Nutty apple cake

Education is not preparation for life – education is life itself

I morgen er mit sabbatår officielt slut da jeg begynder på nyt studie i Aarhus. I et år har jeg nu haft frihed til at gøre stortset hvad der passer mig, men det har også betydet en meget uregelmæssig hverdag som jeg glæder mig til at ændre en smule. Jeg har modsat mange andre ikke brugt mit sabbatår på at arbejde og tjene en masse penge for derefter at tage ud og opleve verden. Jeg har nydt min frihed hjemme i Danmark med alle mulige andre ting og brugt en masse tid på at finde ud af hvad det egentlig er jeg vil – ikke bare uddannelsesmæssigt, men også i forhold til hvad der virkelig gør mig glad.

Nu skal jeg snart på skolebænken igen, og det jeg glæder mig allermest til er at få proppet noget interessant og brugbar viden ind i knolden! Det bliver hårdt at skulle lave lektier igen og have dårlig samvittighed hvis ikke det bliver gjort, men jeg håber at den forpligtelse bliver nemmere når indholdet nu er noget der interesserer mig rigtigt meget. Jeg starter på uddannelsen Global Nutrition and Health som var min førsteprioritet, og jeg er så glad for at jeg endte med at finde en uddannelse som faktisk ikke kunne være mere mig. Jeg har haft ufatteligt svært ved at finde en uddannelse der passede til mig, og jeg har overvejet alt fra jura til arkitekt til medievidenskab til journalistik. Da jeg gik på gymnasiet havde jeg slet ikke overvejet en sundhedsrelateret uddannelse, og det skyldtes blandt andet at der ikke var nogen opbakning omkring det fra min omgangskreds. I al den tid jeg gik på gymnasiet (og lang tid før det) var jeg altid den der elskede at træne, takkede nej til flødeboller, ikke gad med på McDonald’s, ikke drak alkohol, løb mange kilometer om ugen og havde sund madpakke med. Det betød at jeg af nogen blev stemplet som en sundhedsfreak der ikke forstod at nyde livet, og på min arbejdsplads måtte jeg også høre for meget af det. I mit sabbatår har mine vaner og principper hængt ved, og jeg føler på ingen måde at jeg går glip af noget. Jeg har aldrig haft det bedre nu hvor jeg har kunnet gøre alt det uden at nogen skulle kigge skævt til mig eller insinuere diverse ting. Nu får jeg endda lov at tage end uddannelse inden for det, selvom jeg er utroligt spændt og samtidig nervøs for i morgen, så føles det helt rigtigt.

Det blev et lidt mere personligt indlæg end jeg havde regnet med… Med hensyn til bloggen tror jeg såmænd ikke der vil ske de helt store ændringer, bortset fra at der måske vil dukke flere indlæg op omkring sundhed, ernæring og træning, men det håber jeg I vil tage godt imod.
.

   

9 kommentarer

  • Spændende! Hvor er det sødt af dig. Dem vil jeg helt sikkert få besvaret inden for et par dage 🙂 Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej! Jeg har en blog award til dig, da jeg synes du har en rigtig skøn blog. Du kan se spørgsmålene inde på min blog 🙂 knushttp://katrinekorning.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jamen jeg synes, da du har dig en rigtig god blog her, som er inspirerende, når man selv går op i sund livsstil – jeg gav den med det samme videre til min søster, så hun følger også med ;-)Tja, jeg tror, at når man altid har været vant til at være super aktiv og seriøs omkring sin sport, så hænger det altså bare ved; jeg bliver også set som en sundhedsfreak, men helt ærligt er det sådan jeg har det bedst, og det er sådan mit liv altid har været. Har desværre ikke råd til hest, så nu har jeg kastet mig over løb, og selvom det ikke er det samme, har jeg bare brug for at have noget og gå op i ;-)Jeg er sikker på, at jeg nok skal blive ved med og være godt underholdt. :-)VhJannie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Jannie! Først og fremmest hvor er det fedt at du gider læse med, og hvor er det fedt at du gider tage dig tid til at skrive en kommentar – det sætter jeg virkelig pris på 🙂 Jeg må indrømme at hver gang du laver en status eller lægger et billede op vedr. dine løb har jeg været meget interesseret og imponeret over dine resultater, så jeg følger også lidt med i dit liv ;-)Jeg elsker selv at få nogle gode tips omkring træning og kost, så det vil jeg i hvert fald prøve at gøre endnu mere i her på bloggen, så jeg håber du fortsat vil være nogenlunde underholdt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie S

    Hej Christine :-)Har jo ikke snakket med dig siden vi var "små" ridepiger, men vi er trods alt stadig "venner" på facebook, og faldt tilfældigt over din blog, og har så hængt ved netop pga dine sunde opskrifter.Har selv skiftet hest ud med løbesko og træning i fitness.Held og lykke med dit studie, jeg vil glæde mig til og læse om flere sundhedstips og lækre opskrifter.VhJannie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det er jeg glad for at høre! Sikke en skøn kommentar – tusind tak, Julie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det vil jeg i den grad tage godt imod – og glæde mig rigtig meget til! Dit studie lyder virkelig spændende, og jeg glæder mig til at "følge dig igennem det" (: Mange gange pøj pøj med din første studiestartsdag i morgen (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Giver dig fuldstændig ret! Dejligt du kan lide det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig dejligt at høre lidt personligt, så ikke det bliver for overfladisk. Der kommer helt klart dybde, og det er fedt!/Victoriawww.victoriakraft.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nutty apple cake