Kyllingesmoothie

Chicken bone broth smoothieChicken bone broth smoothie

Undskyld, men jeg kunne ikke lade være. Jeg får højst sandsynligt aldrig mulighed for at bruge dén indlægstitel igen, så jeg blev simpelthen NØDT til at udnytte den. Og nej, det sælger ikke ligefrem opskriften særligt godt, men det er sgu da meget sjovt.

For nogle dage siden fik jeg langt om længe taget mig sammen til at lave min egen bone broth, efter at jeg fandt en hel økologisk kylling til sølle 40 kroner i Rema. Bone broth er egentlig bare et fancy navn for en suppe der er kogt på ben – eller fond om man vil. Hvis ikke I før har hørt om bone broth og hvor vanvittigt næringsrigt det er, vil jeg virkelig anbefale jer at undersøge det! En hurtig Google-søgning vil vise masser af interessante artikler om de ernæringsmæssige fordele ved hjemmelavet bone broth, men for mit vedkommende var det dog primært på grund af dens positive effekt på ledsmerter og fordøjelsesproblemer at jeg blev interesseret. At det så ovenikøbet viste sig at smage møghamrende godt, var en ret så skøn bonus.

Jeg brugte noget til at lave en simpel men lækker grøntsagssuppe, noget andet lod jeg stå i køleskabet, og resten frøs jeg ned. Det som jeg lod stå i køleskabet har jeg spist en skefuld af om morgenen, nærmest som et kosttilskud. Andre gange har jeg blandet det med kogende vand og drukket i en kop som en minisuppe. Og så løb jeg ellers tør for ideer til hvordan jeg kunne indtage det… Selvom det er lækkert, gider jeg i hvert fald ikke spise suppe hver dag. Da jeg faldt over en opskrift på en smoothie som indeholdt bone broth blev jeg først lidt disgusted. Tanken om at putte kyllingefond i min morgensmoothie brød jeg mig i hvert fald ikke ret meget om. Ikke desto mindre var jeg alligevel modig nok til at afprøve det, eftersom at smagen af bone broth efter sigende skulle være let at kamuflere. “HVORFOR dog putte bone broth i en smoothie når det er perfekt at lave suppe på?” Simpelt. Jo mere jeg kan få inkorporeret i min kost, jo bedre. At komme det i min morgensmoothie er en super nem genvej.

Da jeg havde blendet min smoothie færdig var jeg ærligt talt en smule bange for at smage. Jeg har svært ved at tro at der findes nogen som synes at blåbær-/banansmoothie kombineret med kyllingefond lyder lækkert. Jeg havde heller aldrig troet at jeg skulle skrive en sms med ordene: “Jeg har lige puttet bone broth i min smoothie, og den smagte slet ikke af kylling! #PHEW”

Så ja, dette er altså opskriften på en kyllingesmoothie som (heldigvis) slet ikke smager af kylling men til gengæld er meget rig på mineraler og proteiner som er svære at få andre steder fra. Here goes:

½-1 dl bone broth (afmålt inden det blev frosset ned)
1 banan
1 lille håndfuld frosne blåbær
1 stor håndfuld frossen broccoli
50 g frisk spinat
1 dl kokosmælk
1 dl vand
1 tsk greens (her brugt som sødning – kan erstattes med et par dadler, lidt honning eller lign.)
½ tsk kanel
½ tsk vaniljepulver

Blend det hele sammen og vær modig nok til at smage. TØR DU?

Translation: Unless you translated the title of this blog post, you’ll never guess the secret ingredient in this smoothie. I wonder how you react when I tell you that this blueberry banana smoothie contains bone broth made from chicken. I kid you not. I know it sounds weird (and even kinda disgusting) but the taste of bone broth is totally camouflaged. I wasn’t able to taste it at all. I already used some of my homemade bone broth to make a simple yet delicious soup but I wanted to find other ways to consume the bone broth. The more, the better – so I’m pretty stoked that I can use it in my morning smoothie and make it even more nutritious and satisfying!

2 Replies to “Kyllingesmoothie”

  1. Haha, min første tanke var også, da jeg læste overskriften, “Har hun puttet kyllingefilet i sin smoothie?!” xD

    1. Christine Bonde says: Svar

      Se dét ville ha’ været en rigtig paleosmoothie ;-) Hahaha

Skriv et svar