3 slags sund pizza (opskrifter uden gluten)

3-slags-sund-pizza-opskrifter-uden-gluten

Hvis ikke man må spise pizza i weekenden hvornår så?

Nu er jeg ikke ligefrem fortaler for, at der noget man må eller ikke må spise på bestemte tidspunkter, men jeg synes stadig, at weekenden er det perfekte tidspunkt til at spise pizza – især den hjemmelavede slags. Det er nemlig super hyggeligt at lave og hvis man er heldig, kan det være at der endda er rester tilbage som kan gøre mandagsmadpakken lidt mere spændende og gøre starten på den nye uge lidt sjovere. Derudover er det faktisk ofte lige så hurtigt som at bestille én fra pizzamanden. En tredje bonus er at man helt selv kan bestemme alle ingredienserne og sørge for at den ikke kun tilfredsstiller smagsløgene men rent faktisk også er god for kroppen.

Derfor vil jeg lige dele mine 3 bud på sund pizza her:
1 ⎠ Pizzabund med sprød skorpe (sprødeste skorpe jeg nogensinde har fået på en glutenfri variant)

2 ⎠ Snaskede pizzabagels (kan også sagtens laves som en almindelig pizzabund)

3 ⎠ Nem blomkålspizza (nok min yndlingsopskrift – især pga. fyldet som er lidt anderledes)
Jeg befinder mig faktisk lige nu i Frankrig, mit andet hjem, og her skal jeg være den næste uges tid. Mens min tur til Island var dedikeret til at slappe af og tage på opdagelse i et helt nyt land, er det faktisk ikke meningen jeg skal holde fri mens jeg er i Frankrig. Det er dog en kæmpe luksus at kunne skifte mit hjemmekontor ud med de dejligste franske omgivelser. Afslapning skal der dog nok blive tid til, for jeg skal i hvert fald ikke sidde indenfor når solen skinner fra en skyfri himmel!

I må ha’ en dejlig weekend 💚
Christine_bottom_2

Opskrift: Grøn juice med romainesalat

opskrift-groen-juice-med-romainesalat-2

opskrift-groen-juice-med-romainesalat-1

opskrift-groen-juice-med-romainesalat-3

opskrift-groen-juice-med-romainesalat-4

Ofte er en grøn juice lavet på en base af spinat, og det er sikkert både for at opnå den helt rigtige grønne farve og selvfølgelig for at lave en grøntsagsjuice med et højt indhold af klorofyl og andre lækre plantestoffer. Men har I nogensinde prøvet at lave en grøn juice med romainesalat? Jeg bruger faktisk ikke romainesalat særligt meget i hverken grøntsagsjuice eller i min madlavning, men det vil jeg prøve at lave om på.

Selvom romainesalat af udseende minder meget om icebergsalat, som primært består af vand og ikke indeholder specielt mange næringsstoffer, er det faktisk en lidt undervurderet form for salat. Romainesalat har nemlig et højt indhold af flere vitaminer (nogle endda i højere mængder end spinat), og så er den, i modsætning til fx spinat, fri for oxalsyre som kan binde sig til calcium og mindske optagelsen deraf – eller i værste tilfælde danne caliumoxalat som kan forårsage nyresten. Det er ikke ligefrem noget man behøver at gå og bekymre sig om, for der skal absurd store mængder til, men om ikke andet er det da stadig en god grund til at huske variation.

Se også: Den grønne bananis

Okay, det blev en lidt længere smøre, men min pointe er at romainesalat fungerer super godt i en grøn juice. Da jeg i tirsdags kom hjem fra Island til et meget tomt køleskab, fik jeg i hvert fald mindsket mit madspild ved at inkludere romainesalat og andet grønt i en juice.

