Forbandede p-piller #1 – Da jeg startede

Studiet, Meinungsgade Nørrebro

Jeg blev faktisk vred bare af at skrive indlægstitlen. Jeg kunne nemt have inkluderet mange bandeord i dén overskrift, men jeg sparer lige på dem da de sikkert bliver mere nødvendige senere…

Dette (og de kommende) indlæg har været længe undervejs. Faktisk siden august sidste år. I virkeligheden har jeg haft lyst til at skrive om emnet i noget der ligner 3-4 år. Det bliver muligvis en række indlæg med en del TMI, men jeg skriver dem alligevel, primært af to årsager. For det første er det blevet efterspurgt en del gange, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe – både dem der er i samme situation, og dem der gerne vil undgå at ende der. Jeg ville i hvert fald ønske at der havde eksisteret et lignende indlæg da jeg selv opdagede hvad p-pillerne gjorde ved mig. I øvrigt vil jeg gerne, endnu engang, understrege at kost og træning ikke er de eneste aspekter jeg forbinder med sundhed. For det andet har jeg, helt ærligt, så meget vrede og frustration over ikke bare p-pillerne men også den manglende hjælp og forståelse fra det offentlige system.

For 9 år siden startede jeg på p-piller.

Dengang var jeg 15 år. 15 år(!!!). Åh Gud…

Jeg sidder faktisk og får det lidt dårligt mens jeg skriver det her. Jeg bliver (igen, igen, igen) skræmt over at jeg har taget de piller i så lang tid og vred over at det var så nemt at få dem ordineret hos lægen. Så vidt jeg husker, var det primært på grund af uregelmæssig menstruation at jeg startede på pillerne. Derudover så jeg dem som den bedste (det vil sige mindst besværlige og mest sikre) præventionsform, og jeg havde hørt at de kunne dæmpe nogle af menstruationssmerterne. Når jeg i dag tænker tilbage, kan jeg dog ikke huske at jeg var voldsomt plaget af smerter, men i virkeligheden havde jeg nok ikke engang haft menstruation længe nok til at kunne vurdere det. Jeg er ikke engang sikker på at min cyklus havde fundet en naturlig rytme, før jeg begyndte at fylde kunstige hormoner i min krop. Det er så absurd for mig at tænke på. Det eneste jeg dengang vidste om potentielle bivirkninger var den øgede risiko for blodpropper og brystkræft. Det i sig selv er jo rimeligt nasty at tænke på og burde egentlig være grund nok til at holde sig langt væk fra dem.

Én ting er den øgede risiko for alvorlige sygdomme mens man tager pillerne – en anden ting er konsekvenserne når man holder op.

Jeg kunne på ingen måde forestille mig at det skulle få så omfattende konsekvenser som det gjorde.

Men hvor skulle jeg også vide det fra?

Jeg blev jo aldrig informeret om det.

Det blev på intet tidspunkt gjort klart, hvad jeg kunne forvente af eventuelle udfordringer, når jeg engang ville stoppe med at tage pillerne. Det kan godt være at jeg bare har været uheldig at have en læge, som valgte ikke at nævne det, men det gør det ikke mindre absurd. Som 15-årig forestillede jeg mig nok at jeg først ville stoppe med p-pillerne når jeg engang skulle have børn. Hvorfor skulle jeg dog holde op med at tage dem? Det var jo så nemt at tage dem. I dag ville jeg ønske at jeg aldrig nogensinde havde rørt dem. At jeg havde været mere kritisk. Der var absolut ingen fordele ved at tage pillerne når det bliver holdt op mod de følgevirkninger jeg pt. kæmper med at slippe af med.

I’m sharing my thoughts on birth control pills and how I wish I were never introduced to them. 

 

Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Skriv gerne mere om dette emne – det er super vigtigt. Jeg begyndte, da jeg var 14, tror jeg, og stoppede som 31-årig. Jeg er helt enig i de ting, som du skriver. De sidste par år fik jeg migræne ved hver mens. Det stoppede, da jeg droppede pillerne. Til gengæld har jeg fået helt utroligt uren hud. Håber jeg finder en løsning på det problem. En ting er sikkert – jeg skal ikke tilbage på p-piller igen!

