Noget om piller

Grøn smoothie med kål og ananas

_MG_7978_MG_7977“Der anbefales blød, evt. flydende, kold kost den første dag.” Okay, godt så. Jeg er nu på dag 2 (siden mine to tandudtrækninger, that is), men jeg skal godt nok ikke nyde noget af at tygge i noget som helst endnu. Eller, lad mig lige omformulere; jeg har helt vildt meget lyst til mad der skal tygges, men eftersom det næsten er umuligt for mig at gabe over noget der er større end en rosin uden smerter, må jeg vente lidt endnu. Forbandede visdomstænder? Heldig som jeg er, er jeg også blevet snothamrende forkølet samtidig, og hvis ikke mit tandkød var ømt i forvejen, så blev det det i hvert fald efter mine utallige hoste- og nyseanfald. Great.

De sidste par dage har derfor stået på kold suppe, is og smoothies, og selvom det er tre ting jeg elsker, så kunne jeg nok ikke hade dem mere lige nu. Jeg trænger til at bruge mine tyggemuskler! Jeg har netop drukket denne smoothie uden synderlig begejstring, men under normale omstændigheder ville jeg altså have elsket den, så jeg deler da lige opskriften:

En ordentlig røvfuld grønkål
1 håndfuld spidskål
1 håndfuld frisk persille
Et lille stykke ingefær
1 frossen banan
Et lille stykke ananas
1 citron
½ avokado
1 tsk chiafrø
1 tsk hampefrøskaller
Ca. 2 dl kokosmælk
(jeg brugte også 1 tsk Super Booster V1.0 Greens, men det kan sagtens udelades)

Translation: I’m still unable to chew anything without experiencing pain in my jaw, so my diet currently consists of cold soups, ice cream, and smoothies. Today’s smoothie was delicious, but I can’t wait to have normal food again.

   

4 kommentarer

  • Pernille

    Hej.
    Jeg har længe ledt efter chiafrø i diverse butikker, men har ikke kunne finde dem! Hvor kan man købe dem henne?
    På forhånd, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Hej Pernille 🙂 De fås i hvert fald i de fleste helsekostforretninger. Derudover ved jeg at de fås i Føtex.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh søde Christine,
    det lyder godtnok ikke som nogen særlig rar omgang 🙁 Rigtig god bedring!
    Mange tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Tak, smukke! Det er dælme ikke for sjov med de visdomstænder :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om piller