Noget om sommerferie, tights og læsning

Fitness fashion

I går fik jeg langt om længe overstået min modbydelige eksamen, så nu har jeg sommerferie indtil september! Jeg kan virkelig ikke huske hvornår jeg sidst har trængt så meget til at få ferie. Det sidste stykke tid har der været rigtigt meget run på og jeg synes jeg har haft mange bolde at jonglere med, så det er dejligt endelig at kunne puste ud.

Jeg fejrede at min eksamen gik godt ved at spise brunch med min mor i Aarhus og forkæle mig selv med lidt nyt træningstøj. Noget der efter min mening mangler i min træningsgarderobe er tights, og derfor ville jeg rigtigt gerne have fat i et par Nike Pro, men hold nu op hvor blev jeg skuffet da jeg prøvede dem. Jeg havde ret store forventninger til dem fordi jeg udelukkende har hørt folk rose dem til skyerne, men de sad mildest talt af h… til på mig og jeg kunne slet ikke holde ud at have dem på. ØV. Ufatteligt nok fandt jeg i stedet et par helt almindelige tights i H&M til sølle 179 kroner som var helt perfekte. Jeg har aldrig før købt tights i H&M, men det skal der godt nok laves om på! Desuden fik jeg i dag et par farvede (…ikke sorte!) tights ind af døren som jeg havde bestilt for nogle dage siden. De er fra Adidas og jeg elsker dem. Flere farvede tights til mig i den nærmeste fremtid. De kan i øvrigt købes på tilbud lige her.

Det bedste ved at have sommerferie lige nu er at jeg ikke skal gå og have dårlig samvittighed over ikke at få læst. Eksamenslæsningen er slut for nu, men det betyder ikke at jeg lægger bøgerne helt fra mig – tværtimod. Jeg lånte nemlig 5 bøger med hjem fra biblioteket i går som jeg glæder mig til at komme i gang med at læse. Jeg har planer om at få læst rigtigt meget i sommerferien, faktisk meget mere end jeg plejer, men det tager jeg måske op på bloggen på et andet tidspunkt. I hvert fald kommer der et indlæg om det læsestof jeg netop er i gang med.

Nu vil jeg smide mig på sofaen inden jeg smutter ned og underviser flow senere.

Translation: My exam is done and I celebrated it by having lunch with my mom and treating myself with some new workout clothes. Wuuuhuuuu, finally I can enjoy my summer holidays!

6 Replies to “Noget om sommerferie, tights og læsning”

  1. ih jeg elsker H&Ms træningstøj. Det er billigt og sidder rigtig godt!

    1. christinebonde says: Svar

      Jeg har i hvert fald haft held til at finde noget som fungerer super godt for mig, og det er fedt, for hvem elsker ikke at spare et par kroner ;-)

  2. jeg har også tights fra H&M bare i sorte, de sidder så meget bedre end dem jeg købte hos addias, så man behøver ikke undervurdere H&M :-)

    1. christinebonde says: Svar

      Jeg har også lige bestilt et ekstra par fra H&M fordi de simpelthen var så gode! ;-)

  3. Hej Christina,
    Jeg kan anbefale disse: http://www.zalando.dk/nike-performance-legend-2-0-tights-gra-n1241b0ud-801.html
    Jeg har dem selv både i knickers og i lange. Jeg løber ret meget, da jeg er ved at træne op til maraton og de er simpelthen geniale. De sidder fantastisk!

    – Michella Larsen

    (du kan se mig med dem her: http://www.fitliving.dk/blog/michella-larsen/lobeblog-gode-rad-fra-forste-traningsuge/)

    1. christinebonde says: Svar

      Hej Michella! Jeg kunne godt forestille mig at de er gode at løbe i, men jeg er bare ikke så glad for de syninger der er på bagdelen, for så er der altså risiko for at jeg får 4 baller hvis jeg bruger dem når jeg underviser Bodyflow ;-) Men mange tak for input!!

Skriv et svar