Links jeg ka' li' #7

“Jamen er du ikke veganer?”

%22jamen-er-du-ikke-veganer%22-christine-bonde-1

Det korte svar er nej. Det lange svar er… langt.

Jeg bliver ret ofte spurgt ind til min måde at spise på, og det er noget jeg virkelig godt kan lide at tale med folk om. Som regel er det almen interesse eller ren og skær nysgerrighed der får folk til at spørge, og jeg synes egentlig ikke at jeg fornemmer den helt store skepsis. Højest en smule undren. Til gengæld kan jeg godt mærke at folk bliver meget overraskede over mit svar, når de spørger om jeg er veganer. For nej, jeg er ikke veganer, men jo, jeg spiser overvejende vegansk. Og hvordan hænger det så lige sammen?

Læs også: Du er hvad du spiser

De der labels…

Som jeg også har nævnt flere gange før, er jeg ikke pokkers vild med at skulle sætte et label på mig selv. Og når jeg sidestiller ordet “veganer” med et label, er der altså ikke noget negativt ment i dét. Det er bare min måde at forklare det på. For mig ville det umiddelbart føles meget begrænsende at kalde mig selv for veganer. Jeg har ikke lyst til at blive kategoriseret på den måde eller bygge hele min identitet op omkring min måde at spise på. Derudover handler det at være veganer om meget mere end bare mad, og jeg ejer altså stadig striktrøjer i uld og sko i læder, og generelt lever jeg bare ikke en vegansk livsstil.

Det eneste tidspunkt hvor jeg ikke har noget imod at bruge ordet veganer om mig selv er når jeg er ude at spise. Jeg bruger gerne ordet vegansk når jeg spørger ind til maden og ingredienserne, da det er et begreb som folk i restaurationsbranchen kan forstå. Når jeg fx ringer til en restaurant som spørger om der er specielle hensyn der skal tages, siger jeg også at jeg er veganer eller at maden skal være vegansk. Jeg ser simpelthen ingen grund til at skulle ende i en eller anden forklaring om, at jeg er en slags deltidsveganer, der egentlig hellere vil bruge ordet plantebaseret, men som lige har valgt at spise vegansk på den pågældende dag. Det skaber vist kun forvirring.

Men er det så hyklerisk at bruge overskrifter og hashtags som “vegan” og “vegansk”?

Jeg hashtagger som regel mine Instagram-billeder med eksempelvis “vegan” hvis opskriften er vegansk, og det er ganske enkelt for at gøre mine billeder søgbare og sørge for at de ender i det rette arkiv så at sige. Samtidig er det vel egentlig en slags servicemeddelelse. En simpel kategorisering. Det er ikke for at prædike veganisme, når jeg nogle gange skriver på mine opskrifter her på bloggen at de er veganske – lige som det heller ikke er for at helliggøre det sukker- og glutenfri at jeg skriver det i navnet på opskriften. Det har ganske enkelt også noget med SEO og søgefunktioner at gøre. Nogle gange er det jo specifikt en glutenfri eller vegansk udgave af en eller anden opskrift man søger efter, og dét er nu engang nemmere at finde frem til hvis det står i overskriften eller titlen på et indlæg.

Min måde at gøre det på

Jeg spiser plantebaseret i den forstand at jeg bruger planter (grøntsager, frugter, krydderurter, linser, bønner, nødder, frø osv.) som basen og omdrejningspunktet i alle mine måltider og spiser et minimum af animalske produkter. Jeg får så meget tilfredsstillelse (både fysisk mæthed og mental glæde) af at spise den form for mad, og jeg craver sjældent noget der er animalsk. De animalske produkter kan jeg vælge til hvis jeg har lyst, og den frihed og fleksibilitet vil jeg have lov til at have i min kost.

Læs også: “Må du godt spise det?”

Der indgår stadig visse animalske produkter (kun hvis jeg kan få dem økologisk) i min kost, og det er primært sådan noget som hakket oksekød, æg, fisk, honning og hele kyllinger som jeg kan lave bone broth af efterfølgende. Især sidstnævnte er noget jeg bruger meget fordi der er så mange fordele både ernærings- og fordøjelsesmæssigt men også i forhold til bæredygtighed, da man udnytter hele dyret. Kvaliteten på de få animalske produkter som jeg spiser en gang imellem vil jeg ikke gå på kompromis med, så det er som regel kun noget jeg vælger til når jeg selv handler ind og ikke når jeg spiser ude.

