Hjemmelavet daddelpure – naturligt sødemiddel

Hjemmelavet daddelpure - naturligt sødemiddel7 Hjemmelavet daddelpure - naturligt sødemiddel4Hjemmelavet daddelpure - naturligt sødemiddel2

Det er nærmest sværere end nogensinde før at navigere rundt i de forskellige sødemidler der findes – i hvert fald sådan rent sundhedsmæssigt – og det er lige før man bliver sat i bås alt efter hvilket sødemiddel man foretrækker at bruge. Sukrin til LCHF’ere, agavesirup til paleofolk og stevia til dem der tæller kalorier (you get the picture…). Jeg er også blevet mødt med fordomme fordi jeg ikke bruger nogen af dem. Jeg kan egentlig bare godt kan lide at vide præcist hvad der er i den mad jeg spiser, og hjemmelavet daddelpure er 1) billigt, 2) nemt både at lave og anvende og 3) sindssygt lækkert. Jeg er på en måde lidt ambivalent i forhold til at bruge ordet “sødemiddel” fordi jeg tror at mange forbinder sødemiddel med et eller andet der er fremstillet i et hightech laboratorie hvor man anvender giftige og kræftfremkaldende stoffer. Generelt tror jeg bare vi er blevet forvirrede omkring hvad et sødemiddel er. Når jeg laver en smoothie om morgenen udgør en banan eksempelvis et sødemiddel. Når jeg bager kager er det ofte vaniljepulver der fungerer som sødemiddel. I en salat eller sammenkogt ret kan selv et ovnbagt rødløg fungere som sødemiddel.

Anyways… Jeg er fan af at bruge daddelpure til at søde mine desserter, og jeg er begyndt at lave det ofte så jeg altid har en portion i køleskabet. Senest brugte jeg det for eksempel i min chokoladekage med kun 5 ingredienser, og eftersom den er blevet lavet en del gange på det seneste, er det rart med et glas daddelpure i køleskabet.

Til ca. 2 dl:

  • 200 g udstenede dadler (de bløde fra papæsker*)
  • 1 dl vand

*Bruger du en anden type dadler kan du udbløde dem og afmåle vægten efterfølgende.

Fremgangsmåde:

  1. Blend ingredienserne til en lind masse i en blender. Alternativt kan en foodprocessor eller minihakker også bruges, men så skal der blendes i lidt længere tid for at opnå en fin konsistens.
  2. Opbevar daddelpureen i et glas med lufttæt låg i køleskabet. Den kan ca. holde sig i 7 dage.

Det her er grundopskriften jeg bruger. Nogle gange tilføjer jeg også salt, kanel eller vanilje. Både konsistens og sødme svarer efter min mening lidt til honning. Alt efter hvilken dessert jeg bruger det i, kan jeg godt finde på at ændre på mængden af vand for at gøre konsistensen mere eller mindre flydende. Jeg har bl.a. brugt daddelpure i:

Homemade date puree (or date paste) might be my favorite sweetener. 1) It’s cheap, 2) it’s easy to make and use, and 3) it’s freaking delicious. 

Hjemmelavet daddelpure - naturligt sødemiddel5

2 Replies to “Hjemmelavet daddelpure – naturligt sødemiddel”

  1. Hej Christine

    Hvor længe vil du mene pureen kan holde sig i køleskabet? Og tak for en inspirerende blog :)

    1. Christine Bonde says: Svar

      En uges tid vil jeg tro, men jeg får den altid brugt inden for 3-4 dage :-)
      Tak for de søde ord, Johanna <3

Skriv et svar