Kikærtepirogger med linsefyld fra “Herlig & ærlig mad”

Kikærtepirogger med linsefyld fra %22Herlig og ærlig mad%221

Kikærtepirogger med linsefyld fra %22Herlig og ærlig mad%223 Kikærtepirogger med linsefyld fra %22Herlig og ærlig mad%222

Nøj, hvor bliver der produceret mange kogebøger i øjeblikket! Dét er altså noget der får en madnørd som mig til at klappe i hænderne. En af de nyudkomne kogebøger er Emma Martinys “Herlig & ærlig mad” som jeg har glædet mig til at få fingrene i lige siden hun fortalte at der var en ny bog på vej. Jeg var nemlig ret vild med hendes første bog “Skønne salater & vidunderligt tilbehør”, men jeg må sige at bog nummer to er noget af en opgradering. Først og fremmest er det nok den smukkeste kogebog jeg nogensinde har ejet. Den er så æstetisk gennemført og hvert eneste billede er så stemningsfyldt – præcis som når man besøger Emmas virtuelle univers. Jeg er vild med hvordan hun har formået at skabe en rød tråd på den måde. Derudover er det helt tydeligt at de retter som er kommet med i bogen er kommet med af en grund. Der er ingen tvivl om at Emma har udvalgt sine yndlingsopskrifter – de opskrifter der er smukke at se på, lette og hyggelige at kreere og ikke mindst skønne at dele med mennesker man holder af. Jeg tror aldrig jeg har haft en kogebog hvis billeder har fået mig til at mærke den stemning, der er omkring et bord hvor der bliver serveret dejlig mad i godt selskab.

Jeg har bladret i gennem opskrifterne mange gange og ofte tænkt “Ja, det der ér virkelig herlig og ærlig mad!”. Simpelt men alligevel nytænkende, sundt og fri for unødvendige ingredienser og lige til at blive glad i låget af – sådan tænker jeg om Emmas mad. Jeg er så glad for at jeg har fået lov at dele en af opskrifterne med jer, så I forhåbentlig kan få en lille ide om hvad det er for et madunivers som Emma har skabt med “Herlig & ærlig mad”. Omend det lyder klicheagtigt, var det virkelig svært for mig at udvælge én opskrift, men jeg vil ikke kede jer med mine overvejelser, men i stedet springe direkte ud i opskriften.

Ingredienser til 8 pirogger:

Linsefyld

  • 1 dl røde linser
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk salt

Pirogdej

  • 4 dl kikærtemel
  • 1 tsk salt
  • 4 spsk olivenolie (jeg brugte kokosolie) + 1 spsk til udrulning
  • ¾ dl vand

Fremgangsmåde:

  1. Start med at lave linsefyldet ved at røre alle ingredienserne sammen i en kasserolle og lade det hele simre i 15-20 min,
  2. Smag fyldet til undervejs og sørg for at linserne får suget det meste af væsken.
  3. Tænd ovnen på 175 grader og lad linsefyldet køle af mens pirogdejen laves.
  4. Bland kikærtemel og salt i en skål og tilsæt derefter olie og vand.
  5. Ælt dejen indtil den samler sig (tilsæt evt. mere vand undervejs).
  6. Form 8 kugler af dejen og rul dem ud til de er ca. 15 cm. i diameter. Jeg rullede dem ud mellem to stykker bagepapir og havde faktisk ikke brug for hverken ekstra olie eller mel.
  7. Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir.
  8. Placer én stor spsk linsefyld på den ene halvdel af cirklen og luk piroggen ved at folde dejen henover. Jeg “hæftede” dejen ved at trykke den let sammen med en gaffel.
  9. Bag piroggerne i 20 minutter indtil de er blevet sprød og let gyldne.

Jeg ved ikke om vi i min familie har et helt skævt forhold til størrelsen på pirogger, men jeg var virkelig overrasket over hvor små de her blev. Vi plejer at lave nogen som er mindst dobbelt så store. Det var også en anelse svært at få dem alle til at blive omkring 15 cm. i diameter da jeg rullede dem ud, men det lykkedes. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om denne opskrift, for alt andet levede fuldstændig op til mine forventninger. Fyldet er fuld af smag og har en skøn tekstur, og dejen var nem at arbejde med og blev lige præcis så sprød som jeg håbede på. Jeg glæder mig allerede til at lave dem igen og prøve at eksperimentere med fyldet.

Har du også lyst til at bladre i gennem de knap 400 sider og vælge en af de herlige, ærlige opskrifter? Så hold øje med bloggen i morgen hvor jeg udlodder et signeret eksemplar ?

So many cookbooks are coming out at the moment. One of them is Emma’s “Herlig & ærlig mad” which I absolutely love. I got the chance to share one of the recipes with you, and here it is; chickpea pirogues with a lentil filling.
Kikærtepirogger med linsefyld fra %22Herlig & ærlig mad%22

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    • Det kommer bl.a. an på om man spiser det som tilbehør, men jeg vil nok sige at der er til 2-3 personer :-)