Invisalign #2 – Min motivation og økonomi

invisalign-implantatklinik-koebenhavn-christine-bonde-blog-1-1

Så fik I simpelthen lige mit lækre mundinstrument aka. mine Invisalign-skinner (inklusiv mundsavl) blæst op på jeres skærm. I er da ikke sarte, vel? 😉

Her på min 5. dag som braceface tænkte jeg at jeg ville fortælle lidt om, hvorfor jeg egentlig har valgt at få lavet en tandretning. I min verden er det en ret stor beslutning, først og fremmest fordi det koster rigtigt mange penge, men også fordi det på mange måder er en stor omvæltning i mit liv.

Motivation

I mine teenageår var jeg nærmest den eneste i min omgangskreds som ikke gik til bøjletandlæge. I hvert fald ikke før jeg begyndte at døje rigtigt meget med hovedpine og man mistænkte mine tænder for at være årsagen. Tandlægerne konkluderede dog at det nok primært var noget kosmetisk, men at en eventuel tandregulering alligevel ville komme til at vare lang tid og indebære flere forskellige bøjler. På det tidspunkt tror jeg simpelthen at det virkede for skræmmende og uoverskueligt for mig. Jeg husker i hvert fald tydeligt at jeg ikke kunne udholde tanken om at få udvidet min gane eller generelt at være plaget af smerter så længe.

Jeg har aldrig været decideret ked af mine tænder, men alligevel har jeg tit tænkt på, at jeg da gerne ville have haft bøjle på da jeg var lille. Især fordi jeg ofte har kigget på min storesøster som fik (og stadig har) det flotteste, mest snorlige tandsæt efter et langt bøjleforløb. Samtidig har jeg også været meget skræmt over de historier jeg har hørt fra folk der har haft bøjle på (og jeg er i øvrigt ikke særligt glad for tandlæger i forvejen), og jeg har egentlig altid udelukket det at få bøjle på i voksenalderen – både fordi det virkede usandsynligt at få råd til at betale selv, og fordi det rent æstetisk ikke lige var mit drømmescenarie med togskinner.

I løbet af de sidste par år er jeg desværre begyndt at få lidt problemer med mine tænder. Jeg har fået begyndende huller (ironisk nok når min kost ikke ligefrem er fyldt med sukker) og det er virkelig svært for mig at undgå tandsten. Derudover har min nuværende tandlæge bemærket at jeg slider unødvedigt på flere af mine tænder fordi de med tiden har ændret position og nu sidder utroligt tæt. Jeg har altid fået at vide at jeg ikke havde særligt god plads til mine tænder, men først nu er det begyndt at blive et funktionelt problem. Og netop det funktionelle aspekt og mine tænders sundhed er det der har motiveret mig til at tage skridtet og investere i en Invisalign-behandling.

Implantatklinik København tilbyder gratis forundersøgelser, og jeg har været til hele 3 af slagsen. Jeg har bombarderet min søde behandler Sandra med ca. en milliard spørgsmål, og hun har svaret på alt og fået mig til at føle mig helt tryg. Jeg troede slet ikke der fandtes en holistisk tilgang til det at få lavet en tandregulering, men det gør der altså. Der er blevet lavet scanninger af mine tænder som viste at jeg var egnet til behandlingen (det er nemlig ikke alle som er det), og jeg har set en animation af hvordan det forventede resultat kommer til at se ud. Mega sejt og mega motiverende! På en måde har jeg vildt meget lyst til at vise den til jer, men det er altså også lidt grænseoverskridende…

Økonomi

Alt efter hvor meget man skal have rettet ved sine tænder, kan en Invisalign-behandling variere rigtigt meget både prismæssigt og tidsmæssigt. Mit forløb er vurderet til at tage omkring 2 år, hvilket betyder at jeg skal have rigtigt mange skinner, og det kommer selvfølgelig også til at afspejle sig i prisen. 50.000 kroner skal jeg betale i alt, og det er altså i den dyre ende sammenlignet med mange andre forløb. Det er virkelig mange penge, men heldigvis er prisen fast (også selvom forløbet mod forventning kommer til at vare længere tid og kræve flere skinner), og man bestemmer fuldstændig selv hvordan man vil betale. I øvrigt er det fuldkommen rentefrit. Jeg ved ikke hvor interessant det er for jer at vide, men til de nysgerrige kan jeg fortælle at jeg betaler et fast beløb én gang i kvartalet i løbet af den tid som behandlingen varer.

Jeg har været heldig at mine forældre for mange år tilbage lavede en opsparing til mig og investerede pengene i nogle gode aktier. Rent praktisk låner jeg dog pengene af min far til at starte med, da det umiddelbart ikke er en god ide at trække pengene ud af aktierne lige nu. Jeg er typen der har rigtigt svært ved at skulle bruge så mange penge, især på mig selv, og jeg har gjort mig enormt mange tanker omkring det her. Jeg har altid tænkt på de penge på min opsparing som nogle der først skulle bruges den dag jeg skulle købe hus eller lave en lignende livsinvestering. Nu er jeg så nået til et punkt hvor jeg virkelig kan se fornuften i at bruge så mange penge på en tandretning. Ikke kun fordi det forhåbentlig kommer til at spare mig for fremtidige tandlægeretninger, men også fordi det er en investering i mig selv, og det er noget jeg aldrig gør i så stort et format.

