Glimmer på!

Nogle af de ting jeg senest har drysset glimmer på er:

glimmer-paa8

{ …at stå og beundre de forskellige farver på disse sydfranske skodder og den smukkeste, smukkeste blå himmel }

glimmer-paa6

{ …farven på disse blomster der var så kraftig at jeg nærmest blev blændet }

glimmer-paa10

{ …et opspark der for første gang gav mig 7 sekunder i en fritstående håndstand }

glimmer-paa1

{ …at sætte tænderne i mit livs bedste chokolademousse efter at have testet opskriften mindst 3 gange }

glimmer-paa3

{ …den franske riviera og azurblåt vand }

glimmer-paa7

{ …en af de pæne indgange til domænet hvor mine forældres hus ligger }

glimmer-paa10

{ …at have en kæmpe pool for sig selv + udsigt til Middelhavet + at kunne bade i poolen i april måned (også selvom vandet kun var 19 grader)  }

glimmer-paa5

{ …at et af mine mislykkede forsøg på chokolademousse blev til de lækreste chokoladebrud i stedet (og i øvrigt inspirerede mig til at lave en anden chokoladeopskrift som har potentiale til at blive farligt god!  }

glimmer-paa9

{ …en gåtur med min mor som inkluderede en stille stund for at falde i svime over udsigten og bare nyde tilværelsen }

“Ude godt, hjemme bedst” siger de… Jeg har den seneste uge været så privilegeret at få det hele på én gang. Min lille tur til Frankrig har nemlig været den perfekte kombination af at holde ferie og komme lidt væk, samtidig med at jeg har været hjemme i trygge og rare omgivelser. Jeg føler mig så ualmindeligt heldig at jeg har et andet sted ude i verden som jeg også kan kalde for hjem. Mine forældres sommerhus i Provence, hele stemningen dernede og alle de følelser og minder der er forbundet med det er noget af det jeg elsker allermest i hele verden. Jeg sidder med det største smil på lige nu hvor jeg tænker over det (og sidder og drysser glimmer ud over det hele).

Noget jeg endelig (men faktisk ved et tilfælde) fik gjort på turen var at læse Hella Joofs meget omtalte bog; Papmaché-reglen. Jeg har længe gerne villet læse den og finde ud af what all the fuss is about, så da min mor pludselig hev den op af tasken, gik jeg i gang med at læse den med det samme. Det tog mig godt og vel et døgn, og jeg sad vitterligt og grinede højlydt i mit eget selskab flere gange. Samtidig gav den mig en hel masse at tænke over og nye perspektiver på tilværelsen. Hvis nogen af jer har læst den, forstår I nok allerede hvorfor ordet glimmer pludselig indgår lidt mere i mit ordforråd end før. Et gennemgående tema i hele bogen er nemlig at vi skal huske at værdsætte alt det der gør os glade. Det kan være hvad som helst, og det kan være både storslået og totalt low key. Alt fra at få sit drømmejob til at falde over et tilbud på ens yndlingschokolade. Man skal huske at værdsætte det, både stort og småt, og det kan man ifølge Hella gøre ved at dyppe det i glimmer og sætte det op på kaminhylden. Jeg synes simpelthen det er en fantastisk måde at tænke det på. Bare dét at forestille sig at drysse glimmer ud over det knus man lige har fået af sin mor og dernæst skulle sætte det op på en kaminhylde (som man ikke engang har) – dét giver mig smil på læben. Jeg kan virkelig varmt anbefale den bog.

Nu vil jeg checke ud igen og fortsætte med at drysse en masse glimmer ud over de dejlige minder jeg har taget med mig hjem fra Frankrig. Kan I ha’ en dejlig påske, alle sammen 💚

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-link.

Skriv et svar