VIDEO: Ny træningsglæde + status på håndstand

Det smukkeste RAW stentøj – og noget om kopiering

det-smukkeste-raw-stentoej-og-noget-om-kopiering

Man kan vist roligt sige at det er blevet populært med rustikt stentøj. Eller måske er det bare mig der forsøger at retfærdiggøre, at mine køkkenskabe efterhånden er fyldt til randen med tallerkener, skåle og fade i alle mulige former for rå keramik. Selvom min samling bare vokser og vokser, synes jeg aldrig helt at jeg har nok… Det har selvfølgelig også meget at gøre med, at det for mig fungerer som regi til mine madbilleder. Det er jo mit gear og grej, nærmest legetøj, når jeg skal udfolde mig kreativt. Samtidig tror jeg 100% på at mad, der bliver serveret på en smuk måde, bliver nydt mere.
 

1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 HER / 5 HER / HER / 7 HER (affiliate)

 
For eksempel – min reaktion når jeg ser en tallerken fra K.H. Würtz svarer nok cirka til en 7-årig der lige har fået fingrene i den allernyeste Batman-figur. Indrømmet. Det er helt klart min indre nørd der reagerer i sådan et øjeblik, og jeg kunne virkelig købe mig fattig i det. Faktisk fik jeg på et tidspunkt lidt dårlig samvittighed over at jeg også ejer noget fra Bitz Living pga. den retssag der har kørt. Fulgte I med i den? Kort sagt blev hr. Bitz anklaget for at kopiere det populære stel fra K.H. Würtz. Jeg skal ikke kunne sige om det er en direkte kopi, men jeg synes da også der er mange andre stel som (også) minder om K.H. Würtz – for eksempel Kähler Ombria og den nye RAW-serie fra Aida som er designet i samarbejde med Christiane Schaumburg-Müller (i collagen). Jeg tror at K.H. Würtz skal tage det som et kæmpe kompliment at der er så mange andre, som også synes at rustikt spisestel skal have en renæssance.

Jeg har i hvert fald fået et godt øje til det her smukke RAW stentøj som jeg faldt over for et par dage siden. Priserne er også virkelig gode. Det ville være oplagt at skrive på ønskesedlen, men jeg ved ikke om min tålmodighed rækker så langt. Mon ikke I snart ser det på et madbillede eller to 😉

Ha’ en dejlig weekend!

Christine_bottom_2

   

2 kommentarer

  • Aage Wurtz

    Jeg tænker dagligt på alle de mennesker, der ved at købe vores keramik gør det muligt for mig at Gøre det jeg elsker, at arbejde med leret. Tak for der. Jeg er selv inspireret af de gamle keramiske mestre fra Kina, japan og Korea. Og er ved at revne af stolthed over at man i disse lande i dag købere kh wurtz, fordi de ser en kvalitet i vort håndværk.. Jeg er også glad ved at mange keramikere er inspireret af vores udtryk. Jeg er keramiker og gør det en keramiker bør gøre.Jeg laver keramik med hjertet..Men når Bitzr foregiver at være designer ved at stjæler mit livsværk .Så bliver jeg ikke skuffet. Nej så bliver jeg rasende. Når en vidl med dans vært nu også begynder at leger designer, samtidlig med Trump bliver præsident, så giver talen om det post faktuelle samfund mening for mig
    Kærlig Hilsen Aage

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Bonde

      Tusind tak for din kommentar, Aage! Man kan virkelig mærke hvor meget du brænder for dit arbejde og i dén grad har hjertet med i dit håndværk. Jeg elsker jeres smukke, smukke keramik og synes også det er tydeligt at mange lader sig inspirere af jer, men der er bare ikke noget der slår originalen. Når folk begynder at kopiere én, er det som regel et tegn på, at man laver noget der er godt – selvom det selvfølgelig ikke retfærdiggør det især ikke når det er jeres levebrød.
      Skulderklap til dig/jer og tak for det lækreste keramik i Danmark 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: Ny træningsglæde + status på håndstand