Et eksempel på min morgenmad

Green smoothie greenie christinebondeGreen smoothie greenie christinebonde

Gennem eksamensperioden har jeg nægtet at gå på kompromis med min kost. Selvom jeg ikke altid syntes der var tid til at lave en solid morgenmad eller forberede noget lækkert til aftensmad, blev det altså gjort alligevel. Jeg tror virkelig det betaler sig i det lange løb. Mine eksaminer er overstået for denne gang, så i morges nød jeg virkelig at lave min morgenmad. Det var dejligt ikke at skulle have dårlig samvittighed over at sidde stille og roligt og bruge god tid på at spise. Morgenmaden bestod af en paleobolle, nogle cashewnødder, 2 blødkogte æg og en grøntsagssmoothie som indeholdt banan, agurk, selleri, spinat, grønkål, citron, ingefær og havtorn (…var der nogen der troede at jeg ikke spiste nok?). Det er et meget godt eksempel på hvad jeg får til morgenmad hvis ikke den står på én eller anden form for grød.

Der står ikke meget på programmet for mit vedkommende i dag bortset fra et personalemøde og en omgang træning. Jeg tror altså jeg bliver nødt til at afprøve mine nye løbesko i dag. Jeg kommer ikke ud i snevejret, så de må blive indviet med intervalløb på løbebåndet. Det bliver spændende!

Translation: This is an example of what I would eat for breakfast. Some nuts, two soft-boiled eggs, a piece of paleo bread, and a green smoothie. 

7 Replies to “Et eksempel på min morgenmad”

  1. Tillykke med dine overståede eksaminer. Det er den bedste følelse, når man langt om længe er igennem og man igen kan få lidt tid til sig selv. Jeg blev også færdig med min sidste eksamen i går og det er skønt! Nyd dagen (:

    1. Christine Bonde says: Svar

      Tak, Julie! Jeg kunne ikke være mere enig. Det er så skønt ikke at have det hængende over hovedet længere :-)

  2. hvor ser det lækkert ud! :-)
    Jeg er lidt forelsket i din blender!

    1. Christine Bonde says: Svar

      Hæhæ, det er jeg også :D Er du gået i gang med opsparingen smukke?

  3. Indtil videre er min blender ok, men når jeg engang får mig et arbejde – så skal jeg have den!! :-D

  4. Sikke en lækker og nærende morgenmad, imponerende overskud fra din side! min morgenmad er altid bare havregrød med frugt, proteinpulver og nødder – og gerne forberedt aftenen inden. Jeg gider ikke stå med blender osv om morgenen, der skal jeg bare have kaffe ;) men din morgenmad frister godt nok på disse billeder!

    Anna – wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

    1. Christine Bonde says: Svar

      Nu havde jeg heller ingenting jeg skulle nå i går, så jeg tog mig bare gooood tid ;-) Generelt er det dog vigtigt for mig at have tid om morgenen til at forberede og spise min morgenmad. Ellers får jeg ikke en optimal start på dagen :-)

Skriv et svar