Og så tænker nogle af jer måske at jeg forsøger at lægge skjul på at jeg stadig spiser animalsk, eftersom jeg aldrig viser det på mine sociale medier. Der er primært 2 grunde til at jeg ikke gør det. For det første er det det plantebaserede madunivers som jeg brænder for. Det er dér jeg gerne vil inspirere, og dér hvor jeg virkelig tror jeg kan bidrage med noget ved at vise, hvor nemt, lækkert, lærerigt og sjovt det er at spise på den måde. For det andet er jeg bare overhovedet ikke god til at stege en bøf eller lignende, så for mig giver det ingen mening at forsøge at lære fra mig på det område, når jeg hverken har erfaringen eller evnerne selv. Det vil jeg hellere overlade til dem der rent faktisk er kompetente. Samtidig tror jeg heller ikke at det er inspiration til, hvordan man kan anvende og tilberede kød, som den danske befolkning mangler allermest af. Det er alt det andet på tallerkenen som endnu er lidt uudforsket, og hvor der er en masse uudnyttet potentiale til at genoplive glæden ved og nysgerrigheden omkring mad. Den glæde og nysgerrighed oplever jeg selv i stor til, og jeg vil  gerne at det kunne smitte af på andre.

Hvad er optimalt?

Isoleret set tror jeg ikke at den veganske måde at spise på er optimal for alle. Jeg tror slet ikke der findes én kostretning som er optimal for alle. At spise vegansk kan helt sikkert være 100% optimalt for nogen og knap så godt for andre. Jeg tror det afhænger meget af hvilken kostmæssig fortid man har, og hvordan man er skruet sammen rent fordøjelsesmæssigt. Fysiologisk set burde vi jo alle have de samme forudsætninger, men der er en grund til at nogle mennesker eksempelvis fungerer rigtigt godt på en kost der primært består af fedt, mens andre har det fantastisk med at spise en masse kulhydrater. Jeg tror der er utroligt mange faktorer der spiller ind, også flere end vi kender til på nuværende tidspunkt, og jeg tror at ens tolerance over for forholdet mellem de tre makronutrienter kan være meget skiftende over tid.

Jeg synes at vegansk mad er fantastisk (lækkert, nemt, meningsfuldt, smukt at se på osv.), og jeg ville på mange måder ønske at det var den mest optimale kost. Det mest optimale ville dog være at alle tog stilling til deres måde at spise på. Tage stilling – ikke vælge side eller klistre et label på sig selv. Jeg synes det mindste man kan gøre er at være oplyst og bevidst omkring de valg man tager og lade alle andre gøre det samme.

Jeg er i øvrigt i gang med at læse Den plantebaserede kost som jeg overvejer at lave en anmeldelse af. Jeg tænker at det kunne være ret interessant i forlængelse af dette indlæg. Nu er jeg spændt på hvad I tænker, og om I har lyst til at dele jeres tanker i forhold til hele den her snak om at være veganer.

Christine_bottom_2

   

4 kommentarer

  • trine

    jeg er træt at labels. jeg er træt af at alle skal forsvare sin måde at spise på. Jeg er træt af, at valg af madvarer, bliver til en hel videnskab. Hvor er ganske almindelig sund fornuft og en god mavefornemmelse (høhø) henne?

    Jeg har selv kæmpet med anoreksi og bulimi i mange år. jeg har været der, hvor jeg hele tiden havde brug for labels, definitioner af sundhed og undskyldninger over for mig selv og andre, over mine kostvalg.
    Nu tænker jeg, helt ærlig, ikke særlig meget over min kost. Jeg spiser det jeg har lyst til. Nogle dage spiser jeg rødbedesmoothies til morgenmad, en lun linse-salat til frokost, hummus til eftermiddag og grøntssagdeller til aften. Andre dage mæsker jeg mig i scrambleeggs, mørk chokolade og burgers, udefra vel om mærket. Og overraskende nok, har jeg aldrig haft det bedre. Endda har jeg heller aldrig været stærkere, smidigere og mere fit end jeg er i dag,

    Ved du hvad? Jeg tror hemmeligheden i den perfekte kost, er at stoppe med at tage stilling til alting, men i stedet gøre hvad man får det godt af. Hvis det føles godt (for krop og for sind) så spis det. Hvis ikke, så lad være. Glem alt for labels og undskyldinger, og argumenter for at forsvare sine madvalg. Det er alligevel kun dig i sidste ende der mærker hvad maden gør ved dig. Så hvorfor ikke bare spise det, som gør en glad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Tusind tak for din lange og interessante kommentar, Trine. Jeg er meget enig med dig og synes det er skønt at høre, at du har fundet en vej der fungerer så godt for dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den lange forkkaring er både lang og god. Er vild med at du ikke putter dig selv ned i en kasse eller baserer hvem du er på hvad du spiser. Som sagt, you rock.

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links jeg ka' li' #7