    • Tak for din kommentar, Agnes. Der kommer flere indlæg! Og du er langt fra alene om at kæmpe med hudproblemer efter at være stoppet med p-piller.

  • Jeg fik p-piller af helt samme årsag som dig, da jeg var 16 år og har været i gang i flere år. Hvilke bivirkninger er det som man kan få når man stopper og hvis du har lyst til at fortælle det, hvilke bivirkninger forsøger du at komme af med?

    • Der kommer et helt indlæg om netop dét inden længe. Det er ikke alle der oplever problemer med at stoppe på p-pillerne, men jeg kender til rigtigt mange som det sker for, og det er vildt frustrerende. Jeg er selv i gang med en større udredning som tager lang tid fordi jeg gerne vil gå den naturlige vej så vidt det er muligt.

  • Jeg genkender din historie indtil videre. Jeg kæmper selv stadig med eftervirkninger af p-pillerne, og jeg stoppede for 2,5 år siden. Det er så vigtigt et emne du tager op – tak for det!! Vigtigt at der kommer fokus på dette.

    • Det er uhyggeligt at der kan være eftervirkninger selv så lang tid efter! Jeg synes det er enormt frustrerende at jeg stadig ikke føler at de er ude af mit system her 15 måneder senere. Men når jeg har taget dem næsten uafbrudt i 8 år, er det vel ikke så mærkeligt at kroppen skal have tid til at justere på hele systemet. Hvilke problemer har du haft efter at du stoppede?

  • Jeg er en af de få piger, der fik en blodprop i benet efter 7 år på p-piller (startede også som 15årig). Derudover har jeg været plaget af migræne ved hver mens. Havde heldigvis et halvt år uden anfald, men de er desværre vendt tilbage. Glæder mig til at læse mere – det er så vigtigt et emne at få talt om!

    • Skræmmende! :-( Fik du migræne mens du tog pillerne, eller er det noget der er kommet efterfølgende?

      • Det fik jeg desværre under. Men heldigvis har jeg ikke døjet med uren hud siden jeg stoppede på dem, og heldigvis har min menstruation været meget regelmæssig her et år efter :) Glæder mig til at læse dine kommende indlæg om emnet :)

  • Det er næsten som om, at du har sat ord på de ting, jeg går rundt og tænker. Jeg fik også p-piller, da jeg var 15 år på grund af voldsomme menstruationssmerter og lange og kraftige blødninger. Dem brugte jeg indtil april i år, hvor jeg besluttede mig for – i samråd med min kæreste gennem tre år – at det skulle være slut. Jeg havde bare lyst til at se, hvordan min krop fungerede, og om den overhovedet kunne finde ud af det selv. Det kan den heldigvis. De første par måneder blødte jeg lidt hele tiden, men nu er min mens helt regelmæssig – thank god! – og jeg synes egentlig, at min krop fungerer fint. Jeg kæmper dog stadig med voldsomt uren hud og bumser, og det er sygt irriterende at man skal gøre det, når man er 24 år. Men Jeg håber, at min krop finder ro, hvis jeg ikke fodrer den med hormoner hver dag! Jeg har fået noget creme fra lægen, som har hjulpet en del på den urene hud dog. Jeg glæder mig til de næste indlæg!

    • Det er da et godt tegn at din menstruation er regelmæssig :-) Så er der da NOGET som er i nogenlunde balance. Men ja, jeg tror desværre det er mere reglen end undtagelsen at få problemer med huden efterfølgende :-( SUK… Hvad er det for en creme du har fået?