Opskrift på grøn juice med romainesalat

Ingredienser til 3 glas*:

  • 1 hoved romainesalat
  • 1 agurk
  • 1 broccolistok
  • 1 grøn pære
  • 2 små lime

*Mængden afhænger meget af hvilken juicer man bruger – især om det er en slowjuicer eller centrifugaljuicer. Jeg bruger denne som er den bedste (og eneste) juicer jeg nogensinde har haft.

Fremgangsmåde:

  1. Rens og skyl alle ingredienserne og fjern kernehuset på pæren.
  2. Skær ingredienserne til så de passer til din juicer.
  3. Juice alle ingredienserne og nyd juicen iskold evt. med et par isterninger og et skvæt god olie for at øge optageligheden af de fedtopløselige vitaminer.

 

En grøn juice som denne smager meget grønt, hvilket jeg elsker, men er man ikke så vant til at drikke sine grøntsager, kan man blot tilsætte lidt mere frugt.

Christine_bottom_2

4 sunde chokoladebarer: Twix, Lion, Bounty og en joker

4-sunde-chokoladebarer-twix-lion-bounty-og-en-joker

For nogle dage siden gik det op for mig at jeg siden i sommers har kreeret intet mindre end 4 sunde chokoladebarer. Jeg synes det er vildt sjovt at lave min egen version af noget man allerede kender – især de søde sager som vi har ét eller andet forhold til. Jeg tillader mig at kalde mine udgaver for sunde fordi de på mange måder er sundere end dem de er inspireret af. Der er ikke ret meget der er sundt i sig selv, men sammenligner man den originale Twix eller den originale Lion bar med min version, er der vist ingen tvivl om hvad der indeholder mindst crap.

Har I prøvet nogle af opskrifterne? Her er i hvert fald lidt ideer til hvad man kan fylde slikskålen med her i weekenden.

4 sunde chokoladebarer:

Hjemmelavet Twix

Sund kokosbar ala Bounty (bedre end originalen)

Sund chokoladebar med peanutbutter

Lion bar i sundere forklædning

Jeg må indrømme at jeg selv er ret glad for disse fire opskrifter, og jeg har spist rigtigt, rigtigt, rigtigt mange af dem alle sammen. I øjeblikket er jeg i gang med at finde på endnu flere slags sunde chokoladebarer – både nogle der er inspireret af dem vi kender og nogle der er helt unikke. Helt ærligt, hvem elsker ikke en god chokoladebar?
Christine_bottom_2

Opskrift: Burrito bowl – salatskål med mexicansk tema

opskrift-burrito-bowl-salatskaal-med-mexicansk-tema-1

opskrift-burrito-bowl-salatskaal-med-mexicansk-tema-1-1

Burrito bowl eller taco bowl – jeg ved faktisk ikke helt hvilket navn der bedst beskriver denne ret, men det er i hvert fald en form for salatskål med mexicansk tema. Jeg fik den til frokost i går, og det var egentlig slet ikke meningen at den skulle ende på bloggen, men opskriften var simpelthen for lækker til ikke at dele. Det er ikke ligefrem den smukkeste ret (slet ikke efter at alle ingredienserne er blevet blandet sammen – for sådan smager det nemlig bedst), men det er faktisk sådan min frokost og aftensmad ser ud. Min aftensmad består i hvert fald 9 ud af 10 gange af en blanding af rå og tilberedte grøntsager tilsat lidt avokado.

Opskrift på burrito bowl

Ingredienser til 1 skål:

Grønt til skålen

*sorte bønner havde nok været lidt med mexicansk, men kidneybønner fungerede helt fint

Guacamole

  • 1 avokado
  • 8 små cherrytomater
  • 1 fed hvidløg
  • Et drys chiliflager
  • Salt & peber

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft).
  2. Skær squash, rødløg og rød peber i grove stykker. Squashen vendes med olivenolie, oregano, salt og peber, mens den røde peber vendes med olivenolie, paprika og chiliflager. Bag det hele i ovnen i ca. 25 minutter.
  3. Snit blomkålen fint i en minihakker eller foodprocessor og bland det med limesaften. Lad det stå og trække mens resten af retten bliver færdig.
  4. Lav guacamolen ved at blende ingredienserne sammen til en grov masse.
  5. Saml til sidst din burrito bowl med alle grøntsagerne, bønnerne, guacamolen og afslut med et drys chiliflager.

