Links jeg ka’ li’

links-jeg-ka-li

1 ⎠ Jeg venter meget utålmodigt på at denne fine top kommer tilbage på lager. Ejjjj hvor er den bare fin – både foran og bagpå. Og farven… Åh!

2 ⎠ Ifølge psykolog, Dr. Melanie Joy, findes der et usynligt tankesæt som ligger til grund for at vi spiser dyr. Hun kalder det for carnism og forklarer det i en ret så tankevækkende lille video. Jeg synes det giver så god mening, og jeg fik virkelig sat tingene i perspektiv.

3 ⎠ Nannas fejring af International Yoga Dag var på alle måder smukt udtrykt.

4 ⎠ Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker at nørde og være kreativ med madstyling, men kan det virkelig tage tre timer at anrette en banan på en tallerken?

5 ⎠ Ananas i egen juice, I know, men jeg glæder mig virkelig til at dele denne is med jer! Den er helt klart i top 5 over yndlingsopskrifter i min kommende kogebog.

Christine_bottom_2

International Yoga Dag + yogaevent(s)

International Yoga Dag + yogaevent(s)

International Yoga Dag + yogaevent(s)

International Yoga Dag + yogaevent(s)

International Yoga Dag + yogaevent(s)

International Yoga Dag + yogaevent(s)

I næste uge er det International Yoga Dag. Onsdag den 21. juni for at være helt præcis. Og det var jeg faktisk slet ikke klar over. For at være helt ærlig ved jeg heller ikke rigtigt hvordan man lige fejrer det. Altså om der afholdes nogle events eller den slags, eller om man gør noget særligt på selve dagen.

I anledning af International Yoga Dag var jeg i går inviteret til et lille yogaevent i Fitness World, som dedikerer hele næste uge til yoga ved at gøre samtlige yogahold tilgængelige for alle. Det vil sige at alle, også ikke-medlemmer, helt gratis kan komme og deltage på yogaholdene – eller det de kalder for mind/body-hold som både inkluderer BODYFLOW, Flow Yoga, Hatha Yoga og Pilates. Det synes jeg virkelig er et fint initiativ.

Til gårsdagens event havde vi først fornøjelsen af et lille foredrag med skønne Susanne Lidang, som for nyligt har udgivet bogen Yoga for løbere og luntere og som faktisk også er min kollega fra Fitnessdk. Jeg elsker Susannes syn på yoga og hendes måde at formidle det på. Susanne har først og fremmest en smittende positiv energi, og så går hun meget op i at 1) yoga er for alle og 2) yoga er ikke hokuspokus men faktisk noget meget lettilgængeligt og brugbart. Susanne har fx opfundet det hun kalder en løberhilsen, der som navnet antyder er løberens udgave af en solhilsen. Det er så herligt hvordan Susanne viser at yogaen, på trods af dens mange tusind år på bagen, kan bruges i vores moderne liv og endda på nogle måder som man måske ikke lige troede. Yoga behøver ikke kun være det man praktiserer på yogamåtten. Hvem siger fx at man ikke kan sidde i malasana (eller det de fleste kender som en squat) mens man ser fjernsyn, eller balancere på ét ben i tree pose mens man børster tænder? Og ja, det virker måske lidt åndssvagt, men hvis man kommer til at grine undervejs er det lige som det skal være. Man behøver nemlig ikke altid tage sig selv alt for alvorligt – heller ikke når det kommer til yoga.

Se også: Min yndlingsform for yoga (video)

Efter Susannes foredrag blev vi guidet i gennem en lille halv times Hatha Yoga. Jeg tror faktisk aldrig jeg har prøvet decideret Hatha Yoga så jeg synes det var interessant at mærke på egen krop hvad det var for noget – især fordi jeg i øjeblikket er meget nysgerrig på de forskellige yogaformer. Det skal ikke være nogen hemmelighed at Strala Yoga i dén grad har vundet mit hjerte, men jeg elsker at udvide min horisont og blive inspireret på alle fronter når det kommer til yoga. Der var nogle enkelte Vinyasa-elementer som jeg kunne genkende fra Strala, men ellers var Hatha ret nyt for mig, og jeg skulle lige vænne mig til at vi var i stillingerne i forholdsvist lang tid plus at instruktøren kom rundt og rettede på os på en meget anderledes måde end man ville gøre i Strala. Som I kan se på det første billede blev jeg eksempelvis hjulpet meget dybere ind i et hasestræk ved hjælp af lidt (…meget) nærkontakt ;-)

Kender I til nogle events eller lignenede på International Yoga Dag som er værd at deltage i? Jeg får helt lyst til at lave mit eget event, men det er nok liiidt sent at arrangere det. Måske en anden gang!
Christine_bottom_2

Indlægget indeholder reklame-links.

Apropos ikk’ noget: Jordbærpluk, ayurveda & familieforøgelse

Apropos ikk' noget: Jordbærpluk, ayurveda & familieforøgelse

Det er ved at være noget tid siden jeg har delt nogle af mine tilfældige strøtanker, og jeg synes egentlig det er en sjov og hyggelig måde at give jer et indblik i hvad der foregår i mit hoved og i mit liv lige nu, så her er en ny omgang.

Apropos ikk’ noget:

 jeg tæller ned til sommerferie: 32 dage til 3 uger i mit andet hjem 💚

 jeg glæder mig rigtigt meget til snart at kunne bestemme 100% over designet på min blog, men samtidig kan jeg slet ikke overskue at skulle sætte mig ind i alt det HTML- og CSS-halløj igen. For lang tid tilbage, dengang jeg stadig havde min blog på blogspot, var jeg faktisk ret god til det, men nu tror jeg altså jeg er nødt til at alliere mig med en professionel som kan lave det fuldstændig som jeg ønsker mig det.

 det er allerede sæson for pluk-selv-jordbær! Hvor fedt er det lige?! Når solen forhåbentlig snart vender tilbage, skal jeg helt sikkert afsted og plukke mindst lige så mange som sidste år.

 det nye GRIT-program er jo insane! Jeg kan ikke huske hvornår det sidst har været SÅ udfordrende. Kommer I og prøver det med mig onsdag i næste uge kl. 7.25 i Fitnessdk Adelgade?

 det ser ud til at jeg skal køre Strala Yoga (som altså ikke kun handler om håndstand) i YO fra august! Åhhh, hvor jeg glæder mig!

 jeg vil gerne fordybe mig mere i ayurvedisk kost og har i den forbindelse fået anbefalet denne bog (reklame-link) som jeg satser på at komme i gennem i løbet af min sommerferie.

 det er både godt og skidt at jeg for nylig fik en ismaskine. Jeg bilder mig selv ind at jeg sparer en del nu hvor jeg kan lave isen selv og ikke behøver aflægge Nicecream flere ugentlige besøg (for det gik efterhånden hen og blev lidt pinligt), men jeg spiser nærmest endnu mere is end før (hvilket sådan set også er pinligt). Men det er jo virkelig nemt at lave sin egen is altså!

 min søster tog virkelig røven på mig (og resten af familien) da hun for godt en måned siden afslørede at hun er gravid. Få dage forinden havde jeg ellers spurgt hvornår jeg skulle være moster (noget vi ofte spørger hinanden om men mest i sjov), og jeg lagde slet ikke mærke til at hun helt undgik spørgsmålet. Det bliver så vildt at få titlen som moster til november, men det sætter altså også nogle lidt andre tanker igang hos mig… Skulle jeg flytte tilbage til Jylland for at være tættere på familien? Den tanke er dog ikke kun kommet fordi min søster venter sig, men også fordi jeg længe har savnet min familie helt vanvittigt meget.
Christine_bottom_2

Links jeg ka’ li’

links-jeg-ka-li

1 ⎠ Det her må da være noget nær de nemmeste havregrynscookies. Mmmmmh.

2 ⎠ Det ville være nærmest revolutionerende for BODYFLOW hvis denne ændring blev en realitet. Og jeg tror faktisk at jeg håber på det.

3 ⎠ Man kan tilsyneladende ændre den molekylære struktur på vand ved at påvirke det med forskellige lyde. Bløde og positive toner giver en smukkere struktur. Når man tænker på at vi mennesker er opbygget af 60% vand, er det interessant at tænke på, om man kan opnå en lignende effekt på menneskekroppen – fx ved at tale pænt til sig selv.

4 ⎠ Den her tankegang er blot én af grundene til at jeg elsker Strala.

5 ⎠ Det er måske lidt voldsomt at sige at menstruation ligefrem er gift som forlader kroppen… Godt der lige er nogen som får tingene sat i perspektiv.

6 ⎠ Er I også stødt på såkaldt Alien Yoga?