      • Hej Christine
        Jeg havde slet ikke set, at du havde svaret! Jeg har fået flere forskellige cremer nu, da jeg stadig døjer med den urene hud. Gør du også det? Jeg har brugt Finacea, som faktisk hjalp en del, men var ret hård mod min hud. Jeg har også fået Clindoxyl, mener jeg det hedder, hvor der er antibiotika i. Det bruger jeg ikke så ofte, for jeg er ikke glad for antibiotika. Derfor har jeg også takket nej til en pillekur på 3-4 måneder(!!!!) hos lægen. Det er simpelthen ikke det værd. Til gengæld er jeg begyndt at bruge Pudderdåsernes T-zone peeling, som faktisk gør supermeget godt for min hud. Jeg får stadig bumser, men den giver generelt min hud et pænere udseende og fjerner mange blackheads (tilstoppede porer). Og så bruger jeg noget Basiron som spot-treatment. Den kombination er en af de bedste, jeg har prøvet længe. Desuden er jeg begyndt at tage noget zink, men jeg ved endnu ikke, hvor meget det hjælper. Du tog også zink, ikke? Har det hjulpet på din hud?

  • Ej Christine! Glæder mig nærmest (lidt sørgeligt sagt egentlig haha) til at læse de næste dele! Jeg stoppede selv på p-piller i forbindelse med, at jeg var meget meget syg af anoreksi, og derfor ingen formål havde med at tage dem og give mig selv en “kunstig” menstruation.. Siden da har jeg nægtet at starte op igen, jeg er dybt foruroliget over hvordan jeg og andre kan/kunne finde på at tage så “store” mængder hormoner. Jeg glæder mig lidt til at høre hvad du så gjorde, for er pt lidt in between løsninger. Og ja, det vil altid være maks TMI men altså hvad fanden… :-D

    • Haha, jeg forstår hvad du mener ;-)
      Jeg er helt enig i det du siger. Det jeg vil skrive om i de kommende indlæg er dog ikke med fokus på “hvad jeg så gjorde” (jeg går ud fra at du med dét mener præventionsform), men derimod hvad jeg gør og har gjort for at få min krop i balance igen.

    • Fedt, tusind tak, Laura! De hjemmesider vil jeg helt klart kigge nærmere på. Jeg kan dog ikke få det første link til at virke?
      TAK fordi du deler :-)

  • Åhh, endelig nogle åndsfæller på dette område! Jeg har også droppet p-pillerne efter 9 år med kunstige hormoner, da min cyklus alligevel ikke fungerede og jeg tænkte, at det kunne hjælpe at stoppe med humørsvingninger, som p-piller også kan påvirke. Men det har også resulteret i ekstrem uren hud for fulde drøn med noget, der nærmest ligner bylder og kommer inde fra. Har oplevet det før på p-piller i stressede perioder eller når min cyklus oftest ikke kunne finde ud af det. Jeg har aldrig haft uren hud i teenage-årene, og virkelig en udfordring, at skulle ligne en sidst i 20’erne. Ikke fedt.
    Derfor er det virkelig rart at læse, at man ikke er den eneste, der oplever de her eftervirkninger.

    Jeg kan anbefale en bog, der hedder “Naturlig hormonterapi – du har et valg!”
    Deres blog finder du her: http://naturligehormoner.blogspot.dk/p/hvad-er-naturlige-hormoner.html

    • Jeg har oplevet præcist det samme som dig! Det er, undskyld mit sprog, fandme utroligt at lægerne ikke begynder at tage os alvorligt når der er så mange med den samme historie.
      Tak for tippet! Det tjekker jeg ud med det samme :-)

  • Ej hvor er det rart med sådan et indlæg. Jeg er selv startet over tre gange med at tage p-piller. Første gang som 14-årig, hvor jeg ville kontrollere at jeg ikke fik min menstruation, da jeg skulle konfirmeres (tænk at min læge sagde ok til det??). Derefter havde jeg en lang periode uden p-piller og startede som 19-årig med at bruge pillerne som prævention. Da jeg havde været sammen med min nuværende kæreste i næsten tre år, besluttede jeg mig for at ville prøve en spiral. Jeg fik en henvisning til en gynækolog og da jeg endelig kom der op, fik jeg at vide at jeg ikke kunne få sat en spiral op, fordi min livmoder var for lille. Gynækologen sagde at det måske kunne være fordi jeg havde brugt p-piller i så lang tid at slimhinden havde vokset sig større. Hun anbefalede mig at tage et halvt år uden nogen former for hormon og komme tilbage. Da jeg kom tilbage et halv år senere (og slet ikke havde fået min menstruation), var min livmoder stadig for lille, og jeg havde i stedet fået cyster på mine æggestokke. Gynækologen kunne derfor konstatere at jeg havde udviklet PCO. Hun mente at det eneste der kan holde PCO’en nede er p-piller. Så nu sidder jeg igen og tager p-piller, og ville egentlig bare ønske at min krop fungerede normalt også uden p-piller. Jeg har længe gået og tænkt over at der må findes andre muligheder end at fortsætte på p-piller, så selvom jeg ikke går ud fra at du har haft lignende forløb, så ville det alligevel være rart at høre hvad du har gjort.

