Du er hvad du spiser

hverdagstanker-christine-bonde-blog1-1

Efter at have læst Mias fine indlæg hvor hun fortæller om sin kostfilosofi og hvorfor hun ikke kalder sig selv for veganer, er jeg langt om længe ved at få færdiggjort mit eget indlæg om stort set samme emne. Jeg har haft indlægget liggende som en kladde i 100 år, og selvom jeg egentlig meget gerne vil udgive det, er jeg nogle gange i tvivl om hvorvidt det overhovedet er en god ide.

Jeg synes det er et sindssygt interessant emne – at vi bliver mere og mere bevidste og refleksive omkring vores måde at spise på – men samtidig er jeg faktisk en lille smule ærgerlig over, at vi næsten bliver tvunget til ikke kun at tage stilling til det men også at sige det højt. Som om vi skal vælge side eller bekende kulør for at blive accepteret og forstået og komme på et bestemt hold. Hvorfor har vi mon fået det her behov for at bruge kostfilosofier og -mærkater som et middel til at forstå hinanden?

Læs også: Et eksempel på mine dagligvareindkøb – og noget om at dømme folk ud fra spisevaner

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er lidt træt af at vi skal definere os selv og hinanden ud fra hvad og hvordan vi spiser. Jeg kom sådan til at tænke på sætningen “Du er hvad du spiser” i den forbindelse. Den er lige pludselig kommet til at lyde anderledes i mine ører. Jeg er udmærket klar over at det i virkeligheden bare handler om, at kosten kan/vil manifestere sig i kroppens tilstand. Men er det ikke som om at der også ligger noget fordomsfuldt og dømmende i den sætning? Hvis jeg fx siger at jeg primært spiser grøntsager, helst økologisk og i sæson, uden nogen form for unødvendige tilsætningsstoffer og generelt noget der har masser af fordele for mit helbred… Er det så ikke fristende at putte mig i kassen som “helsehippie”,  “spelt-typen”, “grøntsagsnørd”, “fanatiker”, “en-af-dem-der-går-lidt-for-meget-op-i-sundhed” eller lignende? Jeg siger ikke der er noget galt i at danne sig et indtryk af folk ud fra hvordan de spiser, men den der trang til at bruge et label er jeg bare ikke fan af.

Det var lige en random tankestrøm herfra. Jeg er ikke helt klar over, om det gjorde det lettere eller sværere for mig at færdiggøre det indlæg jeg egentlig ville skrive til at begynde med… Det er heller ikke sikkert, at I overhovedet kan fornemme hvor jeg vil hen, men jeg kan også mærke at jeg slet ikke er færdig med det her emne, så forhåbentlig bliver det hele mere tydeligt hen ad vejen.

Christine_bottom_2

Skriv et svar