Hvis I har spørgsmål til mit forløb eller Invisalign-behandling generelt, må I meget gerne give lyd i kommentarfeltet, og så vil jeg samle svarene i et FAQ-indlæg.Christine_bottom_2

Invisalign #1 – Første dag som braceface

invisalign-braceface-tandretning-som-25-aarig-christine-bonde-blog-1

Jeg er lige trådt ind af døren efter at have været til min fjerde konsultation hos Implantatklinik København (og nej, det er ikke dén slags implantater…). Den opmærksomme læser har måske bemærket at jeg har nævnt noget om en tandretning, og dét projekt begynder jeg på i dag. I dag var nemlig ikke bare en konsultation, men dagen hvor jeg er blevet udstyret med min første Invisalign-skinne. Jeg er altså hermed blevet braceface i en alder af 25 år.

Det drejer sig dog ikke om de traditionelle togskinner, men derimod om nogle aftagelige, gennemsigtige plastikskinner, i både over- og undermund, som sidder fast ved hjælp af små plastikdutter på nogle af tænderne (antal og placering er helt individuelt). Skinnerne skal sidde på tænderne i 22 timer i døgnet for optimal effekt og kun tages ud i forbindelse med måltider og tandbørstning (læs mere om Invisalign HER). Rent praktisk kræver det ekstra, ekstra, ekstra god tandhygiejne og i øvrigt også rensning af skinnerne, så jeg skal vænne mig til at have tandbørste, tandtråd og diverse sager med mig overalt fra nu af. Det kræver helt sikkert også nogle nye vaner i forhold til spisning da jeg nok skal indstille mig på at snacking bliver alt for bøvlet. Måske ender det med at blive den mest absurde slankekur 😅

Egentlig synes jeg faktisk det er en lidt personlig ting sådan at få lavet en tandretning men jeg har valgt at være åben omkring det og dele det med jer. Jeg kommer til at fortælle meget mere om mine tanker og overvejelser – både dem jeg havde inden jeg tog til første konsultation og dem jeg får undervejs i forløbet. Det er nemlig ikke bare noget jeg gør af kosmetiske årsager, men fordi det virkelig kommer til at gavne mine tænders sundhed. Det er helt klart det funktionelle aspekt der har motiveret mig mest til at kaste mig ud i det her projekt, og det glæder jeg mig virkelig til at dele med jer. Det er nemlig lidt nørdet, and I liiike.

Som sagt kommer jeg til at dele mange flere detaljer om det hele – pris, tidshorisont, min grund til at starte, min oplevelse af Implantatklinik København, mine bekymringer, mine håb for resultatet, fordele, ulemper osv. – men byd endelig ind med forslag til hvad I ellers vil høre om. Jeg har selv været utroligt nysgerrig på andre som har gennemgået eller som er i gang med forløbet, så fyr bare løs med spørgsmål eller andre input.

Nu vil jeg forsøge at få tankerne på noget andet end mad og øve mig lidt på mine s’er som er blevet noget sværere at udtale… #jepjeglæsper #derskalikkegrines #okaydeterfaktisklidtsjovt

Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg betaler selv hver eneste krone af mit forløb.

Christine_bottom_2

Jeg er optaget på kandidatuddannelsen men hvor er min begejstring?

JEG ER OPTAGET PÅ KANDIDATUDDANNELSEN, MEN HVOR ER MIN BEGEJSTRING?

Mit Facebook feed er pt. fyldt med statusopdateringer hvori folk deler deres glæde over at være optaget på et studie. Jeg har også selv gået og ventet på et svar fra Aalborg Universitet, og jeg blev da også mere og mere spændt i takt med at vi nærmede os den 15. juni – dagen hvor jeg ville få en afklaring og vide, om jeg fra 1. september skulle tilbage på skolebænken og, sandsynligvis for sidste gang, starte på en uddannelse. Svaret kom faktisk allerede i tirsdags, men det var med blandede følelser at jeg åbnede min mail og fandt ud af at jeg er kommet ind på kandidatuddannelsen i Integrated Food Studies.

Min første reaktion var lettelse. Ikke nogen “YES!”-følelse, men jeg tænkte heller ikke “Åh nej…”. En mellemting nok. Der er helt klart en tilfredsstillelse i at blive tilbudt en plads på netop det studie som var min førsteprioritet, og jeg er også virkelig taknemlig fordi jeg ved at der er mange som har fået afslag og virkelig må være skuffede. Samtidig tvinger det mig pludselig til at tage stilling til en hel masse som jeg slet ikke har styr på. Min ambivalens skyldes nok også i høj grad at der er sket rigtigt meget siden jeg overhovedet besluttede mig for at jeg ville læse videre efter min bachelor. Jeg frygter lidt at et fuldtidsstudie vil stjæle al min tid så jeg ikke kan fortsætte med at arbejde på de projekter (store som små) som jeg pt. har gang i og generelt nørde med alt det jeg elsker. Omvendt kan det være e jeg gennem studiet får bedre muligheder for netop det?

Læs også: Min bachelorberetning – færdiguddannet i Nutrition and Health med en 12’er (gange to!)