Christine_bottom_2

TO DO-liste for juni

to-do-liste-for-juni-1

{ Hvis du undrer dig over hvorfor jeg har en gris på maven, kan du finde forklaringen her }

Ahhh… Jeg har netop plantet mig i sofaen og smækket benene op – afslappet, men også lidt nervøs for, om den dessert jeg har i fryseren mon bliver som den skal. Det finder jeg ud af om en times tid #fingerscrossed. Dagen i dag har i dén grad stået i kogebogens tegn. Jeg startede med et møde på forlaget, hvor vi fik brainstormet på bogens opsætning, layout og generelle udtryk. Da jeg kom hjem derfra gik jeg direkte i køkkenet for at teste 3 forskellige opskrifter. Når de er færdige, vil jeg ud i solskinnet, men først vil jeg lige dele mine juni-to-dos med jer.

I juni skal jeg:

1 ⎠ redigere min New York-vlog færdig. Jeg fik ellers ikke filmet så meget som jeg havde sat mig for, men der er trods alt nok materiale til at lave en hyggelig stemningsvideo til minde om turen og som inspiration til hvad man kan lave i New York. De to sidste dage af turen kommer dog slet ikke med i vloggen. Jeg havde egentlig planlagt at jeg ville filme en del på netop de to sidste dage, fordi det var der jeg skulle på Strala-uddannelse. For at være helt ærlig vågnede jeg op om lørdagen og var ret nervøs. Pludselig føltes det lidt skræmmende at skulle møde op i Strala HQ som den eneste dansker og møde en masse nye mennesker. Jeg ville faktisk virkelig ønske at jeg havde filmet det alligevel og delt mine tanker, for da dagen var overstået var jeg i et helt andet headspace. Kort sagt var det en weekend jeg aldrig glemmer, og jeg kan blive helt høj igen af at tænke på det!

2 ⎠ gøre min miniguide til Island færdig. Øhhhhm… Vent lige… Sagde jeg ikke også det i sidste måned? Jo, det gjorde jeg vist, og hvor er det pinligt at jeg ikke har fået snøvlet mig færdig! Selvom jeg stadig er helt oppe at køre over vores New York-tur, glemmer jeg ikke det indtryk som Island efterlod på mig.

3 ⎠ lægge planer for hvad der skal ske med bloggen. Jeg har længe gerne villet lave nogle store ændringer, men mange af mine ønsker kan først lade sig gøre, når jeg til udgangen af juni ikke længere er en del af Bloggers Delight. Jeg får brug for hjælp til meget af det tekniske i forhold til at opsætte bloggen, men jeg glæder mig virkelig til at kunne bestemme 100% over designet igen. Derudover er der en del der skal ændres sådan business wise, men jeg befinder mig stadig midt i en tankeproces hvor jeg har lidt svært ved at tage en endelig beslutning.

4 ⎠ fordybe mig endnu mere i Strala Yoga og læse Guiding Strala færdig (reklame-link). Jeg overdriver ikke når jeg siger at dén yogaform har gjort en enorm forskel for mit mindset og syn på livet. Jeg glæder mig helt vildt til at inkorporere mere yoga i mit eget liv (både på måtten og uden for måtten), men forhåbentlig også hos andre gennem min undervisning.

5 ⎠ teste de sidste opskrifter til min kommende kogebog. Det er i hvert fald mit mål. Når alle 100 opskrifter er testet, kan jeg begynde at arbejde mere koncentreret om selve manuskriptet og det tekst som bogen skal indeholde.

6 ⎠ være ekstra god ved min dumme skoliose-ryg i form. Den er begyndt at brokke sig igen, og jeg er desværre inde i en periode med daglige smerter. Jeg har stadig på fornemmelsen at cupping kunne være godt til at løsne op, men har ikke fundet en behandler i KBH endnu. Hvis I kan anbefale nogen, må I virkelig gerne sige til.

7 ⎠ øve mig ekstra godt på de nye Les Mills-programmer. Denne gang har vi instruktører nemlig fået vores undervisningsmateriale ret sent, så vi kun har omkring 2 uger til at blive klar. Med mine tre koncepter kan det godt blive rimeligt presset skulle jeg hilse at sige…

8 ⎠ nyde starten på sommeren! Jeg tænker strandture, jordbærplukning, yoga på græsset, grillaftener, is fra Nicecream, eftermiddagslur på min altan, daglige gåture i Fælledparken om aftenen…

 

Har I gjort jer nogle overvejelser om hvad I vil have ud af juni måned?

