Cremet, sund chokoladeis med crunch

Cremet chokoladeis med crunch christinebondeCremet chokoladeis med crunch christinebondeCremet chokoladeis med crunch christinebonde

Seriøst? Det her er nok en af de bedste desserter jeg har lavet. Hvis man kan lide Stracciatella-is men måske savner et sundere alternativ er denne opskrift i hvert fald et godt bud. Det var faktisk bare noget jeg biksede lynhurtigt sammen i går aftes da jeg fik lyst til noget sødt, men resultatet blev overraskende godt. Jeg er egentlig ikke fortaler for at man altid skal forsøge at ernæringsforbedre og lave sundere alternativer, for nogle gange er originalen altså bare ikke til at komme i nærheden af, men i dette tilfælde har den sundere version i dén grad nuppet førstepladsen – efter min mening. Du slipper både for laktose, tilsætningsstoffer og raffineret sukker, og samtidig er smag og konsistens meget tilfredsstillende.

Sund chokoladeis

Ingredienser til 1 portion:

  • 1 frossen banan
  • 1 spsk crunchy peanutbutter
  • 1 stor spsk kokosmælk (den fede del)
  • 1 dl kokosmælk (den tynde del)
  • 1 spsk kakao
  • Lidt vaniljepulver
  • Kakaonibs og hampefrøskaller til topping

Fremgangsmåde:

  1. Hak bananen i skiver og læg den i en pose i fryseren så den er nem at brække i stykker når den skal bruges.
  2. Stil kokosmælken i køleskabet i 1-2 timer så den fede del skiller sig fra den tynde del.
  3. Blend banan, peanutbutter, kokosmælk, kakao og vaniljepulver i en foodprocessor til massen er ensartet og softiceagtig i konsistensen. Hvis du blender for længe kan massen godt blive meget tynd og vandet.
  4. Drys med hampefrøskaller og kakaonibs og server med det samme.

Nu vil jeg gøre mig klar til endnu en dag i praktik hos hende her og glæde mig til at smovse en portion chokoladeis i aften!

Translation: How about some dairy and sugar free chocolate ice cream with lots of creaminess and crunchiness? I think this is actually one of my best desserts. It is made from 1 frozen banana, crunchy peanut butter, coconut milk, cacao, and vanilla. Just blend it all together in a food processor and sprinkle with cocoa nibs and hemp seeds. No sugar, no dairy – just awesome taste and texture. YUM!

9 Replies to “Cremet, sund chokoladeis med crunch”

  1. Hurra for sunde alternativer, og jeg er enig i hvad du skriver, den rigtige vare skal der bare være plads til engang i mellem ;) Det virker dog ikke til at du NOGENSINDE spiser noget usundt. Eller noget med sukker/hvedemel eller andet junk generelt? Er det mig der er helt galt på den?

  2. Ej det ser lækkert ud. Jeg er enig med dig i at nogle gange ER originalen altså bedre end alternativet. Dog kunne jeg ikke forestille mig dig nogen sinde sætte tænder i noget med raffineret sukker, hvedemel, eller lignende, måske tager jeg helt fejl? :)

    1. Christine Bonde says: Svar

      Når jeg selv laver mad, bruger jeg stort set aldrig hvedemel eller raffineret sukker, det er rigtigt nok, men det betyder ikke at jeg aldrig spiser det i andre situationer. Jeg elsker at finde på sundere alternativer i mit eget køkken, og jeg har ikke behov for sukker på samme måde som andre måske har. Nu ved jeg ikke præcist hvad du mener med junk, men sådan noget som McDonald’s mad spiser jeg aldrig. Det har intet med forbud at gøre, men det skyldes ganske enkelt bare at det ikke er noget jeg craver :-)

  3. Av, det ser virkelig lækkert ud!
    Det må jeg prøve en dag, tak for opskriften.

    Hilsen Nana
    http://www.nana-regalah.dk

    1. Christine Bonde says: Svar

      Gør det! Jeg tør næsten godt love at du ikke bliver skuffet :-)

  4. Uhm, jeg sidder og bliver MEGET lækkersulten herhjemme! Din opskrift er gemt og klar til næste gang jeg vil lave en syndigt lækker, men næringsrig og sund dessert :D Det ligner også den slags dessert man sagtens kan servere for veninder uden at de savner en “rigtig” dessert. Gud, hvor ser den god ud :D

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    1. Christine Bonde says: Svar

      Helt ærligt, ikk’? Den smager dobbelt så godt som den ser ud! :D

  5. Hej Christine. Det der ser SÅ godt ud!! Skal klart prøves.
    Faster du stadig, og hvordan går det? :-)

    1. Christine Bonde says: Svar

      Tak, Ida :-) Nej, jeg gjorde det kun i en kort periode, men kunne godt finde på at gøre det igen.

Skriv et svar