 

Det er virkelig lang tid siden jeg har fået mexicansk mad, men dét skal der godt nok laves om på. Mon ikke også det kan lade sig gøre at lave sine egne nachos eller tortillachips? Det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve.

Lige nu sidder jeg faktisk i flyet på vej til Island, og jeg har en ambition om at jeg skal vlogge en masse fra turen. Forhåbentlig er der en god internetforbindelse på hotellet så jeg kan opdatere jer mens jeg er afsted.

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Opskrift: Iste med matcha møder greenie

opskrift-iste-med-matcha-moeder-greenie-1

opskrift-iste-med-matcha-moeder-greenie-1-1

opskrift-iste-med-matcha-moeder-greenie-1-3

opskrift-iste-med-matcha-moeder-greenie-1-2

I dag har jeg langt om længe kastet mig ud i en hjemmelavet matchadrik. Jeg har elsket matcha lige fra første gang jeg smagte det, og siden da har jeg haft lyst til at købe mit eget og udsætte det for nogle eksperimenter i mit køkken. Egentlig ville jeg prøve at lave noget spiseligt, men da jeg kom hjem fra træning tidligere, cravede jeg virkelig noget let og forfriskende som kunne slukke min tørst og samtidig give mig et skud grønt.

Måske vil du også kunne lide: Let og forfriskende grøntsagdsdrik

Jeg endte med at lave denne grønne drik som nok bedst kan beskrives som en hybrid mellem en greenie og en iste med matcha. Jeg var lidt forsigtig med mængden af matchapulver eftersom det var første gang jeg prøvede det, men jeg synes at det passede rigtigt fint. Smagen af matcha (som godt kan være lidt græs-agtig) er slet ikke gennemtrængende, så man kan nok godt komme lidt mere i, men er det første gang man prøver det, er denne mængde lige tilpas. Ønsker man en sødere iste, vil jeg anbefale enten at blende lidt æble i eller tilsætte en lille smule ahornsirup eller honning. Det tror jeg vil være et hit på en varm sommerdag!

Opskrift på iste med matcha

Ingredienser til ca. 4 glas:

  • 1 stor håndfuld frisk basilikum
  • 1 stor håndfuld frisk mynte
  • 50 g frisk spinat
  • ½ agurk
  • ¼ avokado
  • Saften fra 2 lime
  • 3 g matchapulver
  • 10 isterninger
  • 4 dl vand

Fremgangsmåde:

  1. Blend hele baduljen sammen i en blender og nyd drikken iskold!

 

Jeg har brugt en økologisk matchapulver fra mærket Matchaly, som har været så søde at sende mig deres produkter til test. De har både én der bruges på traditionel vis til diverse drikke og så har de én til madlavning. Jeg er overhovedet ikke nogen matchaekspert, men jeg synes det er meget sejt at der findes en til hvert formål. I kan godt regne med at der snart kommer en opskrift hvor jeg bruger den anden matchapulver i nogle lækre godter.

Christine_bottom_2

Nem blomkålspizza – glutenfri og vegansk opskrift

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-3

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-2

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-1

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1

Blomkålspizza er en af mine favoritter når det kommer til grøntsagspizzaer. Der findes rigtigt mange forskellige udgaver af blomkålspizzaen, og jeg har efterhånden også prøvet en hel del, så nu syntes jeg det var på tide at dele den opskrift som jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Se også: Glutenfri pizzabund med sprød skorpe & Sunde og snaskede pizza bagels

Det er ikke fordi det kræver de helt store evner i et køkken at lave en blomkålspizza, men den kan alligevel godt være lidt tricky. Jeg har i hvert fald haft mine udfordringer med at få dejen til at hænge sammen og blive bare nogenlunde sprød. Medmindre opskriften indeholder æg og ost, synes jeg som regel den kræver én eller anden form for særlig bindemiddel – fx hørfrøslim, loppefrøskaller, pofiber, xanthan gum eller lignende – og for mit vedkommende er det ofte endt i en meget mærkelig tekstur på dejen.

