“Må du godt spise det?”

Nike Flyknit Lunar2 - christinebonde.dk

Dét er et spørgsmål jeg får tit… Og jeg synes det er et virkelig mærkeligt spørgsmål.

Der er som regel to måder jeg kan blive spurgt om det på. Den ene måde er ganske harmløs og egentlig bare et udtryk for en reel nysgerrighed eller interesse i forhold til hvordan jeg spiser. Det er helt okay, for den snak vil jeg hellere end gerne tage, da jeg ganske enkelt bare er nørdet og passioneret omkring det vi stopper i hovedet. Den anden måde er i højere grad et udtryk for en forudindtagethed som jeg ikke bryder mig om. Når det bliver formuleret som “Men det må du vel ikke spise”“Du spiser jo ikke det her” eller “Sådan noget indgår jo ikke i din kost” får det altså en meget fordomsfuld lyd. Jeg må skam gerne spise det – må du da ikke det?

Jeg ved ikke om folk tror jeg er på en eller anden evighedskur eller lever fuldstændig asketisk og kun tillader mig selv ganske få fødevarer. Det kunne i hvert fald ikke være mere forkert. Jeg vil vove at påstå at jeg lever et liv som kostmæssigt indebærer langt færre forbud, restriktioner og dårlig samvittighed end tilfældet for den gennemsnitlige dansker.

Der er altså ikke noget jeg ikke må spise. Der er ikke noget jeg siger til mig selv at jeg ikke må få. Til gengæld er der noget jeg hellere vil spise, og jeg spiser det jeg allerbedst kan lide og allerhelst vil have. Og nej, det er ikke udelukkende broccoli og spinat, men nu er det tilfældigvis sådan at jeg elsker grøntsager og andre “du spiser også altid så sundt”-fødevarer. Det er bare mig. Sådan har jeg det godt. Skidegodt faktisk. Det er helt forkert når folk tror at jeg går rundt med et afsavn til de fødevarer der ikke rigtigt figurerer i min kost, da jeg for det første får rigelige mængder mad og for det andet bliver 100% tilfredsstillet af den mad jeg spiser. Jeg gider ikke sidde blandt andre mennesker og spise en kage bare for at gøre dem tilfredse eller for at afkræfte deres teori om at der er mad jeg decideret ikke må få. Jeg tvinger til gengæld heller ikke andre folk til at drikke en grøntsagsjuice eller spise en af mine sundere kager hvis ikke de har lyst. Og jeg kunne da aldrig finde på at spørge “Er du sikker på du godt må spise det der? Det er da vist lidt for sundt til dig”. Burde det ikke gå begge veje?

Translation: I think a lot of people have this idea that I eat according to a very strict diet that bans a lot of different foods. They ask me “But you don’t eat this, right?” as if I’m very restrictive and only allow myself to eat certain foods. I think it’s so judgmental and I wish that people knew of the abundance of food I eat and how satisfied I am from every meal.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    • Præcis… Det er faktisk ofte dér spørgsmålet kommer. I virkeligheden sker det tit hvis man spiser noget som for dem er fy-fy. Noget som de ikke tillader sig selv. Jeg oplevede det sidst fordi jeg spiste ris. RIS? Come on… Og det blev jeg virkelig forbavset over, for jeg er virkelig ikke kulhydratforskrækket.

  • Word! :)

    Lige til noget helt andet; har netop bestilt en spiralizer. Vi købte en stenalderkasse her i Århus sprængfyldt med lækre øko-grøntsager og vi er blevet super inspirerede til at lave flere retter med lækre grøntsager. I går fik vi gule og stribede beder, hvilket er to grøntsager jeg ALDRIG har set eller smagt før. Fagre nye verden :)

  • Du nævner at det går begge veje, hvilket jeg er enig i. Jeg har oplevet at en bekendt kommenterede min mad ved at sige “Der er vist ikke nok protein i den salat dér.” Det blev sagt i en “bedrevidende” tone. Det er så provokerende, når folk skal kommentere ens mad, fordi de TROR at de ved bedre, fordi de spiser sundt og dyrker motion hver dag. Jeg går selv meget op i spise sundt og dyrke motion, men jeg gider ikke bruge min tid på at kommentere andres mad. Nogen mennesker har så travlt med at ophøje sig selv. Det var lige et surt opstød herfra!
    Tak for en god blog!

    • Jeg forstår i det hele taget slet ikke hvad det er for en mærkelig tendens – at kommentere på andres mad på den måde. Der er da ingen mennesker der er interesserede i at få en spydig kommentar der hentyder til at maden enten er FOR sund eller at den ikke er sund NOK. Af én aller anden grund er førstnævnte åbenbart mere okay end sidstnævnte. Jeg forstår det ikke.

  • Tak for det indlæg! Åh, hvor kan det være frustrerende at skulle forsvare sin kost uanset hvor man går. Jeg føler nogle gange både at jeg skal forsvare hvis jeg har en salat/tun frokost med mig OG hvis jeg så vælger at spise et stykke chokolade. I det første scenarie er jeg “fanatisk sund” og har for meget fokus på min mad, og i det andet scenarie tager jeg ikke min sunde livsstil “seriøst”. Hmm.. Hvad med vi bare allesammen fokuserede på hvad der var på vores egen tallerken og kiggede hinanden i øjnene når vi var sammen. Det er jo selskabet man mødes om, ikke for at debattere hinandens mad ;)

    Nogle gange tror jeg at vi er lidt for hurtige til at finde “fejl” hos hinanden?

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk