Mit førstehåndsindtryk af BODYFLOW75

mit-foerstehaandsindtryk-af-bodyflow75-1-1

I går eftermiddags var jeg på kvartalsuddannelse i BODYFLOW, og i dag vil jeg dele nogle af mine førstehåndsindtryk mens de stadig er friske. Til dem der ikke lige ved hvad kvartalsuddannelse er for noget er der en lille forklaring i mit tidligere indlæg her. Inden jeg tog afsted i går havde jeg hverken lyttet til musikken (hvilket jeg ellers altid plejer at gøre) eller set noget af undervisningsmaterialet, så jeg havde ingen forventninger til programmet overhovedet.

BODYFLOW75 – de allerførste tanker

Da jeg hørte at programmet denne gang er inspireret af Iyengar yoga, tænkte jeg bare “YES!”. Jeg har ikke prøvet Iyengar yoga særligt mange gange, men jeg er vild med det. Der er rigtigt, rigtigt meget fokus på alignment, og det kan min indre perfektionist og anatominørd godt lide. Generelt bliver jeg altid glad når programmet har fokus på en bestemt type yoga. Tidligere har der fx også været Yin yoga i fokus hvilket jeg elskede. En anden ting der er rettet ekstra opmærksomhed mod denne gang er bow pose og generelt effekten af bagoverbøjninger. Feeeedt, fedt, fedt! Jeg kunne skrive side op og side ned om bagoverbøjninger og hvorfor de er så gode, men det må jeg vist gemme til et andet indlæg.

Musikken

Jeg nød virkelig musikken især i de første tre tracks fordi de passer perfekt til bevægelserne, giver et lækkert flow og samtidig skaber lidt kontrast. Tai chi’en er fx meeeeeget langsom og bevægelserne er virkelig smukke, men samtidig er der en god portion attitude og lidt rap i musikken. Det er jeg vild med! I track 5, som er hofteåbner, blev jeg af en eller anden uforklarlig grund rørt. Det er et Rihanna-nummer, og egentlig synes jeg ikke at selve musikken er fantastisk, og jeg er i øvrigt heller ikke den største fan af Rihanna, men teksten kombineret med de lange, rolige stræk gjorde bare et eller andet ved mig. Musikken til mavetracket er ret sejt og motiverer virkelig til at gennemføre de ret hårde øvelser.

Når dét så er sagt, tror jeg lige at musikken skal vokse lidt på mig. Når jeg hører musikken uden at tænke på programmet og bevægelserne, synes jeg faktisk at den er ret intetsigende. Samtidig kan jeg godt tænke at den er liiidt for frisk i det og at noget af det bare lyder som larm i mine ører. Men hey, det her er mit førstehåndsindtryk, og nu skal jeg i gang med at gå og lytte til musikken (faktisk kører den allerede i baggrunden mens jeg skriver det her), og så tror jeg nok det skal blive mega godt.

Sværhedsgrad

Generelt synes jeg at programmet er forholdsvist simpelt, men man bliver bestemt udfordret undervejs.

Først og fremmest er bird pose tilbage, og det er der helt sikkert delte meninger omkring både blandt instruktører og deltagere. Jeg synes det er dejligt at der bliver puttet nogle udfordringer ind hist og her, men bird pose kan være utroligt skræmmende og grænseoverskridende for folk der ser den for første gang. Det er nok også en af de sværeste øvelser der er i BODYFLOW, men den er heller ikke med så tit. Jeg kan i hvert fald godt mærke det er længe siden den har været med i programmet, så jeg er sgu lidt rusten. Jeg må vist i gang med at øve ASAP.

Benstyrken er mega hård! Den varer ikke engang 4 minutter, så der er skruet en del op for intensiteten. En bonus er at man bevæger overkroppen ret meget (sikkert for at fjerne fokus fra at det brænder i ben og balder), og det giver en vildt lækker fornemmelse i rygsøjlen.

Alt i alt vil jeg sige at programmet har potentiale til at blive rigtigt godt. Jeg tror ikke at det kan måle sig med BODYFLOW74, men det var også exceptionelt godt efter min mening (måske også fordi det bringer minder frem fra min scenedebut). Til gengæld føler jeg mig helt vildt inspireret på coachingdelen takket være en trainer der simpelthen nailede masterclassen. Yay!

Psssst… Freja og jeg skal køre release på BODYFLOW75 i Fitnessdk Parken den 7. januar kl. 11.05 hvis nogen har lyst til at joine. Jeg tror det bliver lavet sådan at ikke-medlemmer kan få lov at være med den dag ☺️
Christine_bottom_2

2 Replies to “Mit førstehåndsindtryk af BODYFLOW75”

  1. Hej søde Christina, Jeg var afsted i lørdags og havde nogle skavanker, så det blev en lidt on off oplevelse for mig, Men sidder lige nu og høre musikken og læser dit indlæg, og er virklig fuldstændig enig. Specielt i forhold til at høre musikken uden øvelser. Hm tænker også den må vokse på mig mig. Først da core mummeret kommer tænker jeg yes. Ikke i tvivl om hvad der skal til der :-) (nok lidt skadet i mit les mills hoved og af CX)ha ha. Glæder mig til at få det mere ind under huden. <3

    1. Christine Bonde says: Svar

      Jeg er allerede blevet rigtigt gode venner med det program, og jeg har bare gået og lyttet til musikken og kørt programmet en enkelt gang. Det skal nok komme ⭐️ Hvor skal du køre release, søde Charlotte?

Skriv et svar