Change of plans: Jeg har brug for jeres hjælp!

10499355_10152542746888620_1738685178030884040_o

Jeg har været super stresset de seneste 3 måneder. Mere end jeg egentlig var klar over, og sikkert også mere end jeg ville indrømme. Mit liv har nok været lidt for spændende. Både fysisk og psykisk, men især emotionelt, har jeg virkelig været presset. Det skyldes flere ting, men særligt at jeg skulle flytte til København. Lige pludselig. Helt alene. Uden min bedre halvdel, Nicklas.

“Get over it” er der måske nogle der tænker, men det at have stabilitet i forhold til mit hjem, min base, er utroligt vigtigt for mig. På nogle måder er det virkelig min akilleshæl, fordi det ofte begrænser mig i forhold til de ting jeg gerne vil. Nu er det bare sådan at Nicklas og jeg har boet sammen i Randers i den samme lejlighed (som jeg virkelig ELSKER) i snart 5 år, og derfor har jeg næsten ikke kunnet holde tanken ud at vi skulle flytte fra hinanden. Vi har vendt og drejet alle tænkelige muligheder, men der har bare været nogle omstændigheder som gjorde, at Nicklas var nødt til at blive i Jylland, og jeg var nødt til at tage til København. Langdistanceforhold kan naturligvis sagtens lade sig gøre hvis man arbejder for det, og det er da heller ikke the end of the world, men jeg har bare indset at det har været møghamrende svært for mig at forholde mig til. Jeg har det i øvrigt rigtigt godt her i Randers, men jeg tænker utroligt meget over min fremtid og hvad der skal ske når jeg til januar (forhåbentlig) kan kalde mig bachelor i Global Nutrition and Health. Eftersom jeg pt. er i praktik og “kun” har min bacheloropgave tilbage, har jeg principielt ikke noget som kræver at jeg bliver i Randers, og tidspunktet for at flytte til København ville derfor passe fint. I øvrigt er jeg blevet tilbudt nogle muligheder i København som jeg ikke vil sige nej til. Jeg har overhovedet ikke været aggressiv i min boligsøgning, men alligevel dumpede der noget ned i hovedet som jeg takkede ja til. Det forholder sig helt anderledes nu, da der for bare en uge siden skete noget helt fantastisk. Nicklas har fået en gylden mulighed hos en fotograf i København hvor han, fuldstændig ud af det blå, er blevet tilbudt at gøre sin uddannelse færdig. Timingen kunne ikke have været mere perfekt! Det betyder så bare at vi nu står uden bolig og skal finde noget inden august. Stress! Det er dog en helt anden form for stress som jeg meget bedre kan håndtere. Jeg har decideret fået mere ro i sjælen fordi jeg ved at Nicklas og jeg kan være sammen. København bliver ikke MIT nye hjem, men VORES nye hjem. Forhåbentlig snart!

Derfor kunne jeg virkelig godt bruge jeres hjælp. Hvis I kender til en lejlighed i Storkøbenhavn (indre by, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro eller Frederiksberg) med minimum 2 værelser og en husleje på max 12.000 må I virkelig gerne give lyd! Jeg ved at der er mange der søger bolig og at det er vildt svært, men det er netop derfor at jeg gør noget anderledes og prøver at trække på mit netværk gennem bloggen. Jeg håber sådan at I har lyst til at hjælpe!

Translation: Long story short: I’m moving to Copenhagen with my boyfriend and since it’s a huge challenge to find an apartment I could really need your help! We need an apartment as soon as possible – no later than august. If you know of an apartment in Copenhagen with two or three rooms that costs no more than 12.000 dkr PLEASE let me know! It would be very much appreciated!

6 Replies to “Change of plans: Jeg har brug for jeres hjælp!”

  1. Årh forstår godt hvis det har lettet dig !! Min kæreste og jeg står i samme situation :(

    1. Christine Bonde says: Svar

      Det har det virkelig. Det føles meget mere rigtigt :-)
      Ja, der er rigtigt mange par der søger bolig lige nu…

  2. Hvor er det skønt at det hele alligevel kom til at “ende” godt. Jeg flyttede selv fra jylland til københavn for 2 år siden med min kæreste for at studere, og det er det bedste jeg har gjort, trods jeg elsker min hjemby. Er sikker på du vil elske det! Håber i finder noget at bo i :-) Holder øje.

    1. Christine Bonde says: Svar

      Jeg er også sikker på at vi vil komme til at elske København :-) Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt nu hvor vi skal afsted sammen! Tusind tak, Claudia :-)

  3. Det lyder rigtig spændende… Jeg flyttede selv til Kbh for at studere for snart 8 år siden, dengang kunne jeg heller ikke finde noget at bo i men havde heldigvis en veninde herovre som jeg kunne sove hos til jeg fandt mit eget. Der er rigtig mange der søger leje lejligheder lige nu, men I kunne jo overveje en andelslejlighed i stedet… Jeg har lige sat min i København NV til salg, 3 værelser på 71 kvm og 15 min til Strøget med det offentlige. Med afbetaling på lånet giver jeg ca 9000 kr i måneden. Håber i finder en løsning

    1. Christine Bonde says: Svar

      Vi vil helst ikke købe noget lige nu, men tusind tak for dit forslag! Det er virkelig sødt af dig!
      Det er en kæmpe udfordring at søge bolig lige på det her tidspunkt, men vi håber og tror sådan på at vores netværk kan hjælpe os. Diverse boligsider har desværre ikke været nogen særligt stor hjælp endnu :-(

Skriv et svar