Christine_bottom_2

Hellere en gris på maven…

hellere-en-gris-paa-maven-1

hellere-en-gris-paa-maven-1
hellere-en-gris-paa-maven

…end en gris i maven.

Nu er det ikke ligefrem særligt tit jeg dyrker yoga med en gris. På maven. Mens jeg står i bro. Det er sådan set kun sket én gang før, og det var der mange forbipasserende der kunne grine af, da jeg i går eftermiddags fik taget billeder til dette indlæg. Det er egentlig et ret absurd billede, ikke? Men sagen er den at jeg hellere vil have en gris på maven end en gris i posen. For at være helt ærlig synes jeg nemlig det er endnu mere absurd at man kan finde gris i en slikpose end at jeg står og spiller fandango med et tøjdyr på maven.

For mange kommer det som en overraskelse at man kan finde gris i en pose slik. Og her taler jeg altså ikke om det søde stykke tøjdyr som jeg har på maven. Meget af det mest almindelige slik, i hvert fald vingummi og lakrids, indeholder nemlig ofte gelatine som er et bindemiddel der bruges til at give den særlige gummiagtige konsistens. Gelatine laves ved at udkoge ben, hud og andre dele fra bl.a. grise…

Læs også: “Jamen er du ikke veganer?”

Som de fleste af jer sikkert ved, er det minimalt hvad der indgår af animalske produkter i min kost. Jeg har aldrig brudt mig om svinekød, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist det. Til gengæld har jeg spist masser af vingummi og lakrids uvidende om at det indeholdt noget jeg ikke kunne lide.

Jeg kommer aldrig til at prædike veganisme, men jeg vil til hver en tid slå et slag for at man tager velinformerede (mad)valg. Og det kræver at vi forbrugere er oplyste om hvad der er i vores fødevarer. Nu er det ikke fordi det har været en hemmelighed at meget slik indeholder gelatine, men jeg tror at der er mange som ikke er klar over det. Jeg husker tydeligt da jeg for mange år tilbage fandt ud af at der var gelatine i vingummi. Det var min veninde, som er vegetar, der fortalte hvorfor hun sjældent spiste vingummi og lakrids – fordi det meste indeholde gelatine.

Dengang syntes jeg primært at det var ulækkert at der var gelatine i slik. I dag synes jeg mere det er lidt mærkeligt. Mærkeligt fordi det ikke er noget problem at lave slik uden gelatine. Det er Katjes et godt eksempel på. Jeg må indrømme at jeg blev meget, men virkelig positivt, overrasket over at et stort slikmærke som Katjes laver alle deres slikvarianter uden gelatine. Jeg synes det er vildt at tænke på at en klassiker som Salte Fisk ikke indeholder gelatine – især fordi jeg aldrig har hørt nogen klage over konsistensen. Tværtimod! Det er jo nærmest konsistensen på Salte Fisk der er allermest kendetegnende. Efter min mening. Noget andet der også overraskede mig var at Katjes ikke bruger kunstige smags- eller farvestoffer men laver deres slik med naturlige farver og aromaer. I ingredienslisten kan man ligefrem støde på både radise og spirulina!

Som alternativ til gelatine bruger Katjes i nogle af deres slikvarianter noget der hedder xanthan gum. Da jeg hørte om det første gang havde jeg en forestilling om at det var noget kemisk stads, men faktisk er det et både naturligt og vegansk binde- og geleringsmiddel. Jeg er selv blevet ret glad for at bruge det – især lige i øjeblikket hvor jeg udvikler opskrifter til min kogebog som skal indeholde veganske desserter og søde sager. Derfor blev jeg ekstra nysgerrig over at finde ud af, at Katjes formår at lave vingummi og lakrids uden gelatine. Måske kan jeg gøre dem kunsten efter? I hvert fald; thumbs up til Katjes for at droppe gelatinen og tænke ud af boksen!

 

Christine_bottom_2

Invisalign #5 – Jeg starter forfra

invisalign-5-jeg-starter-forfra-1

Først en update på min håndstand og nu en lille update på mit Invisalign-forløb. Til dem der ikke lige ved hvad jeg snakker om; tilbage i oktober påbegyndte jeg et forløb med Invisalign som er en tandretningsmetode hvor man bruger gennemsigtige plastikskinner. I dag er jeg så startet forfra på dét projekt.

