Fødselsdagsønsker 2016 - og noget om glas og yoga

Grønkålssalat med kikærter, quinoa og bagt butternut + en lille hjælp til immunforsvaret

Nem grønkålssalat med kikærter og bagt butternut3Nem grønkålssalat med kikærter og bagt butternut4GRØNKÅLSSALAT MED KIKÆRTER, QUINOA OG BAGT BUTTERNUT

I går bestod min aftensmad af en “forsøg at få det bedste ud af køleskabsresterne”-salat, og det blev faktisk så lækkert at jeg er nødt til at dele den med jer. I mit køleskab lå der blandt andet en halv butternut-squash, et par ensomme stængler grønkål og en rest af nogle kikærter jeg udblødte den anden dag. Tilsat quinoa, chiafrø, balsamico og sauerkrat (alt sammen noget der stort set altid findes i mit køkken) blev det en super sprød, efterårsagtig og fyldig salat.

× Grønkålssalat med kikærter, quinoa og bagt butternut 

Til 1 person:

  • 2 store stængler grønkål
  • 1 dl quinoa
  • 2 dl udblødte og kogte kikærter (eller brug dem fra dåse)
  • ¼ af en lille buttetnut-squash
  • 1 stor spsk sauerkraut
  • 1 spsk chiafrø
  • 1-2 spsk lys balsamico
  • 1 spsk kokosolie
  • Lidt salt og paprika

Sådan:

  1. Tilbered quinoaen ved først at svitse den lynhurtigt i en varm gryde (det fjerner bitterstofferne). Tilsæt herefter 2 dl vand og lad det simre i ca. 20 minutter. Jeg bruger i øvrigt dette trick til at give lidt mere smag, farve og næring.
  2. Skær græskarret ud i små stykker og mariner det i kokosolie, salt og paprika. Du behøver ikke fjerne skrællen, men jeg skærer altid bare de mindre pæne stykker af plus der hvor der nogle gange har siddet et klistermærke. Bag det i ovnen i ca. 10-15 min. ved 200 grader.
  3. Skyl grønkålen, fjern stilken og riv kålen i stykker.
  4. Kom grønkålen i en skål, bland balsamico og lidt salt deri og lad det stå og trække. Jeg krammede balsamicoen ind i kålen med hænderne.
  5. Bland til sidst alle ingredienserne sammen.

Havde jeg haft en avokado, ville jeg helt klart have fuldendt salaten med sådan én, men så langt rakte mine køleskabsrester desværre ikke. Jeg må hellere få købt nogen senere i dag og udnytte at der igen er 25% på alt økologi hos Føtex Convenience.

Jeg bliver lige nødt til at slå et slag for sauerkraut (aka. surkål). For det første gør det en kæmpe forskel rent smagsmæssigt i denne salat da den spiller godt op til den søde, lidt melede, smag fra kikærter og butternut. Faktisk kan det spiffe de fleste salater op – i hvert fald dem jeg laver lige for tiden. For det andet, og det som nok er allermest awesome, bidrager surkål med en omgang probiotika som er super godt for fordøjelsen, og når fordøjelsen fungerer optimalt, har kroppen altså nogle ret gode forudsætninger i alle henseender. For eksempel kan det styrke immunforsvaret som muligvis er lidt svækket lige nu hvor alle nærmest er syge. Jeg har været lidt doven på det sidste og købt surkål i min lokale helsekostforretning, men når vi kommer på plads i den nye lejlighed, skal jeg helt klart i gang med at fermentere igen, that’s for sure!

This was my dinner last night. It was actually just a result of a “let’s see if we can make something delicious from whatever is left in the fridge” situation – and it turned out pretty good. This salad is crisp, nutritious, and very fall-ish.

Nem grønkålssalat med kikærter og bagt butternut1

   

3 kommentarer

  • Mia

    Kan du ikke lave ind indlæg om grønkål, og hvordan man får det spist?
    Hader virkelig smagen og teksturen og kunne ALDRIG forestille mig at bruge det i en salat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvilken surkål vil du anbefale? Jeg har kigget lidt på den fra Clearspring, jeg er intrigued, men har aldrig smagt det! Hvordan vil du beskrive smagen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Jeg køber ofte den fra Clearspring, og den er rigtigt god! Når man aldrig har prøvet surkål før, skal man helt klart vænne sig til smagen 😉 Jeg kan nok bedst beskrive det som en blanding af meget syrlig og en lille smule sødt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdagsønsker 2016 - og noget om glas og yoga