanker fra et badekar

{ Jeg var så træt den første aften at jeg nemt kunne være faldet i søvn præcis sådan her }

Det er første gang jeg åbner computeren i 3 dage. Jeg troede faktisk ikke at jeg ville åbne den før jeg kom hjem, for jeg holder i dén grad ferie. Jeg er så langt væk fra alt det derhjemme, både fysisk og mentalt, og selvom jeg befinder mig et sted med et konstant buzz, føler jeg mig overraskende rolig og afslappet. Til gengæld er jeg træt! Klokken er lige nu 4.30, og jeg kan på ingen måde sove længere. Jeg gik fuldstændig ud som et lys i går kl. 21, selvom jeg virkelig forsøgte at holde mig vågen, så jeg forhåbentlig kunne vågne dagen efter på et lidt mere menneskeligt tidspunkt. Jeg er nok en smule jetlagged, men når det er på den her måde gør det mig ikke så meget. Jeg kan i hvert fald ikke klage over at se solen stå op over Manhattan to dage i træk. Faktisk sidder jeg lige nu i badekarret på hotelværelset hvor jeg gennem det kæmpestore vindue kan se halvdelen af en pink sol og den smukkeste palette af farver henover himlen bag ved byens skyline. Jeg føler mig så ufatteligt heldig og priviligeret lige nu.

img_6391

{ Min udsigt fra badekarret as we speak – pænt, ikk’? }

Det har handlet rigtigt meget om bloggen på det seneste – og med god grund for den udgør jo en stor del af mit arbejde – men jeg har brug for en pause. Jeg har brug for ikke at være i et headspace hvor jeg konstant tænker over hvad jeg vil lave af indhold til bloggen. Men mest af alt har jeg brug for ikke at bekymre mig om, om det jeg gør er godt nok. For at være helt ærlig har jeg på det seneste tvivlet rigtigt meget på mig selv og hvad der skal ske med bloggen, og jeg er ikke kommet frem til en beslutning endnu, men jeg har valgt at ignorere tankerne fuldstændigt mens jeg er herovre. Når jeg kommer hjem på mandag har jeg forhåbentlig fået lidt mere plads i hovedet til at gøre mig nogle grundige overvejelser omkring bloggen og det hele. Grunden til at jeg alligevel sidder ved tasterne nu er at jeg kom i tanke om hvor meget jeg elsker at bruge bloggen til at dele mine tanker og oplevelser. Jeg har ikke engang været i New York i to døgn, og jeg er allerede fyldt op af indtryk og oplevelser. Dem vil jeg rigtigt gerne nyde lidt ekstra, og det gør jeg virkelig når jeg forsøger at formulere dem i et indlæg. Der er sikkert også stadig 3-4 timer til min rejsemakker vågner, så jeg vælger at bruge tiden på at tænke tilbage på de første to dage i New York. En slags rejsedagbog om man vil.

img_6413-2

{ True! SOHO er det fineste område hvor stemningen er helt speciel }

Vi fløj fra København kl. 10.25 og landede i Newark kl. 12.30 i tirsdags, og turen gik simpelthen så fint. Det er 8 år siden jeg sidst var på en flyvetur længere end 2 timer, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Tiden gik hurtigt og vi havde i øvrigt ingen mellemlandinger, så det var helt perfekt. Alle security check gik også overraskende nemt. Der var dog lige én security guy som formåede at gøre mig totalt nervøs og paranoid med alle sine spørgsmål om hvad jeg skulle i USA og hvorfor dit og hvorfor dat. Jeg ved godt det er rutine og at det er meningen de skal være meget autoritære, men jeg er ret sikker på at han lige skruede en tand op for attituden. Måske kunne han godt fornemme at jeg nærmest blev lidt skræmt, for inden han lod mig gå, kompenserede han lidt ved at joke om at han gerne ville tage yogatimer hos mig når jeg var færdig på uddannelsen. Han havde nemlig aldrig kunnet nå sine tæer, hvilket nok både skyldtes manglende smidighed og en fastfood-mave som var en lille smule i vejen.