    Undskyld mit virkelig lange indlæg, men det er så rart endelig at kunne se at andre, har det på samme måde.

    • Tak fordi du deler din historie! Det er godt nok noget af en omgang. Jeg er selv ved at blive undersøgt for om jeg har PCOS. Der er mange ting der tyder på at jeg har det, men hvis det er tilfældet vil jeg gøre alt for at løse det på en naturlig måde. Jeg ved at det KAN lade sig gøre at spise sig ud af det. Der findes helt sikkert hurtigere løsninger, men jeg skal i hvert fald aldrig nogensinde tilbage på p-pillerne.
      Igen, tak for din kommentar, Andrea!

      • Ja jeg prøver også selv at finde ud af hvad der virker og ikke gør, og det er helt klart lidt af en kringlet vej. :) Men jeg mener virkelig at det er problematisk at en gynækolog anbefaler at man begynder på p-piller igen og på ingen måde nævner kosten. Måske har jeg bare været uheldig, for jeg ved at der helt sikkert findes andre gynækologer, der ville have anbefalet noget andet. :)

        • Jeg synes også det er ret foruroligende. Det kan da ikke passe, at de piller som (formodentlig) er skyld i problemerne også er dem der skal løse dem? Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de skulle kunne være løsningen på noget som helst. Jeg tror ikke man kan forvente at hverken gynækologer eller læger ved særligt meget (hvis noget) om hvordan kosten kan bruges som behandling. I stedet tænker de på symptombehandling, og jeg er fx også blevet anbefalet at starte op på p-piller for at afhjælpe hudproblemer. NOT gonna happen!

  • Jeg er rørende enig! Jeg synes det er så skræmmende, at så mange unge piger og kvinder fyldes med hormoner i årevis, uden der tilsyneladende er den store tanke for konsekvenserne. Jeg startede da jeg var 16 år, af gud ved egentlig hvilken årsag – for jeg husker faktisk ikke andet, end at jeg vist bare synes det var smart. Jeg stoppede igen endeligt, da jeg var sidst i 20’erne. I mange år inden da havde jeg, i ca. 4-5 dage om måneden, helt forfærdelige svedeture om natten. Jeg vågnede op 3-4 gange hver nat, frysende og våd af sved og skulle skifte t-shirt og dyne og det ødelagde min søvn. Af en eller anden grund havde jeg aldrig koblet de svedeture sammen med mine p-piller. Men da jeg stoppede med p-piller forsvandt de fra den ene dag til den anden. Det samme gjorde den atopiske eksem, jeg havde kæmpet med i nogle år. Da jeg fik lagt en kobberspiral, sagde gynækologen, at han synes det var bekymrende, at p-piller er så udbredt, når nu der findes andre gode præventioner. Han fortalte også, at det faktisk er svært at lave store forskningsprojekter i kvinders naturlige hormoner og menstruationscyklus i vesten, fordi SÅ mange tager eller har taget p-piller. En anden læge jeg snakkede med sagde, at man jo også ved, at p-piller kan ændre humøret – og tænk sig, sagde hun, hvis en så stor del af den kvindelige befolkning lige har fået skruet 10% ned for humøret/energien? Hvad betyder det så i den store helhed? Jeg synes det er helt utroligt, at man, med den viden man har, bare langer p-piller over disken til nærmest hvem som helst – især når der findes gode alternativer.