Se også: Invisalign #1 – Første dag som braceface

Da jeg påbegyndte mit forløb, skulle jeg ifølge planen i gennem 37 skinner. Jeg nåede helt til nummer 27 inden forløbet tog en lidt uventet drejning. I dag har jeg nemlig været ved tandlægen for at starte på skinne nummer 1 igen. Det føles altså lidt som at starte forfra. Denne gang har jeg dog “kun” udsigt til 16 skinner.

For et par måneder siden bemærkede min tandlæge at mine skinner ikke sad helt som de skulle. De sluttede ikke helt til hvilket kunne ses ved at der var begyndt at komme luft mellem tænderne og skinnerne. Jeg fik at vide at der højst sandsynligt kunne rettes op på det hvis jeg begyndte at bruge mine chewies noget mere. Chewies er egentlig bare nogle små gummidutter som man skal tygge på hver gang man har haft skinnerne ude, og det sørger for at skinnerne kommer til at sidde 100% rigtigt på tænderne. Man tygger dem praktisk talt på plads. Altså skinnerne.

Desværre hjalp det ikke nok i mit tilfælde, hvilket betød at jeg for en måned siden skulle have lavet en ny skanning af mine tænder og starte på et helt nyt forløb. Skanningen bliver sendt til USA hvor Invisalign-eksperterne regner sig frem til en ny plan, og der gik desværre 4 uger før min var færdig og skinnerne var modtaget i København. Jeg har altså gået med det samme sæt skinner i en hel måned, hvilket jeg har haft det ret nederen over. For det første stiller det selvfølgelig endnu højere krav til hygiejnen. Normalt skifter jeg nemlig til en ny skinne hver uge, men det har jeg ikke gjort den sidste måned. Derudover har det bare været utroligt demotiverende at tænke på, at mit forløb har været sat på standby på en måde. Normalt kan jeg mærke at mine tænder har rykket sig for hver uge, men den sidste måned er der jo ikke sket noget. I 4 uger har jeg været i venteposition, og min tålmodighed har virkelig været sat på prøve. I dag er jeg så startet på et nyt forløb som endda er blevet forlænget med 6 skinner. Øv! Jeg ved godt det ikke er verdens undergang, og jeg ved også godt at man aldrig kan vurdere tidshorizonten på et Invisalign-forløb 100% præcist, men det har ærligt talt ikke været særligt sjovt. Især fordi jeg har været møghamrende omhyggelig og dengse-agtig med alt. Jeg kender til mange som overhovedet ikke går med skinnerne i de anbefalede 22 timer i døgnet men som kan finde på at droppe dem i en hel dag. Jeg har altid mit tandgrej med mig uanset hvor jeg er, og jeg har sågar børstet tænder på en landevej på Island og et fly på vej over Atlanterhavet. Det føles på en eller anden måde lidt uretfærdigt at mit forløb alligevel ikke gik som det skulle.

Og hvorfor fortæller jeg så alt det her?

Fordi jeg gerne vil give et reelt indblik i hvordan det egentlig er at have Invisalign. Eller i hvert fald hvordan det kan være. Alle forløb er forskellige, men da jeg selv gik og overvejede en dyr og langvarig tandretning, kunne jeg godt have brugt nogle ærlige erfaringer fra andre som havde prøvet det. Grunden til at mine skinner pludselig ikke passede kan både være fordi jeg ikke har været god nok til at bruge mine chewies, men også at man ganske enkelt ikke kan forudsige hvordan kroppen (tænderne) reagerer på det forløb man har regnet sig frem til. Mine tænder har åbenbart ikke været så modtagelige som forventet.

Kryds lige fingre for at det går bedre i 2. omgang, ikk’?
Christine_bottom_2

Status på kogebogen + en kæmpe tak

status-paa-kogebogen-en-kaempe-tak-2

status-paa-kogebogen-en-kaempe-tak-1

Puuhhha… Jeg skal virkelig på slankekur når det her kogebogsprojekt er færdigt. Er I klar over hvor mange lækre sager jeg er nødt til at smage på nærmest hver eneste dag? Jeg ved ikke helt om det er et luksusproblem eller hvad man kan kalde det 😉

Se også: Kontrakten er underskrevet

Jeg er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle opskrifter hvilket I kan følge lidt med i på min Instagram Story hvis I er nysgerrige. Jeg er i køkkenet stort set hver eneste dag for at afprøve de opskrifter som jeg har besluttet mig for at inkludere i kogebogen. Det er begyndt at være ret hårdt (og dyrt for den sags skyld), men det bliver i dén grad opvejet af hvor privilegeret jeg føler mig over at arbejde med noget af det jeg synes er allersjovest. Selvom der i princippet er lang tid til at bogen udkommer, er jeg dog allerede begyndt at blive en lille smule bekymret over hvordan den mon bliver modtaget – især af mine fellow bloggere og andre kogebogsforfattere som jeg beundrer rigtigt meget. Tanken om at skulle sende et eksemplar til de mennesker er sgu begyndt at skræmme mig lidt! Men jeg må forsøge at bruge det som en motivation for at gøre mig endnu mere umage og give den alt hvad jeg har.