Det var allerede i løbet af det første år på Global Nutrition and Health-studiet at jeg for alvor begyndte at overveje hvilken kandidat jeg ville læse efterfølgende. Dengang var jeg ret overbevist om at jeg ville søge ind på Human Nutrition, på trods af at jeg godt vidste at mit studie ikke gav direkte adgang, og at jeg sandsynligvis skulle supplere med nogle fag for at få nok ECTS-point. Human Nutrition udbydes af Københavns Universitet, og jeg vidste derfor allerede dengang at jeg på et eller andet tidspunkt måtte flytte til København. Omkring januar sidste år begyndte jeg at tænke på, at det nok var smart at sætte gang i boligsøgningen, eftersom jeg havde hørt skrækhistorier om hvor svært det var at finde en lejlighed. Derudover tænkte jeg at jo før jeg kunne komme afsted jo bedre. For mig ville det være ideelt at bo i København i et stykke tid inden studiestart for at falde til, lære byen at kende, skabe et netværk osv. Long story short: Min kæreste og jeg flyttede til København i august 2015 og bor nu i den dejligste lejlighed med perfekt beliggenhed for os begge, og vi føler os stadig utroligt heldige og privilegerede over at have en base hvor vi kan bo så længe vi vil. Især fordi der lige nu er SÅ stor rift om lejligheder, kollegier og værelser efter at folk er kommet ind på diverse uddannelser og skal flytte til København.

Læs også: Tanker fra en Global Nutrition and Health-studerende

Hvorfor jeg skiftede mening og søgte ind på Integrated Food Studies frem for Human Nutrition er en anden (og meget lang) historie. Det korte af det lange er, at ud af alle de kandidatuddannelser der lige nu tilbydes i Danmark inden for mit felt, er Integrated Food Studies den jeg allerhelst vil ind på. Man må sige at det var heldigt, at jeg ikke pludselig fik lyst til at læse noget der kun fandtes i Jylland, for så havde hele flytteprojektet virket liiiidt meningsløst.

Så hvor er min begejstring?

Der er simpelthen sket så meget det sidste halvandet år, og især efter at jeg kom til København. Jeg gør mig som sagt så mange tanker om min fremtid, og selvom jeg forsøger at være struktureret, skrive mine tanker ned og tale med mine nærmeste om det, er jeg bare ikke nået frem til en afklaring endnu. Jeg ved ikke helt om en kandidat i Integrated Food Studies bringer mig tættere på det jeg virkelig drømmer om, og jeg har faktisk heller ikke accepteret pladsen endnu. Jeg er dog ret sikker på at jeg ender med at takke ja for jeg kan jo sagtens se alle de muligheder som den uddannelse kan give mig. Et par dage til at gå og summe over det er nok bare nødvendigt. Lige pludselig kommer alting bare tæt på.

Er der nogle af jer der også er kommet ind på studie eller som måske er nødt til at vælge plan B?

Two days ago, I got accepted to the Master’s degree in Integrated Food Studies but I’m a bit ambivalent about it even though this was my first priority when applying. 

Christine_bottom_2

Jeg flytter (…IGEN)

Flytning ny lejlighed København Østerbro1Flytning ny lejlighed København Østerbro2

Om 5 dage får jeg nøglerne til vores nye lejlighed – en lejlighed som jeg faktisk aldrig har været i men kun set på billeder. Derfor glæder jeg mig ekstra meget til at stå i den på mandag for første gang.

Jeg flytter godt og vel en kilometer væk fra mit nuværende hjem og bliver derfor boende på Østerbro, hvilket jeg er SÅ glad for. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, kan jeg slet ikke se mig selv bo et andet sted i København end på Østerbro. Jeg følte simpelthen bare at det var dér jeg hørte til lige fra start.

Da vi for 5 måneder siden endelig kunne flytte ind i en lejlighed i København, var det en kæmpe lettelse. Det var virkelig en kamp at finde noget at bo i. Vi var utroligt heldige at min mors kusines kollegas veninde (…jep) skulle udstationeres i et halvt år og derfor havde en ledig lejlighed som vi kunne være i imens. Et midlertidigt lejemål var selvfølgelig ikke vores ønskescenarie, og det har da også været en stressfaktor under min bachelorskrivning at vide at jeg igen ville være boligløs i slutningen af februar. Boligjagten fortsatte altså selvom vi havde fået et sted at bo. Måden vi fandt vores nye lejlighed på er en ret vanvittig historie. Kort sagt har det omfattet en masse “du skal kende nogen der kender nogen der kender nogen”-klicheer, henvisninger, fremvisninger, lodtrækninger, skuffelser og et held der vendte i sidste ende. Jeg er så sindssygt lettet over at alt det er slut nu! Vi har fået en lejlighed hvor vi kan være så længe vi har lyst, og som ligger perfekt i forhold til alt hvad vi gerne vil være i nærheden af. Den er endda nyrenoveret når vi flytter ind.

Noget som I måske ikke ved om mig er at jeg elsker bolig, indretning og interiør. Faktisk troede jeg i lang tid at jeg skulle være arkitekt fordi jeg elsker bygninger og hvordan man gennem indretning og lysindfald kan ændre stemningen i et rum (noget som jeg i dag faktisk kan relatere til mit fag inden for sundhed og velvære). Derfor glæder jeg mig helt enormt til at begynde at indrette mit nye hjem og sætte mit præg på det. Der gik da heller ikke mange dage efter min bacheloraflevering før mine tanker begyndte at kredse om nye møbler, retroting, genbrugsforretninger og loppemarkeder… Det gør de sådan set stadig, og jeg har allerede gjort mig et par gode loppefund.

Måske kunne I tænke jer et kig indenfor i vores nye lejlighed når vi er kommet på plads?

