Den der Vitamix blender – er den virkelig så fantastisk?

Vitamix TNC 5200 blender - er den virkelig så fantastisk?5Vitamix TNC 5200 blender - er den virkelig så fantastisk?2Vitamix TNC 5200 blender - er den virkelig så fantastisk?1

Er der mon nogen af jer som kan huske min reaktion da jeg fik en helt særlig blender i julegave? Det var tilbage i 2013, men det føles som om jeg har haft den i meget længere tid eftersom jeg bruger den hver eneste dag og ofte flere gange dagligt. Den blender har uden tvivl været en life changer. Kort sagt har den gjort det både nemmere og sjovere at leve sundt, og det lyder måske som en banal reklamesætning, men det er simpelthen så rigtigt.

Den gør det nemmere at leve sundt først og fremmest fordi den simpelthen bare fungerer, uanset hvad man udsætter den for. Jeg er eksempelvis aldrig bekymret over at fodre den med frosne spinatkugler på størrelse med (og nærmest lige så hårde som) en golfbold. Den pulveriserer dem fuldstændig og kan lave smoothies med en silkeblød og cremet konsistens som jeg aldrig har set nogen anden blender gøre. Jeg behøver heller aldrig at stoppe flere gange undervejs for at skrabe indholdet ned mod knivbladene, fordi både kanden og selve maskinen er designet på en måde som gør at alt indhold bliver suget nedad med en enorm kraft. Derudover er tamperen bare et genialt redskab til at styre indholdet i kanden. Helt lavpraktisk har den gjort det lettere for mig at spise flere grøntsager. Jeg har altid været glad for grøntsager, men jeg har aldrig spist dem i så store mængder som jeg har gjort efter at jeg fik min Vitamix. Jeg er blevet nærmest afhængig af greenies (en smoothie hvis indhold primært er grøntsager), og jeg kan sagtens spise sådan en til morgen, middag og aften. De mængder grøntsager som jeg får ved at spise en greenie er i hvert fald svære at nå op på hvis ikke de var blendet. Og ja, jeg spiser skam også masser af mad der ikke er blendet, for jeg ville blive vanvittig hvis jeg ikke fik noget at tygge på. Jeg kan ganske enkelt bare komme langt større mængder grøntsager i en smoothie end jeg kan putte friske grøntsager på min tallerken. Fordøjelsesmæssigt er det også fordelagtigt fordi Vitamixen blender grøntsagerne så fint at kroppen får lettere adgang til næringsstofferne, hvorfor man får bedre udbytte af sin mad. Derudover synes jeg det er nemmere at få en masse forskellige grøntsager i ét måltid når jeg blender dem. Jeg kan nemt lave en greenie med både friske krydderurter som eksempelvis mynte og basilikum og blandede grøntsager som for eksempel ærter, bønner, squash, broccoli og spinat. I ét og samme måltid. Det er ikke ligefrem dén kombination jeg ville vælge at lave en almindelig salat af (…kan I følge mig?). Og så sidder I måske og tænker: “En blanding af alt dét må da ikke smage særligt lækkert”, men til det kan jeg kun sige “You have no clue!”. En banan, nogle bær, lidt kokosfløde og et drys vaniljepulver gør underværker og kan få det til at smage som dessert. En anden og helt åbenlys ting som gør det lettere er tidsaspektet. At lave en greenie kræver et minimum af forberedelsestid da man hverken skal stå at snitte og hakke eller tilberede grøntsagerne, og når blenderen i øvrigt er så kraftfuld går det lynhurtigt. Jeg er dog ikke en af dem som har noget imod at bruge tid på den slags da jeg elsker at lave mad, men hvem vil ikke gerne spare tid nogle gange og have et lækkert og sundt måltid klart på 5 minutter?

Den gør det sjovere at leve sundt på grund af alt det jeg allerede har nævnt, men også fordi der er mulighed for at lave en masse anderledes retter og tilbehør. Som den foodie jeg nu er, synes jeg selvfølgelig det er noget af det fedeste i verden at spise mad, men i dén grad også at kreere den. Jeg har for eksempel helt sikkert klappet i hænderne første gang jeg lavede humus i Vitamixen. At se hvor let den kan lave den mest perfekte konsistens i løbet af no time er noget der kan gøre mig begejstret som et lille barn. Og her må jeg lige understrege at konsistens er et ord man ikke kan komme udenom når man snakker Vitamix, for der er mildest talt en verden til forskel sammenlignet med en almindelig blender. Selv sådan noget som krydderurter, der nemt suser forbi knivbladene fordi de er så lette og har en lille overflade, blender Vitamixen helt fint så der ikke er små gryn i. Det synes jeg altså er imponerende. Det har åbnet op for nogle helt nye kombinationer af ingredienser, hvilket har resulteret i nogle helt anderledes opskrifter, og dét synes jeg er sjovt.

Den blender jeg har er modellen TNC 5200 og dermed ikke den nyeste model. Faktisk findes der både en Pro500 og en Pro750 som er nyere versioner af min. Jeg har tidligere sammenlignet 5200-modellen med Pro750 i et indlæg som kan læses her. Uanset modellen har Vitamixen én ting imod sig, og det er prisen. Jeg tror det er de færreste mennesker (som ikke har den samme entusiasme omkring mad og sundhed som mig) der kan forstå at man vil betale over 5000 kroner for en blender. For en helt almindelig blender er det da også en fuldstændig absurd pris, men det er altså langt fra en helt almindelig blender. Jeg holder stadig fast ved at en Vitamix er en Rolls-Royce inden for blendere.

“Er Vitamixen så bedre end alle andre blendere?” – et spørgsmål jeg muligvis lægger op til, men som jeg selvfølgelig ikke kan svare på fordi jeg ikke har prøvet alle blendere der findes. Meningen med indlægget var heller ikke at sætte den op mod andre blendere, men at gøre det klart hvorfor jeg stadig er så freaking excited over at bruge den dag efter dag efter dag. Den var ikke bare the shiny new toy da jeg fik den i 2013 – det er den stadig i dag, i morgen eller hvornår du spørger mig. Jeg skriver ikke det her indlæg for at overtale nogen til at købe en Vitamix eller tale andre blendere ned, men for at give et indblik i hvad det egentlig er den kan og what all the fuss is about. For der er altså ret så meget fuss omkring den blender. Hvis jeg overvejede at smide så mange penge efter en blender, ville jeg i hvert fald sætte pris på at læse nogle personlige erfaringer frem for at høre en salgstale fra forhandleren.

Jeg overvejer lidt at lave et indlæg over mine øvrige kitchen essentials (som altså ligger i en noget anden prisklasse). Måske vel I dele nogle af jeres?

I’m talking about how excited I am about my Vitamix blender. Even though I’ve had it since 2013, which might seem like a long time, it feels like it’s been a lifetime because I use it every single day. And honestly, it’s a life changer. Simply put, it really makes it easier and more awesome to enjoy a healthy lifestyle.

Vitamix TNC 5200 blender - er den virkelig så fantastisk?3

One Reply to “Den der Vitamix blender – er den virkelig så fantastisk?”

  1. Jeg har selv en vitamix og er vild med den, men jeg syne det er lidt en ulempe, at den bliver så varm i bunden, at min blendede frosne til tør, så fx en nicecream bliver til en lunken smoothe.
    Jeg har også prøvet en enkelt gang, at den blev så varm, at den gik kold, så måtte jeg have fat i google, og fandt en reset knap.

Skriv et svar