SUND HVERDAGSMAD: Buddha bowl

En typisk omgang aftensmad1

SUND HVERDAGSMAD: Buddha bowl

SUND HVERDAGSMAD: Buddha bowl

SUND HVERDAGSMAD: Buddha bowl

Lidt i stil med mine “En dag i mad“-indlæg vil jeg begynde at dele nogle af mine hverdagsretter og vise hvad der bliver serveret hjemme hos mig når der ikke bliver tænkt i opskriftudvikling, blogindlæg, madstyling og fotosessions. De opskrifter der ender på bloggen er jo kun et lille udsnit af den mad jeg spiser, og ofte er de lidt mere pimpede rent æstetisk end normalt. Dog kan jeg jo nok ikke lægge skjul på at jeg elsker at spise mad som præsenterer sig flot, uanset om det skal fotograferes og deles på bloggen eller ej. Jeg tror virkelig på at det æstetiske spiller en stor rolle for nydelsen og, i nogle tilfælde, selv fordøjelsen af måltidet. Når dét så er sagt, kan jeg også afsløre at min mad langt fra altid er fotogen, og det skal I også nok få at se ?

Den ret jeg vil dele med jer i dag er dog en af dem som, efter min mening, i høj grad er en fryd for øjet! Jeg bliver så glad af at se på de farver, og jeg får virkelig lyst til at sidde og nyde måltidet og tage mig god tid.

Ingredienser til en buddha bowl:

  • Kogt quinoa
  • Dampet broccoli, gulerod og skalotteløg (tilberedt i denne fætter)
  • Bagt sødkartoffel med paprika, hvidløg og salt
  • Avokado
  • Dressing af ingefær (resterne af nogle ingefærshots som jeg havde frosset ned), gurkemeje og butterbeans
  • Kikærtefladbrød (en dej lavet på kikærtemel, vand og krydderier som er bagt i ovnen som små klatkager)

Læs også: Sådan laver du ingefærshots uden at bruge en juicer

Det er sjældent at jeg får noget forskelligt til aftensmad hver dag i ugen, og jeg har nok lidt en “If it ain’t broke, don’t fix it”-mentalitet hvad det angår. Den her “ret” har i hvert fald været på menuen en del gange – dog i lidt forskellige udgaver hver gang.

Jeg håber at de her indlæg kan give inspiration på en lidt anden måde end mine sædvanlige opskrifter. Jeg synes ikke selv at jeg laver de allermest avancerede opskrifter, men jeg tror alligevel at de her hverdagsretter er lidt mere spiselige (joke not intended) og nemme at gå til, på trods af at de bare er eksempler på hvad jeg selv spiser.

This is an example of what I would eat for dinner on an average day. It’s a bowl consisting of quinoa, steamed broccoli, carrot, and shallots, avocado, baked sweet potato, mini chickpea flatbreads, and a turmeric-ginger-butter bean-dressing.

Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.