Opskrift: Sund, glutenfri pizzabund med sprød skorpe

opskrift sund glutenfri pizzabund med sprød skorpe

opskrift sund glutenfri pizzabund med sprød skorpe

En glutenfri pizzabund som ovenikøbet er sund og fuld af grøntsager! Det er nemlig ikke kun toppen der er prydet med grøntsager, for bunden gemmer faktisk også på en lille overraskelse i form af aubergine.

Prøv også: Sprøde fritter af aubergine

Jeg har efterhånden længe forsøgt at lave en glutenfri pizzabund som samtidig også skulle være vegansk og baseret på en eller flere grøntsager. Skorpen skulle selvfølgelig også være sprød. Det er altså ret mange krav til en stakkels lille pizzabund, og der har godt nok været mange mislykkede forsøg, men i dag lykkedes det sgu! Resultatet er selvfølgelig langt fra en traditionel, italiensk pizza lavet med durummel, men som sagt var målet også noget helt andet. Hvis du som mig ikke tåler gluten særligt godt, men gerne vil nyde en pizza med sprød skorpe og fyldt til bristepunktet med grøntsager, så er det her en pizza for dig!

Opskrift på glutenfri pizzabund

Ingredienser til 1 pizza:

Dej

Forslag til fyld/topping

  • Tomatpure
  • Basilikumpesto (denne er vegansk)
  • Rødløg
  • Champignon
  • Tomater
  • Kalamata oliven
  • Rucolasalat

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft).
  2. Skræl auberginerne og blend dem i en foodprocessor.
  3. Kom den blendede masse af aubergine ned i et rent viskestykke og pres væsken ud af.
  4. Bland kikærtemel, oregano og salt i en stor skål.
  5. Tilsæt aubergine og kokosolie og ælt dejen sammen med hænderne.
  6. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir evt. med lidt ekstra mel på.
  7. Bag pizzabunden i 15 minutter og tag den ud af ovnen.
  8. Vend pizzabunden om og kom fyld og topping på. Jeg ventede med at komme rucolasalat og basilikumpesto på til den var færdigbagt.
  9. Bag den færdig i ovnen i yderligere 10-15 minutter.

 

Der er jo snart ikke grænser for hvilke grøntsager man kan snige ind i en pizzabund, og jeg er slet heller ikke færdig med at eksperimentere. Har I et forslag til den næste grøntsag jeg skal prøve? ?

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Tænkte om man ikke kunne bruge friske urther eller spinat/grønkål i pizzabundene?
    Ved godt de måske vil kunne komme til at se lidt grønne ud, men det må da være sundt hvis det kan lade sig gøre..

    • Jo da! God ide 😊 Det kunne jeg også snildt finde på at gøre. Betragt det her som en basisopskrift 😃

  • Hej Christine. Din pizza lyder mega lækker. Jeg har ikke en foodprocesser, og ville høre dig om en almindelig blender eller stavblender ville kunne gøre det? Mere sådan at jeg får den rigtige konsistens på auberginen :) Er den sådan mos agtig eller mere revet? Bedste hilsner Isabella

    • Tak, Isabella! Jeg tror sagtens du kan bruge en blender. Så skal du måske bare tage lidt ad gangen. Det behøver ikke blendes helt til mos, men meget fint revet så man kan presse væsken ud af det ☺️

  • Hej! Kan man smage auberginen? Jeg er normalt ikke så glad for det – kan man bruge andre alternativer? (Hvad) :-)

    • Jeg synes overhovedet ikke den kan smages :-) Aubergine får i øvrigt en hel anden smag når den tilberedes (især når den bages). Jeg kan fx ikke fordrage den når den er rå, men når den bliver bagt er det noget helt andet!

  • Det lyder simpelthen så lækkert! Tror du, at man kan skifte kikærtemelet ud med boghvedemel eller fuldkors-rismel i stedet? :-)