Links jeg ka' li' #10

Opskrift: Grøn smoothie bowl med spirulina

opskrift-groen-smoothie-bowl-med-spirulina-1

opskrift-groen-smoothie-bowl-med-spirulina-1-1

Som I nok ved, er jeg ikke den største fan af såkaldte superfoods. For at være mere præcis er det i virkeligheden selve navnet og markedsføringen af den slags produkter, som jeg ikke bryder mig så meget om. Så vidt jeg ved findes der ingen definition af ordet “superfood”, og i øvrigt er det ikke en videnskabelig betegnelse men blot et salgsord der bruges i markedsføring. Det er et genialt marketing trick hvis man kigger på det rent salgsmæssigt, men jeg tror desværre det får mange til at glemme, at der findes helt almindelige (og langt billigere) fødevarer, som også har et super højt indhold af næringsstoffer. Det behøver ikke være hverken fancy eller dyrt at at tanke op på vitaminer, mineraler, fedtsyrer, spormineraler, essentialle aminosyrer osv.

Jeg bruger selv superfoods (åh, kunne vi ikke godt finde på et andet ord), men det er ikke fordi jeg synes de nødvendigvis er meget mere super end fx grønkål, havtorn og avokado som også har masser af vigtige næringsstoffer. Jeg bruger dem en gang imellem, primært i smoothies, fordi jeg synes det er en smart måde at snige nogle ekstra og anderledes næringsstoffer ind i min kost.

Det var lige en lidt anderledes introduktion til denne opskrift end jeg havde regnet med. Det der er specielt ved denne smoothie bowl er egentlig bare at den indeholder spirulina. Spirulina er ikke noget jeg bruger så ofte, men jeg købte det den anden dag for at have en ingrediens der kunne tilføje noget nyt til min smoothie -både smags- og næringsmæssigt.

Smoothie bowl med spirulina

Ingredienser til 1 stor portion:

  • 2 små frosne bananer
  • 175 g frossen spinat
  • 75 g frosne hindbær
  • ½ avokado
  • 2 tsk spirulina
  • Vand til den ønskede konsistens

Fremgangsmåde:

  1. Blend alle ingredienserne sammen i en blender.
  2. Pynt med dine yndlingstoppings – fx denne chokoladegranola som kun tager 5 minutter at lave.

På trods af at jeg selv er meget vant til den der sunde, grønne smag, er jeg ikke specielt vild med smagen af spirulina. Heldigvis lykkedes det mig at kamuflere den fuldstændigt, og det blev faktisk en af de bedste smoothie bowls jeg har fået i lang tid!

Hvad tænker I om superfoods og måden de bliver markedsført på? Bruger I selv superfoods?

Indlægget indeholder affiliate.

Christine_bottom_2

   

2 kommentarer

  • Laura

    Bruger selv kun baobab, da jeg virkelig godt kan lide smagen. Ikke på grund af markedsføringen. Fx Acai er jo vildt hypet, men personligt synes jeg ikke at pulveret smager særlig godt – så hellere en masse blåbær i smoothien.

    Sikke en flot grøn farve, btw!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Baobab har jeg faktisk aldrig smagt! Netop derfor kunne jeg godt finde på at købe det – fordi jeg er nysgerrig på smagen. Hvis den så samtidig har nogle sundhedsgevinster, er det jo bare fint 😊 Og ja, Acai er helt vildt hypet! Primært pga. det høje indhold af antioxidanter, men det kan man jo også få fra andre fødevarer. Andre fødevarer som er langt billigere og som man derfor vil kunne spise i større mængder og dermed få det samme skud antioxidanter.
      Tusind tak, Laura! Spirulinaen giver en helt speciel grøn farve 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links jeg ka' li' #10