Lucumapulver som sødemiddel

LucumaLucuma

Se lige hvad jeg langt om længe har fået fingrene i! Nogle af jer husker måske min liste over kommende helsekøb, og at lucumapulver var ét af dem. Jeg endte dog slet ikke med at købe det selv, for min søde veninde overraskede mig ved at tage denne pose med hjem fra USA (endnu engang tak tak TAAAK)! Posen er faktisk ret stor, men prisen var en helt anden end herhjemme.Win-win.

Jeg havde aldrig smagt det før, men havde store forventninger fordi jeg havde hørt at smagen var meget sød og karamel-agtig. Det var dog ikke ligefrem det bedste førstehåndsindtryk jeg fik efter at have stukket snuden ned i posen. Og lad mig nu bare være helt ærlig… Den søde duft var faktisk en lille smule kvalm og fik mig til at tænke på hvordan der lugter på et gammelt, støvet loft. Ikke særligt tiltrækkende. Jeg er derfor ikke helt sikker på hvorfor jeg alligevel valgte at give det en chance og bruge det i mine hvide brownies. Ikke desto mindre er jeg glad for at jeg gjorde det. Lige så dårligt mit førstehåndsindtryk var, lige så positivt overrasket blev jeg over resultatet af første forsøg. Jeg havde ingen anelse om hvor meget jeg skulle bruge, eller hvor meget sødme det ville bidrage med, men det var åbenbart lige tilpas. Den søde karamelsmag som jeg havde sat næsen op efter kom frem på den lækreste måde. Siden har jeg også brugt det i en græskartærte som jeg lavede i weekenden (…og som jeg tror jeg vil lave igen i morgen).

Jeg er ikke ligefrem begejstret for sødemidler – heller ikke de “naturlige” som eksempelvis sukrin, birkesød og stevia – men jeg synes i langt de fleste tilfælde heller ikke, at de er nødvendige, når der findes så mange andre måder at søde på. Sødning kan være så mange ting. Udover selvfølgelig frugt og tørret frugt, kan det, for mig, også være sådan noget som kokosmælk, kanel, rodfrugter og lignende. Det kan bidrage med mindst lige så meget sødme som raffineret, hvidt sukker! Udfordringen er ikke at få det sødt nok. Til gengæld kan det i nogle tilfælde være besværligt at bruge alternative former for sødning som ikke lige kommer i pulverform eller flydende form. Jeg synes for eksempel at friske dadler er geniale at søde med, men medmindre man blender alting, er de ikke altid nemme at bruge. Desuden kan man (?jeg) altså også godt blive træt af smagen af dadler hvis man bruger dem konstant, så jeg er virkelig glad for at have fået en ny mulighed når det kommer til sødning. Det eneste minus er at prisen ikke er særligt SU-venlig?

Hvad foretrækker I at søde med?

Translation: I’ve been curious about lucuma powder for soooo long now, and look what I’ve got! I didn’t even buy it myself. One of my sweet friends surprised me and bought it when she was in New York. She got me this huge bag at a very good price. I think it has a very distinct smell, but the taste was amazing when I used it in my white brownies! 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Jeg ved ikke helt hvad det er jeg ikke bryder mig om, men jeg er altså ikke helt fan af hverken flydende sødemidler eller sukrin, jeg syntes det smager SÅ syntetisk og det er bare for ærgerligt at komme i en sund kage syntes jeg.
    Jeg bruger jo rigtig meget dadler til at søde med og jeg er endnu ikke blevet træt af det..;) Jeg vil gerne prøve Lucuma pulver, hvis jeg havde råd:)

    • Enig… Når smagen ikke engang er fantastisk, hvorfor så ikke styre uden om?
      Ærgerligt du kun havde råd til at købe lucuma til mig, hva’? Muahhaahah ;-) Du må komme og få et kæmpe stykke kage, må du <3