img_6353

{ SÅ hyggelig lille have/indendørs terrasse på vores hotel }

Da vi var færdige i lufthavnen (ej, glemte jeg lige at sige, at vi stod side om side med Lukas Graham mens vi ventede på bagagen og at jeg virkelig fortryder at jeg ikke fik hans autograf?!) skulle vi finde en taxa da kunne køre os ind til New York, og selvom det ikke ligefrem er det sværeste at få en taxa herovre, havde Nicklas gjort det endnu lettere ved at bestille én hjemmefra som en lille overraskelse. Den sødeste taxachauffør med et fint skilt hvor der stod “INGEMANN” stod og ventede på os – også selvom vi faktisk var en halv time foran tidsplanen. Efter en taxatur på 40 minutter ankom vi til vores hotel; Ludlow Hotel. Der var dog en hel time til check in, så vi fik opbevaret vores bagage mens vi gik lidt rundt i området. På tilbagevejen fandt vi ud af at der ligger en Whole Foods lige i nærheden, og vi brugte jeg ved ikke hvor lang tid på at browse derinde. Jeg kan allerede mærke hvor meget jeg kommer til at savne at vi ikke har den slags butikker hjemme i Danmark! En god time senere var vi tilbage på hotellet som havde givet os et værelse lidt højere oppe end planlagt. På 18. etage simpelthen! Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men da vi kom derop og trak gardinerne fra, blev jeg nærmest helt chokeret over udsigten. Lige i dét tilfælde er jeg virkelig glad for at jeg vlogger mens jeg er herovre, for det er altså ret sjovt at kunne kigge tilbage på min reaktion som er foreviget i et lille videoklip hvor jeg går helt bananas over hvor vanvittig udsigten er.

img_6358

fullsizerender

{ Panorama view fra vores lille altan – hvis man altså tør at gå derud! }

Vi var en lille smule trætte efter rejsen, men egentlig mest af at have siddet sammenkrøllet i et fly i 8 timer. Vi trængte derfor til at strække benene og få lidt gang i kroppen igen, så vi besluttede os for at gå en lang tur. Vi plottede Central Park ind i Google Maps men endte faktisk aldrig helt deroppe. Vi bor på den sydlige del af Manhattan ret tæt på SOHO, så det tager næsten halvanden time at gå til Central Park. Vi nåede dog hele vejen til Nike Town som ligger meget tæt derpå. “Problemet” var bare at klokken allerede var ved at være mange og at jeg nok var lidt for god til at få tiden til at gå inde i den enorme 3-etagers butik. Til gengæld beherskede jeg mig faktisk og endte kun med at købe 2 ting hvoraf den ene var planlagt hjemmefra.

img_0932

{ Jeg får virkelig lyst til at synge den der New York-sang I ved… }

Vi tog en taxa hjem og fik lidt aftensmad som vi havde købt i Whole Foods. Eller, halvdelen af os gjorde. Jeg gik faktisk i seng uden aftensmad, for mit indre ur kunne slet ikke finde ud af det. Det ville svare til at spise et måltid kl. 4 om morgenen og så lægge sig til at sove. Det ville mit system i hvert fald ikke være med til. Jeg forsøgte virkelig at lade være med at falde i søvn for tidligt så jeg ikke skulle vågne midt om natten og ikke kunne sove. Det lykkedes egentlig meget godt; omkring kl. 23 var jeg fuldstændig smadret, og jeg kunne da trods alt sove helt til kl. 4 næste morgen…

Dag 2 startede altså ret tidligt for mit vedkommende. Min morgen gik med at se solopgangen, nusse lidt rundt på hotelværelset, rulle yogamåtten ud for at få bevæget min krop, undersøge lidt nærmere hvad det egentlig er jeg skal lave på Strala-uddannelsen i weekenden, bælle kokosvand, spise morgenmad og lave en to do-liste for dagen. Kort fortalt brugte vi dag 2 på at udforske byen til fods, og vi var på farten indtil vi landede på hotellet ved 20-tiden. Vi startede med gå til Ground Zero som Nicklas rigtigt gerne ville se. Jeg er lidt ambivalent i forhold til at det nærmest er blevet en turistattraktion, og jeg forstår ikke helt at man har lyst til at tage en shameless selfie sådan et sted. Jeg blev virkelig rørt over at være der – først og fremmest pga. historien selvfølgelig, men også fordi man virkelig har formået at lave det smukkeste mindested hvor stemningen er helt særlig. Jeg gik derfra med en lidt underlig følelse, men hvor er jeg glad for at jeg har oplevet det.

img_0996

{ At være på Ground Zero er både smukt og trist }

Turen blev noget mere light derfra, og vi havde plottet en del butikker ind på kortet. Hverken Nicklas eller jeg er de helt store shoppere, men vi fik begge købt en del til træningsgarderoben. Faktisk tror jeg at Nicklas brugte flere penge i Adidas-butikken end jeg gjorde i Lululemon-butikken, og dét siger altså ikke så lidt! Jeg var ikke engang klar over at der lå en Lululemon-butik i New York, så jeg blev lige 12 år igen da jeg fik øje på den på den anden side af gaden. Lululemon er et af min yndlingsmærker! Jeg brugte muligvis også lidt længere tid derinde end jeg vil indrømme if you know what I mean. Vi nåede også lige at gøre et stop på Broadway for at finde den præcise adresse som jeg skal være på når den står på Strala-uddannelse (som jeg virkelig, virkelig, virkelig er begyndt at glæde mig til!). På et tidspunkt faldt vi i snak med den sødeste, australske tøjekspedient som gav nogle gode anbefalinger til spisesteder. Da vi fortalte at vi ville spise frokost på by CHLOE, gav hun os et heads up om at der højst sandsynligt ville være packed derinde og at køen ville være usandsynlig lang. Jeg havde bare glædet mig så meget til lige netop dén café, så vi valgte at gå derned alligevel. Heldigvis var det faktisk ikke så slemt dernede. Der var mega busy men vi fik et fint bord udenfor (i skyggen heldigvis for vi var ved at smelte væk af at gå rundt i solen i 30 graders varme!). Maden var sindssygt lækker, og jeg tror altså at vi bliver nødt til at spise der igen. I går aftes gik det nemlig op for mig at vi bor kun 900 meter væk fra en anden af deres caféer.

img_1010

{ by CHLOE er på alle måder mega trendy! }

img_1019

{ Én er ganske begejstret over at befinde sig i Lululemon heaven }

Vores allersidste punkt på turen var Central Park eftersom vi ikke nåede det den første dag. Vi rundede lige nøjagtigt 20.000 skridt da vi endelig kunne se de grønne træer tårne sig op bag ved menneskemylderet. Vi havde begge to ret ondt i fødderne (og jeg kan da også allerede tælle til 4-5 vabler) så det var fantastisk at lægge sig på en græsplet i skyggen og smide skoene. Her lå vi i jeg ved ikke hvor lang tid og lavede nærmest ingenting. Vi havde ikke overskud til at gå rundt og udforske parken, så vi lå bare og nød det lille (okay, enorme) åndehul mens vi nød roen, dyrelivet, udsigten til grønne blade og blå himmel og en stemning som var meget anderledes end de store, travle gader som vi havde gået på hele dagen.

img_1032

{ Fineste kombi af storbby, park og solnedgang }

Vi tog en taxa hjem, købte mad (og verdens bedste veganske is!) i Whole Foods som blev nydt på hotelværelset mens vi kunne se solen gå ned. Selvom vi var helt flade, ville vi ikke lægge os til at sove for tidligt af frygt for at vågne midt om natten og ikke kunne sove videre. Jeg kæmpede virkelig en kamp men nåede nok kun at se 5 minutter af Homeland før jeg faldt i søvn lidt over ni.

Nu er solen brudt helt frem, og klokken nærmer sig 7, så jeg vil hoppe i bad og gøre mig klar til dag 3 i New York 💚
Christine_bottom_2