Chokolicious rødbedekage

Chokolicious rødbedekageChokolicious rødbedekageChokolicious rødbedekage

Jeg fik ovnbagte rodfrugter til aftensmad i går… Sådan næsten i hvert fald ;-) På det sidste har jeg snakket meget om at jeg ville prøve at lave rødbedekage, og der findes masser af opskrifter rundt omkring, men først efter at være blevet inspireret af min veninde fik jeg bikset nogle ingredienser sammen på gefühl (as usual) og endte med et meget hæderligt resultat. Jeg forsøgte dog at afmåle ingredienserne så jeg kunne dele opskriften med jer:

6-8 små rødbeder
8 store, friske dadler
4 æg
50 g kokosrasp (groft kokosmel)
30 g kakao
1 stor spsk kokosolie
Lidt bagepulver
Kanel, vaniljepulver og lidt salt efter smag

Skræl rodfrugterne og skær dem i små stykker. Det hele blandes sammen en foodprocessor/blender og bages ved 170 grader i ca. 30-40 minutter. Og vupti, så er der et sundere alternativ til chokoladekage helt uden mel og tilsat sukker!

Translation: Finally I got to try and make a beetroot cake and I’m definitely going to do it again! This one contains 5 small beetroots, 1 sweet potato, 8 large dates, 4 eggs, 50 g coconut flour, 30 g cocoa, 1 large tbsp coconut oil, baking powder and some cinnamon, vanilla and salt. I baked it for 30-40 minutes on 175 degrees (celsius). 

6 Replies to “Chokolicious rødbedekage”

  1. Hej Christine, spændende eksperiment :) Forleden bagte jeg for første gang en chokoladekage med søde kartofler. Den blev ret lækker og svampet, og jeg savnede bestemt ikke fedtstoffet. Min erfaring er, at kartofler genelet giver en god tekstur til kager – det skulle man altså gøre det lidt mere i :) Eneste minus var, at den måske ikke var helt sød nok – trods chokolade, kakaopulver, kanel og vanilie smagte den simpelt hen af for lidt. Tippet med dadler vil jeg prøve næste gang – og måske en lille moden banan også.. Gav de otte dadler tilstrækkelig sødme til mægden her?

    1. christinebonde says: Svar

      De dadler jeg brugte var meget store (og saftige hvis man kan sige det?) så de gav rigtigt meget sødme. Kombineret med kokosolien giver det virkelig en lækker cremet og sød smag. Hvis man vil ha’ den sødere kan man selvfølgelig bare putte lidt flere dadler i eller eventuelt en banan :-)

  2. Den lyder meget lækker og ikke mindst sund – kan være den skulle afprøves en eftermiddag :)

    1. christinebonde says: Svar

      En lækker og sund kage ville slet ikke være af vejen sådan en helligdag ;-)

  3. Kan man ikke bare bruge sukker til at søde den med ?

    1. Christine Bonde says: Svar

      Jo da, man kan søde med præcis hvad man vil :-)

Skriv et svar