Det der er så dejligt nemt ved denne opskrift er at den kun består af blomkål, mel, krydderier, bagepulver og lidt olie – ingen underlige ingredienser som ikke er til at få fat i. Det giver en sammenhængende dej som er nem at rulle ud og som får en sprød skorpe. Og så klarer den en meget vigtig test; at man kan spise et stykke med fingrene uden at det falder fra hinanden.

Opskrift på blomkålspizza

Ingredienser til 1 stk:

Dej til pizzabund

Forslag til topping/fyld

  • Hjemmelavet tomatsauce (find min opskrift HER)
  • Bagt squash
  • Bagt rød peber
  • Grønne oliven
  • Tørrede figner
  • Ristede pinjekerner
  • Ekstra oregano
  • Et drys chilliflager

Fremgangsmåde:

  1. Forfarm ovnen til 180 grader (varmluft).
  2. Rens blomkålshovedet, skær det i grove stykker og blend det til blomkålsris i en foodprocessor.
  3. Blancher blomkålsrisene i et par minutter i en stor gryde med lidt salt i.
  4. Læg et osteklæde (eller et pinligt rent viskestykke) over en si, kom blomkålsmassen deri og skyl den med koldt vand. Pres til sidst al væsken ud af blomkålsmassen.
  5. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og ælt blomkålsmassen ind i dejen.
  6. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og bag den i ca. 30 minutter eller indtil kanten får farve og sprødhed. Giv den evt. 5 minutter på grill til allersidst.
  7. Lad pizzabunden køle lidt af inden du smører den med tomatsauce og fylder den med toppings.

 

Og hvis du nu tænker “Hmm, det var da noget anderledes fyld” så vil jeg egentlig give dig ret. Kombinationen af de toppings jeg har valgt er ikke særligt traditionel, men holy moly det smager godt! Alle smagsløg bliver i dén grad tilfredsstillet.
Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Vaffelsandwich: Chokoladevafler med kokosskum ala mælkesnitte

vaffelsandwich-chokoladevafler-med-kokosskum-ala-maelkesnitte-3

vaffelsandwich-chokoladevafler-med-kokosskum-ala-maelkesnitte-2

vaffelsandwich-chokoladevafler-med-kokosskum-ala-maelkesnitte-1-1

vaffelsandwich-chokoladevafler-med-kokosskum-ala-maelkesnitte-4

Chokoladevafler med kokosskum der leder tankerne hen på en lækker mælkesnitte i en lidt sundere forklædning.

Glædelig Vaffeldag! Jeps, der findes simpelthen en mærkedag dedikeret til at spise smukke og lækre (og mange!) vafler. Og helt ærligt? Det ville da være dumt ikke at fejre lige netop dén dag ;-) I dagens anledning vil jeg dele denne opskrift på chokoladevafler med kokosskum som jeg lavede for noget tid siden. Jeg har brugt mine nye vaffelplader til min Tefal Snack Collection, men de kan sagtens laves som en anden type vafler (fx hjertevafler eller belgiske vafler).