Da det jo er min første kogebog, er jeg fuldkommen ny i det hele. Nogle dage fanger jeg mig selv i at tænke, at jeg faktisk ikke aner hvad det er jeg laver! Jeg har selvfølgelig en plan at gå efter, og mit forlag har da også lavet en fin lille pjece til førstegangsforfattere med overblik over de forskellige steps i hele processen, men det kan stadig godt virke uoverskueligt og egentlig også uvirkeligt nogle gange. Jeg begynder dog at kunne krydse flere og flere opskrifter af og se hvordan manuskriptet langsomt udvikler sig. Tidligere på ugen fik jeg også at vide hvem der skal sætte bogen op rent grafisk og hvem der skal skyde billederne. Jeg har især været spændt på hvem fotografen blev fordi jeg selvfølgelig gerne vil have at billederne bliver smukke og i en stil som jeg kan genkende mig selv i.

Og nu er det altså ikke meningen at det skal lyde som en eller anden højtidelig takketale, men jeg har virkelig brug for at sige tak til jer, der allerede viser interesse for min kogebog. Jeres opbakning betyder så meget! Det er faktisk meget rart at vide at der er andre end min mor som glæder sig til at få fingrene i den 😉  Men derudover vil jeg også lige sende en tak i retning af Nøddebazaren som har været så søde at støtte op om mit kogebogsprojekt ved at sponsorere diverse nødder og tørret frugt. Jeg har i hvert fald både mandler, hasselnødder, cashewnødder, valnødder, rosiner og figner til det næste lange stykke tid! Og jeg er stolt af at samarbejde med nogen der har sundhed, bæredygtighed, generøsitet og retfærdighed som deres kerneværdier 💚

Nu vil jeg begynde at skrive en pakkeliste til min New York-tur på tirsdag. Kan I ha’ en dejlig weekend, alle sammen!
Christine_bottom_2

Links jeg ka’ li’

links-jeg-ka-li

1 ⎠ Jeg elsker hot for food! De kan virkelig finde ud af at trylle i det veganske madunivers. Kender I deres kanal?

2 ⎠ Den her spread… Oh my! Jeg var på besøg hos Maria den dag hun udviklede opskriften, og jeg var derfor heldig nok til at være den første til at smage. Jeg skal helt sikkert lave den herhjemme, for hold nu op den er god.

3 ⎠ Jeg vil SÅ gerne udnytte naturens spisekammer, men hvor kan man gøre det når man bor i København?

4 ⎠ Der er mange ting som kan gøres lidt mere bæredygtigt, og dét her er altså sejt! Jeg håber at flere supermarkeder følger trop.

5 ⎠ I går faldt jeg over bloggen Kale & Caramel (jeg elsker det navn), og Lily Diamond som står bag har netop udgivet vil denne bog (reklame-link) som jeg meget gerne vil ha’ fingrene i.

Christine_bottom_2

Links jeg ka’ li’

links-jeg-ka-li

1 ⎠ Hvad er der nu galt med at have en forkærlighed for pæn mad i runde skåle?

2 ⎠ Jeg elsker Camillas svar til ovenstående.

3 ⎠ To Meat Or Not To Meat? Halvanden times podcast som i dén grad sætter nogle tanker i gang og som lige fik mig til at undersøge mr. Daniel Vitalis nærmere.

4 ⎠ Har du styr på din work-life-balance?

5 ⎠ Kvinden bag BODYFLOW og Chief Creative Officer for Les Mills (eller bare mor-Mills) er en af de mest inspirerende kvinder, og når hun åbner munden, lytter jeg til hvert. eneste. ord.

6 ⎠ Uha, hvor er der mange meninger om det nye JO:GA – især på baggrund af denne artikel. Hvad siger I? Jeg kunne skrive et helt indlæg omkring det – ikke kun om selve konceptet, men måske i højere grad folks reaktion på det…

Christine_bottom_2