    • Det lyder faktisk som om at du har været i kontakt med både en gynækolog og en læge med bare en lille smule indsigt og interesse! Det er da positivt.
      Jeg tror virkelig også der er mange unge piger som starter på p-pillerne bare fordi det er “smart” eller fordi det bare er sådan man gør. Det er jo normalt – nærmest mere reglen end undtagelsen, men det er netop det der er så absurd. Jeg håber virkelig at der ikke går ret længe før p-piller kun er noget piger og kvinder tager hvis der er en rigtigt god mening med det. Men det MINDSTE man kan gøre er da at informere – både om potentielle bivirkninger, alternativer OG hvad man kan løbe ind i af udfordringer den dag man stopper med dem.

  • Interessant læsning Chris, sikke noget lort vi har fyldt os med… Venter “spændt” på at læse de kommende indlæg. Jeg er lige holdt med mine efter at have indtaget dem HALVDELEN af mit liv? Nu ligner jeg en teenager til casting på en Clerasil reklame?

    • Ja, virkelig :-( P-pillerne er i sig selv noget møg, men det at der er SÅ dårlig, nærmest ikke-eksisterende, oplysning omkring dem er næsten det værste!
      Åhhh, jeg ved hvordan du har det, Meggs! Måske kan du bruge nogle af mine erfaringer – du er i hvert fald ikke alene om det <3

  • Et veldig viktig tema du tar opp her, og du er ikke alene med den erfaring med p-piller. For mange oppleves det som ren gift for kroppen, og mange sliter med alvorlige bivirkninger. Etter lang tid med plager uten a vite helt hvorfor, fikk jeg sjokk da legen min sa at det var hormonene i p-pillene som var grunnen. Jeg ble anbefalt et hormonfritt alternativ http://www.hormonfritt.no og det er jeg veldig glad for den dag idag. Takk igjen for et veldig fint innlegg. Lykke til videre :)

    • Tak for din kommentar, Silje! Jeg synes nemlig også det er et virkelig vigtigt emne. Pt. er min største bekymring dog ikke at finde et hormonfrit alternativ til prævention, for i første omgang vil jeg gerne til bunds i mine symptomer og komme i balance igen, men super fedt at du gør opmærksom på at det (selvfølgelig) findes :-)

  • Jeg tog i går en beslutning om at stoppe på p-piller allerede fra i dag. Jeg skulle ellers have begyndt på en ny blisterpakke i dag.. Jeg var ved lægen for et par uger siden, hvor vi blev enige om, at spiral nok var en bedre løsning til mig. Vi aftalte, at jeg skulle kontakte en gynækolog, når jeg havde brugt resten af mine piller. NEJ TAK. Nu kan jeg slet ikke overskue at få sat en spiral op, så tror bare liiiige, at jeg tager en lille periode med kondom i stedet. (Har været i et fast forhold i over 4 år – men INGEN børn i sigte de næste mange år).

    For et halvt år siden følte jeg, at jeg havde fået en blodprop i benet. Jeg var ved lægen med det, men hun sagde, at hvis der havde været én, så var den forbipasseret. Ved nærmere eftertanke, så har jeg haft små-skavanker siden jeg skiftede p-piller for lidt over 1,5 år siden (dengang der var alt det snak om generationer osv.), selvom jeg faktisk startede på p-piller allerede som 15-årig. Det er snart 7 år (!) siden.. Jeg har det sidste 1,5 år været opmærksom på, at jeg nok havde en blodprop i mit ben, at jeg har haft et underligt humør, at jeg har mistet min sexlyst – og nu ser jeg ovenfor, at der er én som har døjet med sved om natten; JEG HAR OGSÅ SVEDETURE OM NATTEN! Jeg synes virkelig at det er skræmmende, hvis alt dette er på grund af mine p-piller. Jeg er glad for at jeg er stoppet på dem og de kommer aldrig igen. Aldrig.

    Kan næsten ikke vente til at du udgiver del 2. :)