I’m moving… For the second time within 6 months. When we found an apartment in Copenhagen back in August last year, it was such a relief. We had been looking for ages and really felt how extremely difficult it is to find a place in Copenhagen. However, our current apartment is only ours until the end of February so, actually, we never stopped looking for a new place. This Monday, I’ll get the keys to our brand new apartment where we can stay as long as we want to. I’ve only seen pictures of it and can’t wait to actually step inside my new home. Maybe you would like to have a look when we’ve moved in?

Min bachelorberetning – færdiguddannet i Nutrition and Health med en 12’er (gange to!)

Færdiguddannet bachelor i Nutrition and Health1“Det der i går… Skete det virkelig?? Skal vi ikke mødes på mandag og lige gøre det sidste færdig på opgaven? Eller?”

Den besked har jeg lige sendt afsted til Sara, min bachelormakker.

I dag, mere end 24 timer senere, har jeg stadig ikke fattet at jeg i går blev færdig som bachelor i Nutrition and Health. Med et motherfucking 12-tal.

Jeg ved faktisk ikke helt hvor tydeligt det har været her på bloggen, men de sidste 3-4 måneder har været nogle af de hårdeste i mit liv. Det er ikke mere end et par uger siden at Sara og jeg definitivt besluttede at vi ville sætte en vanvittig slutspurt ind og ikke udskyde bacheloropgaven men få den afleveret til tiden den 5. januar. Gennem hele processen brugte vi enormt lang tid på at finde et fokus i opgaven som var skarpt og præcist, men som samtidig kunne rumme alle vores ambitioner. Bare det at formulere et research question, som jo på mange måder er rammen om hele opgaven, var en kæmpe udfordring. Derfor havde vi gennem det sidste lange stykke virkelig forsøgt at være realistiske og undersøgt hvilke muligheder der var for at udskyde opgaven. Vi havde accepteret at der var stor sandsynlighed for at vi måtte bruge vores første forsøg (ved ikke at aflevere til tiden) for at få en ny deadline til marts. Da vi på én eller anden måde alligevel formåede at få afleveret opgaven den 4. januar, følte vi nærmest at vi havde vundet i lotto. Jeg kan ikke beskrive den tilfredsstillelse det var at få afleveret opgaven til tiden, efter at have været så afklaret med at det ikke ville ske.

Efter at have afleveret opgaven den 4. januar havde vi 11 dage til at forberede os på forsvaret. Vi havde dog begge to brug for at lægge opgaven fuldstændig fra os og lige trække vejret inden den mundtlige eksamen. Jeg havde forestillet mig at jeg havde brug for en pause på max. 3-4 dage, men der endte med at gå godt en uge før jeg orkede at kigge på opgaven igen. Jeg brugte altså kun omkring 3 dage på at forberede mig på den mundtlige del, men det var bestemt ikke fordi jeg følte mig selvsikker, tværtimod! I løbet af de sidste slutspurtsdage inden aflevering var der nemlig ikke ret meget tid til korrekturlæsning. Ikke lige så meget som jeg kunne have ønsket mig i hvert fald. Jeg ville så gerne lige have haft tid til at læse hele opgaven igennem, stille og roligt, og kigge på alle de små detaljer. Jeg er den største ordkløver, og derudover gør det ondt i mine øjne hvis jeg opdager forkert tegnsætning eller lignende i sådan en opgave. Det føltes derfor ikke særligt rart at læse opgaven igennem 2 dage inden den mundtlige eksamen og opdage både mindre og større fejl. Det gjorde mig sindssygt usikker, og jeg begyndte at overtænke alt. Især dagen før dagen var jeg fuldstændig ved siden af mig selv. Jeg panikkede! Jeg anede ikke hvad det var jeg lavede, jeg følte pludselig ikke jeg vidste hvad vores opgave handlede om, og jeg havde inden ide om hvordan jeg på den bedste måde kunne forberede mig på min eksamen. Jeg forsøgte at lave et talepapir men der var absolut ingenting der hang sammen – hverken de ord jeg fik skrevet ned eller mig selv. Når jeg tænker tilbage på det, ved jeg godt at min usikkerhed primært skyldtes min irrationelle angst og panik, men det hang uden tvivl også sammen med det faktum at vi virkelig manglede nogle retningslinjer fra skolens side som kunne give os en ide om hvad de forventede. Jeg havde absolut ingen anelse om i hvilken retning jeg skulle gå med den mundtlige del.

I går morges vågnede jeg med hjertebanken kl. 5.50 ved lyden af min alarm. Altså sådan virkelig ubehagelig “der er noget HELT galt”-hjertebanken. Jeg sprang ud af sengen og gav mig til at arbejde videre på mit talepapir indtil kl. 9.45 hvor min kæreste kørte mig ud på skolen. Jeg havde overtalt min kæreste til at køre mig så jeg kunne udnytte transporttiden (45 minutter) og forsøge at få styr på talepapir og nerver. På trods af den ekstra forberedelsestid havde jeg det forfærdeligt da jeg kom ud på skolen. Vi var der allerede kl. 10.20, og jeg skulle først op kl. 11.15. Jeg nåede lige at se Sara inden hun skulle op kl. 10.30, men jeg ville virkelig gøre alt for ikke at stresse hende eller på anden måde påvirke hende negativt i sådan et kritisk øjeblik. Da hun var blevet kaldt ind, gik jeg igen i gang med at kigge på mit talepapir, og angsten begyndte for alvor at melde sig. Jeg bliver altid nervøs når jeg skal til eksamen (senest da jeg var til PT-eksamen bed jeg en finger til blods), men jeg har aldrig været decideret eksamensangst. Jeg kan dog aldrig huske hvornår jeg sidst har været så nervøs som i går lige omkring kl. 11.

