Opskrift på cremet rød hummus (røget & bagt)



Rød hummus er ikke bare en rød udgave af den traditionelle hummus. Det er en version med sin helt egen smag, som kommer fra røget paprika og bagte røde peberfrugter. To simple ingredienser som virkelig gør noget ekstraordinært for smagen!

Røget & bagt

Jeg kan virkelig godt lide en helt traditionel hummus med tahin, citronsaft og spidskommen, men den her version er ret hurtigt gået hen og blevet min favorit. Smagen af noget røget og noget bagt kombineret med den cremede konsistens gør denne hummus til en ret så luksuriøs oplevelse. Det er derfor også vigtigt at du bruger røget paprika og ikke almindelig paprika samt at du bager peberfrugterne og ikke bruger dem rå. Begge dele gør noget helt fantastisk for smagen.

Husk at lave rigeligt!

Jeg har lavet rød hummus mange gange efterhånden, og selvom jeg næsten altid laver dobbeltportion, ender jeg som regel med at fortryde at jeg ikke lavede mere. Det forsvinder nemlig mega hurtigt! Næste gang vil jeg prøve at tredoble opskriften, så jeg altid har en klat rød hummus til en buddha bowl, en omgang madvafler, nogle grøntsagsstænger eller noget helt fjerde. Det kan simpelthen bruges til så mange forskellige ting.

Opskrift på rød hummus

Ingredienser

Pynt

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft).
  2. Skyl peberfrugterne og bag dem i ovnen i ca. 35 minutter.
  3. Når peberfrugterne er færdige, lader du dem køle let af så du kan fjerne stilken og kernehuset og evt. dræne dem for væske.
  4. Hæld vandet fra kikærterne (gem kikærtevandet til fx denne eller denne opskrift) og kom så alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor.
  5. Blend alting sammen indtil du får en ensartet og cremet konsistens.
  6. Kom den røde hummus i en lufttæt beholder og stil den i køleskabet (da den sandsynligvis stadig vil være lidt varm pga. de bagte peberfrugter).

 

Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *