Cookie dough bars med puffet ris og chokolade

Cookie dough bars (eller kagedejsbarer som man så smukt ville kalde dem på dansk) er små, lækre hapsere der kan bruges både som snack, mellemmåltid, dessert og sikkert også flere ting. De er utrolig simple og tager ikke ret lang tid at lave. Til gengæld tager det heller ikke ret lang tid at spise dem – og så har jeg vist ikke sagt for meget.

Kikærter i kage?

Hvis du har fulgt bare en lille smule med i mit dessertunivers, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at jeg kan finde på at bruge kikærter i en kage. Jeg har fx før gjort det i en omgang chokoladebrownies og i mine peanut butter blondies samt flere af desserterne i min kogebog. Kikærter (og bønner og linser generelt) er ganske enkelt geniale at bruge i kager, fordi de gør noget virkelig godt for konsistensen og stort set ikke kan smages. Derudover bidrager de med plantebaseret protein og fibre.

En to-sproget ingrediensliste

Hvis du synes at ingredienslisten ser lidt længere ud end normalt, så er det altså bare fordi jeg denne gang har inkluderet en engelsk oversættelse. Jeg får nemlig en del forespørgsler fra folk, som gerne vil have en engelsk version af mine opskrifter, så nu prøver jeg lige at finde ud af, hvordan jeg gør det på den bedste måde.

Jeg har overvejet at lave alt om til engelsk (både opskrifter og øvrigt indhold), da det vil være langt nemmere og mindre tidskrævende end at skulle lave oversættelser og dermed dobbelt så meget arbejde hver gang. Men samtidig vil jeg heller ikke gøre det besværligt for dem som måske ikke er så stærke i det engelske. Derfor prøver jeg med en form for kompromis til en start, hvor ingredienserne og fremgangsmåden er tilgængelig på begge sprog. Forhåbentlig er det læsevenligt og overskueligt for alle på den måde. I må virkelig gerne give mig et praj om hvorvidt det fungerer eller ej – og kom endelig med forslag til, hvordan I synes det skal være.

Opskrift på cookie dough bars

Ingredienser ingredients
til ca. 10 stykker makes around 10 bars

    • 10 iranske, udstenede dadler (de bløde fra papæsker) 10 small juicy dates (pitted)
    • 150 g kikærter (kogte og tilberedte) 150 grams of cooked chickpeas
    • 100 g cashewsmør 100 grams of cashew butter
    • 50 g sesamsmør50 grams of tahini
    • 50 g kokosfløde (den faste del af kokosmælken) 50 grams of coconut milk (only the solid part)
    • 50 g grofthakket mørk chokolade + lidt ekstra til pynt 50 grams of chopped dark chocolate + extra for decorating
    • 1 håndfuld grofthakkede mandler 1 handful of chopped almonds
    • 25 g puffede ris (eller puffet quinoa25 grams of puffed rice or puffed quinoa
    • 1 tsk vaniljepulver 1 tsp. vanilla powder
    • 1/2 tsk Ceylon kanel 1/2 tsp. Ceylon cinnamon
    • En knivspids Himalaya salt a pinch of Himalayan salt

Fremgangsmåde instructions

  1. Kom dadler, kikærter, cashewsmør, sesamsmør, kokosfløde og salt i en foodprocessor og blend det godt sammen. Blend together dates, chickpeas, cashew butter, tahini, coocnut milk and salt in a food processor.
  2. Kom dejen i en skål og bland de puffede ris samt den grofthakkede chokolade deri. Transfer everything to a bowl and mix in the puffed rice and chopped chocolate.
  3. Spred massen ud i en lille form beklædt med et stykke bagepapir og pres den godt sammen så den er ca. 1-2 cm. høj. Scoop the batter into a small baking dish lined with parchment paper and form a rectangle, using your hands to press everything together. It should be around 1-2 cm high.
  4. Stil formen i fryseren i mindst 1 time indtil barerne er helt faste. Put it in the freezer for at least one hour or until the bars or completely firm.
  5. Smelt det sidste chokolade, skær barerne og ud og pynt dem. Melt the last bit of dark chocolate and use it to decorate the cookie dough bars.

 

Indlægget indeholder reklame-links (læs mere om min reklame-politik her)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.