Lige så nervøs jeg var i dét øjeblik, lige så lykkelig blev jeg da Sara kom ud af eksamenslokalet kl. 11.15. Jeg stod og ventede på hende sammen med hendes kæreste, mor og far, og det føltes som de længste sekunder fra hun kom ud af lokalet til hun viste 2 hænder efterfulgt af 2 fingre. Jeg ved da heller ikke lige hvor hurtigt jeg var til at fatte at min fucking seje makker lige havde scoret…

ET 12-TAL!!!

Jeg var ved at revne af begejstring og glæde – så meget at der nok var en enkelt tåre eller to som jeg ikke fik holdt tilbage. Dét øjeblik hvor jeg så Saras smil efter at have scoret et 12-tal var det bedste ved hele dagen i går. Det er et billede som er printet ind på nethinden og som får mig til at smile som en eller anden jubelidiot.

Der gik ikke mange sekunder med krammere og lykønskninger før Sara sagde at jeg bare skulle gå ind i eksamenslokalet med det samme, for vores vejleder og censor ventede på mig. På det tidspunkt var AL min nervøsitet forsvundet. Fuldstændig. Glæden over at se Saras reaktion overdøvede alle de negative følelser jeg havde indeni. Det var faktisk en smule pinligt da jeg satte mig i stolen foran min vejleder og censor eftersom jeg få sekunder forinden havde knebet en glædeståre over Saras resultat. Jeg måtte også lige bede om et øjeblik til at samle mig men da jeg først gik i gang gik det stærkt. Faktisk var jeg allerede ude af lokalet igen efter 25 minutter, på trods af at der var sat 45 minutter af til eksaminationen. Jeg har altid hadet voteringen – den tid hvor man står og venter på at få sin karakter. Jeg har dog aldrig oplevet at det tog så kort tid som i går. Der gik godt og vel 30 sekunder før jeg blev kaldt ind igen og belønnet med karakteren 12.

Det næstbedste øjeblik fra i går var ikke da jeg fik min egen karakter men da jeg kom ud af lokalet, kiggede på Sara og gav hende det mest hæmningsløse og kærlige kram. Alting kulminerede bare i det øjeblik. Hold kæft hvor var vi lykkelige. Vi fortalte hinanden lidt om hvad der var blevet sagt i eksamenslokalet, og da Sara siger at både vores vejleder og censor vurderede opgaven til at være på kandidatniveau, må jeg have lignet en der lige var faldet ned fra månen.

Færdiguddannet bachelor i Nutrition and Health3Jeg var kommet så hurtigt ud af eksamenslokalet, at min mor endnu ikke var kommet. Til gengæld var Saras kæreste, mor og far så søde at vente til jeg var færdig så jeg blev taget imod af en kæmpe flok. Jeg vidste kun at Nicklas og min mor ville komme, og jeg regnede ikke med at der var andre der kunne komme pga. arbejde. Jeg kan ikke forklare hvor glad og overrasket jeg blev da både min søster og min far også kom!

Da vi var faldet lidt ned, gik vi alle ned i kantinen (som er meeeega lækker) hvor vi fik noget at spise. Derudover var der da også både chokolade, blomster og bobler i lange baner. Jeg havde ikke lavet nogen aftale med min familie om at vi skulle fejre det på dagen, for jeg vidste godt at jeg ville være fuldkommen udmattet. Desuden bliver Nicklas også færdiguddannet om et par uger, så vi glæder os til at kunne fejre hinanden på samme tid.

Eftersom at dagen i går startede rigtigt tidligt kombineret med at jeg gennemgik ret mange følelser, forventede jeg at jeg ville falde i søvn først på aftenen. Det skete bare ikke. På trods af at jeg havde en meget stille og rolig aften hjemme hos min mor og far, faldt jeg først i søvn sent på natten, så jeg er ret sikker på at adrenalinniveauet var i den høje ende. Da jeg vågnede i dag kl. 7.30 var jeg ikke engang træt, men jeg går bare og venter på at det rammer mig. Ligesom at jeg går og venter på at det går op for mig hvad der egentlig skete i går… If this is a dream, please don’t wake me up!

Yesterday, I graduated with an A+ and now holds a Bachelor’s degree in Nutrition and Health. I am beyond happy!

Færdiguddannet bachelor i Nutrition and Health2

So… What’s going on?

Studiet Meiungsgade Nørrebro København3Studiet Meinungsgade Nørrebro København1Hermed en random opdatering på mit liv.

BOLIGSITUATION. Nicklas og jeg har faktisk snart boet i storbyen i halvanden måned, men jeg er stadig overrasket over hvor hurtigt vi er faldet til. Med mine tryghedskomplekser i forhold til bolig er det utroligt at jeg føler mig så meget hjemme. Jeg havde virkelig ikke forestillet mig at jeg kunne blive SÅ glad for at bo i København SÅ hurtigt. Vi bor i det skønneste område på Østerbro hvor jeg virkelig håber at vi kan fortsætte med at bo. Jeg må i hvert fald erklære mig enig med dem der siger at beliggenhed er alfa og omega. Jeg kunne ærligt talt ikke forestille mig et sted i København som ville være mere ideelt for os at være. Vi har desværre kun lejligheden indtil februar, så boligjagten er egentlig slet ikke slut endnu. Eftersom jeg højst sandsynligt skal læse videre på en kandidatuddannelse i slutningen af 2016, og at Nicklas har rigtigt mange (og vildt spændende) karrieremuligheder herovre, tænker vi meget på at købe noget frem for at leje. Vores boligsituation er derfor stadig ret usikker, og jeg har faktisk ingen anelse om hvordan den ser ud næste år. Jeg er virkelig glad for at vi har fået mulighed for at bo i København sammen, og jeg vil rigtigt gerne bo her i nogle år. Samtidig er jeg nok ret romantisk anlagt (og en lille smule hippie- og/eller Morten Korch-agtig) da jeg drømmer om at bo i hus i naturskønne omgivelser hvor vi i et vist omfang kan være selvforsynende på madfronten. Det vil under alle omstændigheder være en del år ude i fremtiden, men det er da noget jeg har med i mine overvejelser nu hvor vi påtænker at lave så stor en investering.

BACHELOROPGAVE. Den er jeg så småt gået i gang med. Min makker og jeg har faktisk ikke besluttet os 100% for et emne endnu og er derfor en smule bagud i forhold til skolens plan. Vi har dog vores helt egen tidsplan og bruger gerne ekstra tid på at finde frem til det helt rigtige emne, da det selvfølgelig kan være afgørende for skriveprocessen og dermed resultatet. I lang tid ville jeg rigtigt gerne have skrevet en opgave med et naturvidenskabeligt fokus men på grund af nogle underlige retningslinjer fra skolens side kunne det ikke lade sig gøre. Vi skriver i stedet en opgave som primært kommer til at udfolde sig inden for fagene Psychology og Health Communication, og det skal nok blive både interessant, relevant og brugbart – tre kriterier som har været vigtige for mig. At jeg er nået så langt i min uddannelse at jeg nu sidder og skriver bacheoropgave er faktisk lidt overvældende for mig at tænke på. Samtidig tvinger det mig også til for alvor at tage stilling til, hvad der skal ske med min karriere.

JOB. Efter flytningen har jeg skullet finde mig et arbejde. Jeg er stadig ansat hos Fitnessdk men er nu tilknyttet Parken og Amager Strand hvilket jeg er super glad for. Jeg underviser pt. i BODYFLOW, CXWORX og TRX Suspension. Jeg har sat mit GRIT-certifikat i bero primært fordi jeg kunne mærke at min krop trængte til en pause fra dén form for træning. Jeg brænder stadig lige så meget for det og savner det helt enormt meget, men jeg har presset min krop rigtigt hårdt det sidste års tid, og jeg har derfor valgt at trappe ned for en periode. Udover Fitnessdk er jeg også tilknyttet Helsemin hvilket giver mig mulighed for at nørde og arbejde med kost, ernæring og vejledning på en måde som åbner op for nogle nye muligheder

HELBRED. Her bliver det egentlig lidt personligt, men måske kan det slå fast én gang for alle, at min interesse i sundhed er funderet på nogle helt andre aspekter end æstetik og performance (som efter min mening stjæler alt for meget fokus). Nogle af de ord jeg forbinder med sundhed er velvære, nydelse og et godt helbred. Sidstnævnte har for mit vedkommende ikke været optimalt siden jeg stoppede på p-piller for mere end et år siden. Jeg er decideret skræmt over at de piller kan lave så meget ravage både fysisk, psykisk og emotionelt og at det samtidig er så svært at få hjælp og blive taget seriøst. Hvor ville jeg ønske at jeg aldrig nogensinde havde rørt dem. Min krop er heldigvis meget tættere på at være i balance end for et år siden, men jeg er stadig ikke der hvor jeg burde være, og jeg kan simpelthen ikke få den hjælp fra det offentlige system som jeg har brug for. Jeg ved at der er mange andre piger og unge kvinder som enten er eller kommer til at være i samme situation som mig, og derfor vil jeg også lave nogle separate indlæg som kun omhandler de forbandede p-piller og hvad jeg gør for at komme på ret køl igen. I forhold til mit helbred er jeg også begyndt at lægge meget mærke til hvor stor en rolle mentalt velvære spiller for fysisk velvære. Jeg er i den forbindelse begyndt til body-sds, og min oplevelse med dén form for kropsterapi fortjener også sit helt eget indlæg.

FREMTID. Dette er vel egentlig en kombination af alle ovenstående punkter. Jeg går med ufatteligt mange spørgsmål, overvejelser, bekymringer, håb, ønsker, ambitioner og drømme i forhold til hvad der skal ske om en uge, om en måned, om et år og om 10 år. Efter at vi er flyttet til København har der først og fremmest åbnet sig en del døre rent job- og karrieremæssigt som jeg skal tage stilling til fordi der er nogen som ser potentiale i mig. Derudover vil jeg næsten gå så vidt og sige at jeg har fået en åbenbaring i forhold til hvad jeg gerne vil med mit liv – ikke fordi jeg har fundet lige præcis dét jeg gerne vil lave (dén åbenbaring lader stadig vente på sig), men fordi jeg har opdaget hvilke muligheder jeg har og generelt føler mig møghamrende motiveret. Jeg har bare fået en kæmpe portion inspiration, og nu skal der ske noget.

This post is basically just me rambling on about what’s going on in my life right now – home, job, bachelor, health, and future.

Jeg flytter!

Vitamix blender Algomed chlorella

Faktisk er jeg allerede flyttet. Altså sådan da.

Som I måske ved, har min kæreste og jeg langt om længe fået en lejlighed i København. Jeg bliver seriøst træt bare ved tanken om hvor vanvittigt svært det har været at finde noget, men takket være min mors kusines kollegas veninde har vi fået tag over hovedet. På søndag kl. 14 bliver Østerbro vores nye hjem, når vi får nøglerne til den skønneste lejlighed! I weekenden pakkede vi det meste af vores gamle lejlighed ned og fragtede en milliard IKEA-poser og flyttekasser til Valby, hvor vi bor hos min kusine indtil vi kan overtage den nye lejlighed. På trods af at jeg er en kæmpe tryghedsnarkoman når det kommer til mit hjem og kun har boet ét sted i mit liv (udover hos mor og daddy), kan jeg allerede mærke at vores nye lejlighed i København er helt rigtig for os.

Jeg glæder mig åndssvagt meget til at komme på plads i den nye lejlighed og få ro på, når jeg lige om lidt skal skrive min bachelor. Det bliver dog også ret dejligt at slippe for at bo i 5 forskellige tasker og have alle mine ting liggende i diverse poser og flyttekasser. Det passer mig ikke så godt at jeg ikke har overblik over samtlige ting og at de ikke lige er inden for rækkevidde. Der er dog nogle ting som jeg skal have lige ved hånden og som derfor har fået deres helt egen pose som jeg nemt kan have med overalt. Det gælder, som I kan se, min Vitamix og et par essentials til mine greenies. Dem kunne jeg simpelthen ikke undvære i en helt uge hvis de var pakket ned i en eller anden flyttekasse så jeg ikke kunne få fat i dem. Det viser vist hvor meget jeg elsker den blender…

Translation: I’m moving to Copenhagen, as you might already know. Actually, I’m already here. I’m currently staying at my cousin’s house until Sunday when we get the keys to our new lovely apartment. Can’t wait! I’m pretty tired of having all my stuff (and I literally mean ALL my stuff) in IKEA bags and boxes. I had to pack my Vitamix and some smoothie essentials, though, in a separate bag so that it’s always within my reach. I think I might have a little addiction towards that blender…

Change of plans: Jeg har brug for jeres hjælp!

10499355_10152542746888620_1738685178030884040_o

Jeg har været super stresset de seneste 3 måneder. Mere end jeg egentlig var klar over, og sikkert også mere end jeg ville indrømme. Mit liv har nok været lidt for spændende. Både fysisk og psykisk, men især emotionelt, har jeg virkelig været presset. Det skyldes flere ting, men særligt at jeg skulle flytte til København. Lige pludselig. Helt alene. Uden min bedre halvdel, Nicklas.

“Get over it” er der måske nogle der tænker, men det at have stabilitet i forhold til mit hjem, min base, er utroligt vigtigt for mig. På nogle måder er det virkelig min akilleshæl, fordi det ofte begrænser mig i forhold til de ting jeg gerne vil. Nu er det bare sådan at Nicklas og jeg har boet sammen i Randers i den samme lejlighed (som jeg virkelig ELSKER) i snart 5 år, og derfor har jeg næsten ikke kunnet holde tanken ud at vi skulle flytte fra hinanden. Vi har vendt og drejet alle tænkelige muligheder, men der har bare været nogle omstændigheder som gjorde, at Nicklas var nødt til at blive i Jylland, og jeg var nødt til at tage til København. Langdistanceforhold kan naturligvis sagtens lade sig gøre hvis man arbejder for det, og det er da heller ikke the end of the world, men jeg har bare indset at det har været møghamrende svært for mig at forholde mig til. Jeg har det i øvrigt rigtigt godt her i Randers, men jeg tænker utroligt meget over min fremtid og hvad der skal ske når jeg til januar (forhåbentlig) kan kalde mig bachelor i Global Nutrition and Health. Eftersom jeg pt. er i praktik og “kun” har min bacheloropgave tilbage, har jeg principielt ikke noget som kræver at jeg bliver i Randers, og tidspunktet for at flytte til København ville derfor passe fint. I øvrigt er jeg blevet tilbudt nogle muligheder i København som jeg ikke vil sige nej til. Jeg har overhovedet ikke været aggressiv i min boligsøgning, men alligevel dumpede der noget ned i hovedet som jeg takkede ja til. Det forholder sig helt anderledes nu, da der for bare en uge siden skete noget helt fantastisk. Nicklas har fået en gylden mulighed hos en fotograf i København hvor han, fuldstændig ud af det blå, er blevet tilbudt at gøre sin uddannelse færdig. Timingen kunne ikke have været mere perfekt! Det betyder så bare at vi nu står uden bolig og skal finde noget inden august. Stress! Det er dog en helt anden form for stress som jeg meget bedre kan håndtere. Jeg har decideret fået mere ro i sjælen fordi jeg ved at Nicklas og jeg kan være sammen. København bliver ikke MIT nye hjem, men VORES nye hjem. Forhåbentlig snart!