Opskrift på chokoladevafler med kokosskum

Ingredienser til 16 vafler (med Tefals plader fra box nr 5):

Chokoladevafler

Kokosskum

  • 250 g kokosfløde (kræver 2 dåser fuldfed kokosmælk) + lidt af den flydende del af kokosmælken for at opnå en cremet men stadig fast konsistens
  • 4 spsk ahornsirup (eller anden flydende sødning)
  • 1 tsk citronsaft
  • ½ tsk vaniljepulver

Forslag til toppings/pynt

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm Tefal Snack Collection og start med at lave vaflerne.
  2. Bland de tørre ingredienser godt sammen i en skål.
  3. Tilsæt plantemælken lidt ad gangen og pisk det sammen til en ensartet dej.
  4. Fordel ca. 1 spsk dej i alle 4 felter på vaffelpladen og bag dem i 6-7 minutter.
  5. Mens vaflerne køler af laves kokosfyldet ved at piske alle ingredienserne sammen i en skål.
  6. Tilsæt den flydende del af kokosmælken lidt af gangen indtil den ønskede konsistens opnås.
  7. Når vaflerne er færdige og kølet af, fyldes de med kokosskum og laves til en vaffelsandwich.
  8. Pynt til sidst fx med jordbær og chokolade.

 

Vaflerne skal ikke bages særligt længe, da de gerne må være lidt bløde når de skal fungere som en vaffelsandwich. På den måde fik jeg virkelig fornemmelsen af at det var en luksuriøs og sundere udgave af en mælkesnitte. Man kan selvfølgelig også bare spise dem individuelt og give dem lidt længere tid så de bliver dejligt sprøde.

Fejrer I også Vaffeldagen?

 

Tefal Snack Collection kan købes HER.
De anvendte vaffelplader kan købes HER.

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Vegansk tærte med blomkål og spinat (glutenfri)

vegansk-taerte-med-blomkaal-og-spinat-glutenfri-3

vegansk-taerte-med-blomkaal-og-spinat-glutenfri-1

vegansk-taerte-med-blomkaal-og-spinat-glutenfri-2

vegansk-taerte-med-blomkaal-og-spinat-glutenfri-4

I dag vil jeg dele opskriften på en vegansk tærte som faktisk hverken har en bund eller fyld. I den her variant er de to ting nemlig kombineret, så man står derfor kun med ét element. Det er altså nemt! Og så er der jo nærmest ingen opvask bagefter. Tærten får stadig et sprødt ydre og en saftig midte – alt sammen med masser af tekstur.

Hvis du ikke lige har haft den allermest spændende madpakke med i dag, så kunne du jo lave denne tærte til aftensmad og nyde resterne i morgen.

Opskrift på vegansk tærte med blomkål og spinat

Ingredienser til en Ø18 cm springform:

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft).
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  3. Blend blomkålen helt fint (jeg bruger min minihakker) og hak rødløget.
  4. Tilsæt blomkål, rødløg og spinat til skålen sammen med vand og olivenolie.
  5. Kom tærtedejen i en springform med bagepapir i bunden.
  6. Bag tærten i midten af ovnen i ca. 40 minutter (men hold øje med at den ikke bliver for mørk).

 

Tærten kan både spises lun og helt afkølet. Personligt elsker jeg restemad, så jeg glæder mig nærmest endnu mere til at sætte tænderne i den i morgen efter at den har stået i køleskabet. Jeg bliver også nødt til at prøve at bage den i muffinsforme, for jeg tror den er helt perfekt som små madpakkemuffins man kan have med på farten.

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

Grøn smoothie bowl med tang (ja, TANG!)

groen-smoothie-bowl-med-tang-ja-tang-1

groen-smoothie-bowl-med-tang-ja-tang-3

groen-smoothie-bowl-med-tang-ja-tang-2

Nu er det jo ikke ligefrem nogen nyhed, at jeg godt kan finde på at komme nogle lidt (…meget) anderledes ingredienser i min smoothie. Måske kan I huske min kyllingesmoothie? Og nej, jeg har ikke blendet en kylling, men navnet var altså oplagt. Bare det at komme grøntsager i en smoothie er helt klart noget man skal vænne sig til, men den grænse er jeg for længst kommet over (surprise). Jeg bruger primært bladgrønt i form af enten spinat eller grønkål, men jeg blender også gerne alt fra selleri til squash til alverdens krydderurter.

