Min bachelorberetning – færdiguddannet i Nutrition and Health med en 12’er (gange to!)

Færdiguddannet bachelor i Nutrition and Health1“Det der i går… Skete det virkelig?? Skal vi ikke mødes på mandag og lige gøre det sidste færdig på opgaven? Eller?”

Den besked har jeg lige sendt afsted til Sara, min bachelormakker.

I dag, mere end 24 timer senere, har jeg stadig ikke fattet at jeg i går blev færdig som bachelor i Nutrition and Health. Med et motherfucking 12-tal.

Jeg ved faktisk ikke helt hvor tydeligt det har været her på bloggen, men de sidste 3-4 måneder har været nogle af de hårdeste i mit liv. Det er ikke mere end et par uger siden at Sara og jeg definitivt besluttede at vi ville sætte en vanvittig slutspurt ind og ikke udskyde bacheloropgaven men få den afleveret til tiden den 5. januar. Gennem hele processen brugte vi enormt lang tid på at finde et fokus i opgaven som var skarpt og præcist, men som samtidig kunne rumme alle vores ambitioner. Bare det at formulere et research question, som jo på mange måder er rammen om hele opgaven, var en kæmpe udfordring. Derfor havde vi gennem det sidste lange stykke virkelig forsøgt at være realistiske og undersøgt hvilke muligheder der var for at udskyde opgaven. Vi havde accepteret at der var stor sandsynlighed for at vi måtte bruge vores første forsøg (ved ikke at aflevere til tiden) for at få en ny deadline til marts. Da vi på én eller anden måde alligevel formåede at få afleveret opgaven den 4. januar, følte vi nærmest at vi havde vundet i lotto. Jeg kan ikke beskrive den tilfredsstillelse det var at få afleveret opgaven til tiden, efter at have været så afklaret med at det ikke ville ske.

Efter at have afleveret opgaven den 4. januar havde vi 11 dage til at forberede os på forsvaret. Vi havde dog begge to brug for at lægge opgaven fuldstændig fra os og lige trække vejret inden den mundtlige eksamen. Jeg havde forestillet mig at jeg havde brug for en pause på max. 3-4 dage, men der endte med at gå godt en uge før jeg orkede at kigge på opgaven igen. Jeg brugte altså kun omkring 3 dage på at forberede mig på den mundtlige del, men det var bestemt ikke fordi jeg følte mig selvsikker, tværtimod! I løbet af de sidste slutspurtsdage inden aflevering var der nemlig ikke ret meget tid til korrekturlæsning. Ikke lige så meget som jeg kunne have ønsket mig i hvert fald. Jeg ville så gerne lige have haft tid til at læse hele opgaven igennem, stille og roligt, og kigge på alle de små detaljer. Jeg er den største ordkløver, og derudover gør det ondt i mine øjne hvis jeg opdager forkert tegnsætning eller lignende i sådan en opgave. Det føltes derfor ikke særligt rart at læse opgaven igennem 2 dage inden den mundtlige eksamen og opdage både mindre og større fejl. Det gjorde mig sindssygt usikker, og jeg begyndte at overtænke alt. Især dagen før dagen var jeg fuldstændig ved siden af mig selv. Jeg panikkede! Jeg anede ikke hvad det var jeg lavede, jeg følte pludselig ikke jeg vidste hvad vores opgave handlede om, og jeg havde inden ide om hvordan jeg på den bedste måde kunne forberede mig på min eksamen. Jeg forsøgte at lave et talepapir men der var absolut ingenting der hang sammen – hverken de ord jeg fik skrevet ned eller mig selv. Når jeg tænker tilbage på det, ved jeg godt at min usikkerhed primært skyldtes min irrationelle angst og panik, men det hang uden tvivl også sammen med det faktum at vi virkelig manglede nogle retningslinjer fra skolens side som kunne give os en ide om hvad de forventede. Jeg havde absolut ingen anelse om i hvilken retning jeg skulle gå med den mundtlige del.

I går morges vågnede jeg med hjertebanken kl. 5.50 ved lyden af min alarm. Altså sådan virkelig ubehagelig “der er noget HELT galt”-hjertebanken. Jeg sprang ud af sengen og gav mig til at arbejde videre på mit talepapir indtil kl. 9.45 hvor min kæreste kørte mig ud på skolen. Jeg havde overtalt min kæreste til at køre mig så jeg kunne udnytte transporttiden (45 minutter) og forsøge at få styr på talepapir og nerver. På trods af den ekstra forberedelsestid havde jeg det forfærdeligt da jeg kom ud på skolen. Vi var der allerede kl. 10.20, og jeg skulle først op kl. 11.15. Jeg nåede lige at se Sara inden hun skulle op kl. 10.30, men jeg ville virkelig gøre alt for ikke at stresse hende eller på anden måde påvirke hende negativt i sådan et kritisk øjeblik. Da hun var blevet kaldt ind, gik jeg igen i gang med at kigge på mit talepapir, og angsten begyndte for alvor at melde sig. Jeg bliver altid nervøs når jeg skal til eksamen (senest da jeg var til PT-eksamen bed jeg en finger til blods), men jeg har aldrig været decideret eksamensangst. Jeg kan dog aldrig huske hvornår jeg sidst har været så nervøs som i går lige omkring kl. 11.

Lige så nervøs jeg var i dét øjeblik, lige så lykkelig blev jeg da Sara kom ud af eksamenslokalet kl. 11.15. Jeg stod og ventede på hende sammen med hendes kæreste, mor og far, og det føltes som de længste sekunder fra hun kom ud af lokalet til hun viste 2 hænder efterfulgt af 2 fingre. Jeg ved da heller ikke lige hvor hurtigt jeg var til at fatte at min fucking seje makker lige havde scoret…

ET 12-TAL!!!

Jeg var ved at revne af begejstring og glæde – så meget at der nok var en enkelt tåre eller to som jeg ikke fik holdt tilbage. Dét øjeblik hvor jeg så Saras smil efter at have scoret et 12-tal var det bedste ved hele dagen i går. Det er et billede som er printet ind på nethinden og som får mig til at smile som en eller anden jubelidiot.

Der gik ikke mange sekunder med krammere og lykønskninger før Sara sagde at jeg bare skulle gå ind i eksamenslokalet med det samme, for vores vejleder og censor ventede på mig. På det tidspunkt var AL min nervøsitet forsvundet. Fuldstændig. Glæden over at se Saras reaktion overdøvede alle de negative følelser jeg havde indeni. Det var faktisk en smule pinligt da jeg satte mig i stolen foran min vejleder og censor eftersom jeg få sekunder forinden havde knebet en glædeståre over Saras resultat. Jeg måtte også lige bede om et øjeblik til at samle mig men da jeg først gik i gang gik det stærkt. Faktisk var jeg allerede ude af lokalet igen efter 25 minutter, på trods af at der var sat 45 minutter af til eksaminationen. Jeg har altid hadet voteringen – den tid hvor man står og venter på at få sin karakter. Jeg har dog aldrig oplevet at det tog så kort tid som i går. Der gik godt og vel 30 sekunder før jeg blev kaldt ind igen og belønnet med karakteren 12.

Det næstbedste øjeblik fra i går var ikke da jeg fik min egen karakter men da jeg kom ud af lokalet, kiggede på Sara og gav hende det mest hæmningsløse og kærlige kram. Alting kulminerede bare i det øjeblik. Hold kæft hvor var vi lykkelige. Vi fortalte hinanden lidt om hvad der var blevet sagt i eksamenslokalet, og da Sara siger at både vores vejleder og censor vurderede opgaven til at være på kandidatniveau, må jeg have lignet en der lige var faldet ned fra månen.

Færdiguddannet bachelor i Nutrition and Health3Jeg var kommet så hurtigt ud af eksamenslokalet, at min mor endnu ikke var kommet. Til gengæld var Saras kæreste, mor og far så søde at vente til jeg var færdig så jeg blev taget imod af en kæmpe flok. Jeg vidste kun at Nicklas og min mor ville komme, og jeg regnede ikke med at der var andre der kunne komme pga. arbejde. Jeg kan ikke forklare hvor glad og overrasket jeg blev da både min søster og min far også kom!

Da vi var faldet lidt ned, gik vi alle ned i kantinen (som er meeeega lækker) hvor vi fik noget at spise. Derudover var der da også både chokolade, blomster og bobler i lange baner. Jeg havde ikke lavet nogen aftale med min familie om at vi skulle fejre det på dagen, for jeg vidste godt at jeg ville være fuldkommen udmattet. Desuden bliver Nicklas også færdiguddannet om et par uger, så vi glæder os til at kunne fejre hinanden på samme tid.

Eftersom at dagen i går startede rigtigt tidligt kombineret med at jeg gennemgik ret mange følelser, forventede jeg at jeg ville falde i søvn først på aftenen. Det skete bare ikke. På trods af at jeg havde en meget stille og rolig aften hjemme hos min mor og far, faldt jeg først i søvn sent på natten, så jeg er ret sikker på at adrenalinniveauet var i den høje ende. Da jeg vågnede i dag kl. 7.30 var jeg ikke engang træt, men jeg går bare og venter på at det rammer mig. Ligesom at jeg går og venter på at det går op for mig hvad der egentlig skete i går… If this is a dream, please don’t wake me up!

Yesterday, I graduated with an A+ and now holds a Bachelor’s degree in Nutrition and Health. I am beyond happy!

Færdiguddannet bachelor i Nutrition and Health2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.