Opskrift: Buddha bowl med rødbedehummus og gul quinoa

opskrift-buddha-bowl-med-roedbedehummus-og-gul-quinoa-1-1

opskrift-buddha-bowl-med-roedbedehummus-og-gul-quinoa-1

Det kan godt være at en buddha bowl bare er en almindelig salat, hvor man har undladt at blande ingredienserne sammen. Det gør bare ét eller andet ved oplevelsen når ingredienserne er anrettet hver for sig og på den måde virkelig får lov at stå frem. Det er også muligvis en kliche at sige, at man også spiser med øjnene, men ikke desto mindre er det rigtigt. I hvert fald for mit vedkommende. Jeg bliver simpelthen så glad af at se på en buddha bowl med smukke farver og forskellige teksturer.

I dag vil jeg dele endnu en simpel buddha bowl som er mættende, næringsrig, smuk at se på og i dén grad Insta-venlig ?

Opskrift på buddha bowl

Ingredienser til 2 skåle:

  • 1 dl quinoa
  • Et lille spidskålshoved
  • 10 små stykker fladbrød (find opskriften her)
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 avokado
  • 1 tsk nigellafrø
  • ½ tsk gurkemejepulver
  • Lidt sort peber

Find opskriften på rødbedehummus HER.

Fremgangsmåde:

  1. Start med at koge quinoaen efter anvisningen sammn med gurkemejepulver og peber. Lad den gerne stå og trække i 5-10 minutter efterfølgende.
  2. Skyl og snit spidskålen og klargør de øvrige ingredienser.
  3. Anret din buddha bowl og brug lige et øjeblik på at nyde det smukke syn inden du kaster dig over den.

 

Buddha bowls er totalt hypede i øjeblikket, men for en gangs skyld synes jeg faktisk at det er med god grund. Jeg er vild med at det kan få folk til 1) at spise mere grønt og 2) at værdsætte æstetikken ved et smukt anrettet måltid. Stort cadeau til den som opfandt denne lækre måde at spise salat på!

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.