Fyldig boghvedesalat med avokadodressing

_MG_8625

_MG_8632

_MG_8629

Jeg har de seneste par uger været i gang med at omlægge min kost en lille smule. Kort sagt (og for at skåne jer for TMI) har jeg i gennem en meget lang periode haft problemer med maven, og jeg er stadig ved at blive udredt. Jeg er netop startet på to former for medicin og nogle anderledes kosttilskud, og i den forbindelse prøver jeg at spise så næringsrigt og letfordøjeligt som overhovedet muligt for at understøtte min behandling.

Noget af det jeg fokuserer meget på er at få en masse gode tarmbakterier (her i form af mælkesyrebakterier fra surkålen) og overvejende bruge råvarer der er basiske (som fx rucola og citron). Det er der bl.a. kommet denne salat ud af.

× Fyldig boghvedesalat med avokadodressing 

Ingredienser til 2 store portioner (eller 4 små hvis det er som tilbehør):

  • 2 dl boghvede
  • 2 avokadoer
  • Saft fra 2 små citroner
  • 4 spsk surkål (og en lille smule af væsken derfra)
  • ½ rødløg
  • 2 store håndfulde feldsalat eller rucola

Fremgangsmåde:

  1. Kog boghveden efter anvisningen. Jeg tilføjede lidt salt til kogevandet.
  2. Lav avokadodressingen ved at mose avokadoerne med en gaffel og tilsæt citronsaft og surkål.
  3. Skær rødløget ud.
  4. Skyl den færdigkogte boghvede i koldt vand. Hvis den er varm bliver hele salaten lidt slatten.
  5. Mix til sidst boghvede, avokadodressing, løg og feldsalat eller rucola.

Jeg har på fornemmelsen at det her bliver en go to opskrift. Den indeholder nogle ingredienser som jeg pt. altid har i mit køleskab, og jeg er vild med at den har så mange forskellige teksturer. I går fik jeg den faktisk både til frokost og til aftensmad. Til aftensmaden tilføjede jeg lidt ekstra surkål og nogle linseknækbrød (der nok nærmere er kiks) som jeg eksperimenterede med. Dén opskrift kan I godt glæde jer til!

Buckwheat salad with avocado mash. A new favorite of mine!

Christine_bottom_2

Skriv et svar