Et smugkig på min kogebog

et-smugkig-paa-min-kogbog-1

At lave en kogebog… Dét er altså noget af et projekt!

For godt en måned siden kunne jeg endelig underskrive kontrakten og for alvor gå i gang med det kogebogsprojekt som jeg har drømt om i lang tid. Jeg vidste på mange måder ikke hvad jeg gik ind til, da jeg jo aldrig har lavet en kogebog før. Dog har jeg nogle seje veninder og kollegaer som allerede har udgivet kogebøger eller som selv sidder, helt grøn, midt i processen. Det er virkelig guld værd at sparre med dem!

I går var jeg i gang med at teste opskrifter, og undervejs fik jeg pludselig inspiration til at lave noget som jeg slet ikke havde planlagt. Når kreativiteten rammer mig i køkkenet og jeg får sådan en idé, er jeg bare nødt til at gøre noget ved den, og det kom der en helt ny opskrift ud af, som jeg ærligt talt synes er mega god. Og det på trods af at der var kæmpe kaos i køkkenet fordi jeg lige pludselig havde gang i dobbelt så mange ingredienser og køkkenredskaber. Som regel vil jeg også gerne teste en opskrift mere end én gang, da der næsten altid er ét eller andet der lige kan optimeres, men den her fungerede med det samme.

Resultatet kan I se på billedet. Jeg tænkte at det kunne være meget sjovt at få et lille smugkig på min kogebog på den måde. Det er en opskrift som man normalt kender fra det salte køkken men som jeg har lavet om til en sød version. Kan I gætte hvad det er? Det bliver sjovt at se hvordan billedet ender med at se ud når jeg en dag står med min kogebog i hånden (det kan jeg ikke engang forestille mig endnu) og bladrer i gennem opskrifterne. Godt at vi allierer os med en professionel fotograf som ikke skal skyde billeder i mit dårligt belyste køkken sent om aftenen, for det her billede viser i hvert fald slet ikke hvad opskriften kan.

Kunne I tænke jer at få flere updates og behind-the-scenes på kogebogen og følge med i processen på den måde?
Christine_bottom_2

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Det må næsten være falafler😄
    Behind the scenes er ALTID godt👍 … især hvis der falder en godbid af i ny og næ i form af en lille opskrift/idé💗

    • Godt gættet! Det er dog langt fra de traditionelle falafler med hvidløg og persille