Se også: Grøn morgensmoothie med basilikum

I dag har jeg for første gang prøvet at lave en grøn smoothie bowl med tang. Kan man egentlig kategorisere tang som en grøntsag? En grøntsag fra havet måske? Jeg er ikke så stærk i de der havplanter, men jeg har i hvert fald kastet mig ud i noget helt nyt ved at afprøve det i min smoothie.

Opskrift på grøn smoothie bowl med tang

Ingredienser til 1 portion:

  • 1 banan
  • 1 håndfuld frosne jordbær
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 10 kugler frossen grønkål
  • 1 tsk macapulver (eller anden sødning)
  • ½ tsk kelppulver
  • ½ tsk vaniljepulver
  • Mandelmælk (eller bare vand) til den ønskede konsistens

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en ensartet masse.
  2. Top med fx mørk chokolade, hampefrøskaller og morbær.

Det er første gang jeg prøver at bruge kelppulver i min smoothie, så jeg startede forsigtigt med blot en halv teske. Det kunne slet ikke smages, så næste gang vil jeg prøve med en lille smule mere.

Men hvorfor overhovedet komme tang i sin smoothie? Og hvorfor lige kelp?

Kelp er en meget næringsrig form for tang med en høj koncentration af vitaminer, mineraler, spormineraler, klorofyl, enzymer og protein. Nogle steder bliver det lovprist som en ny form for superfood, men som I sikkert ved, er det ikke en betegnelse jeg giver så meget for. Til gengæld har jeg en evig lyst til at udvide min madhorisont som gjorde at jeg var nødt til at prøve tang på den her måde. Jeg elsker en god makirulle med tang eller en frisk tangsalat, men jeg har godt nok aldrig prøvet at spise tang til morgenmad. There’s a first time for everything I guess ;-)

Jeg vil også prøve at strø kelppulveret over en salat eller gryderet – måske endda bruge det som en form for krydderi. Fortsættelse følger!

Ha’ en skøn weekend. Og hey: TUSIND tak for de søde tilbagemeldinger på min nyhed i går. Det gjorde mig så glad 💚
Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

SUND HVERDAGSMAD: Grøn pastasalat med avokadodressing

sund-hverdagsmad-groen-pastasalat-med-avokadodressing-1

sund-hverdagsmad-groen-pastasalat-med-avokadodressing-2

Denne grønne pastasalat med avokadodressing var hvad der stod på menuen i går aftes. Resterne spiste jeg til morgenmad i dag, så den fungerer altså på mange måder! Det var (er) en af de retter som faktisk bare kom lidt ud af det blå og blev lavet ud fra hvad jeg havde i køleskabet og hvad jeg havde lyst til. Den er virkelig simpel og hverdagsagtig men efter min mening meget mere interessant end en rugbrødsmad.

Opskrift på grøn pastasalat med avokadodressing

Ingredienser til ca. 4 portioner:

Pastasalat

  • 1 porre
  • 300 g grønne bønner
  • 250 g ærtepasta (eller hvad du foretrækker)

Dressing

  • 2 kugler frossen spinat (frisk kan selvfølgelig også bruges hvis mængden tilpasses)
  • 1 ½ avokado
  • 1 ½ dl surkålssaft
  • Saft fra en halv citron
  • Salt & peber

Forslag til servering

Fremgangsmåde:

  1. Kog pastaen efter anvisningen.
  2. Snit porren og skær bønnerne i mindre stykker (og damp dem eventuelt for at gøre dem lidt nemmere at fordøje).
  3. Blend ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over grøntsagerne.
  4. Skyl den færdigkogte ærtepasta i koldt vand og bland dem sammen med det øvrige.

 

Det er efterhånden ret nemt at få fat i ærtepasta (og linsepasta og lignende) i de almindelige supermarkeder. Den ærtepasta jeg har brugt fandt jeg i Irma, men den kan også fåes i Netto nogle gange. Den er glutenfri, uden unødvendige ingredienser og virkelig lækker!

Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.