Derfor kunne jeg virkelig godt bruge jeres hjælp. Hvis I kender til en lejlighed i Storkøbenhavn (indre by, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro eller Frederiksberg) med minimum 2 værelser og en husleje på max 12.000 må I virkelig gerne give lyd! Jeg ved at der er mange der søger bolig og at det er vildt svært, men det er netop derfor at jeg gør noget anderledes og prøver at trække på mit netværk gennem bloggen. Jeg håber sådan at I har lyst til at hjælpe!

Translation: Long story short: I’m moving to Copenhagen with my boyfriend and since it’s a huge challenge to find an apartment I could really need your help! We need an apartment as soon as possible – no later than august. If you know of an apartment in Copenhagen with two or three rooms that costs no more than 12.000 dkr PLEASE let me know! It would be very much appreciated!

TWN-weekend

Third Wave Nutrition // Plantforce // rawfood.dk Jeg har brugt min weekend i selskab med Carina på at udvikle opskrifter for Third Wave Nutrition (TWN) som jeg pt. er i praktik hos. TWN har netop lanceret deres nye proteinpulver som vi har inkorporeret i alle opskrifterne. Carina har jeg lært at kende netop i forbindelse med praktikken, og det er jeg virkelig taknemlig for. Først og fremmest er vi et utroligt godt team rent arbejdsmæssigt, men vi har det også bare skide godt sammen personligt. Det er uden tvivl starten på et særligt venskab som allerede betyder meget for mig. Vi har i hvert fald allerede fået snakket om en masse tanker som vi begge går rundt med lige nu.

Carina har boet hos mig hele weekenden, og vi startede fredagen med at handle stort ind og derefter få serveret de lækreste tunbøffer på årets første grillaften. Samme aften gik vi i gang med at eksperimentere med nogle forskellige opskrifter. Det der med at udvikle opskrifter er altså virkelig ikke så let som det lyder. Jeg gør det jo i forvejen til bloggen, så jeg vidste det godt på forhånd, men jeg blev alligevel lidt overrasket over hvor stort et projekt vi havde kastet os ud i. Mit køkken var i hvert fald ret presset den aften (og resten af weekenden)! Det er nok ikke meget galt hvis jeg siger at vi har opholdt os i køkkenet 70% af tiden (resten af tiden brugte vi på at spise…). Vi fik blandt andet eksperimenteret med cookies, pandekager, proteinbarer, kokosmakroner, glasur, nutella, cookie dough kugler og gulerodskage. Det meste af lørdagen brugte vi i et fotostudie hvor vi fik lavet nogle ret lækre billeder af de vellykkede eksperimenter. Det blev til 5 opskrifter som inden længe vil blive gjort tilgængelige. Jeg glæder mig virkelig til at dele dem med jer! Især gulerodskagen. Mums.

Derudover blev der optaget lidt film til et andet spændende projekt, og som det måske fremgår af ovenstående stills, blev der også plads til en hel del spas.

Translation: I spent this weekend with my friend Carina developing recipes for Third Wave Nutrition. The recipes turned out great and will be available on their website very soon.

Om en følelsesladet weekend

JL yoga shoot 8056

Jeg sidder i dette øjeblik og smiler over hele hovedet samtidig med at tårerne presser på. Jeg har vist aldrig nævnt det direkte her på bloggen, men man kan roligt sige at jeg er en über-følsom person. Det jeg har oplevet gennem de sidste 3 dage har simpelthen gjort så stort indtryk på mig at jeg får brug for nogle timer, måske dage, måske uger, til at fordøje det hele.

I går aftes kom jeg hjem fra København hvor jeg har været på uddannelse. De fleste af jer ved sikkert at jeg underviser i Bodyflow og at jeg har en meget stor kærlighed til yoga som vokser og vokser. Derudover er jeg nok ret videbegærlig og har et brændende ønske om konstant at udvikle mig, personligt såvel som professionelt. Det var vel en kombination af alle de ting som gjorde at jeg – i sidste øjeblik og efter meget lang tids overvejelse – tilmeldte mig Advanced Training Module (ATM) i Bodyflow. ATM er en slags overbygning på den grunduddannelse som man tager når man uddanner sig til Bodyflow-instruktør. I alt har weekenden budt på 22 timers undervisning og personlig udvikling. Som jeg skrev på min Instagram-profil, var jeg allerede efter den første dag fuldstændig udmattet mentalt – men på en virkelig god måde. Jeg har fået så ufatteligt meget med fra den uddannelse. Først og fremmest har jeg selvfølgelig fået en masse avancerede redskaber som jeg kan bruge i min Bodyflow-undervisning, men jeg har også lært en masse om mig selv, hvor jeg gerne vil hen, og hvordan det skal ske. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået så smukke ord som jeg fik fra Kristin, vores fantastiske underviser og coach. Det mest rørende var dog da hun fortalte mig at min sidste præsentation havde fået hende til at græde. Det er simpelthen et øjeblik jeg aldrig glemmer, og havde jeg ikke siddet blandt en flok mennesker jeg ikke rigtigt kendte, havde jeg nok også selv fældet en tåre fordi jeg følte mig så glad og taknemmelig.

Jeg har haft en masse forventninger til selve uddannelsen og håb for fremtidig udvikling, men mit ydmyge gemyt har ikke rigtigt turdet forestille sig hvad det eventuelt kunne føre til på længere sigt. Det har Kristin dog formået at lave om på, og jeg er så spændt på den næste store udfordring der venter mig. Lige nu er jeg dog nødt til at prøve at flytte mit fokus fuldstændigt og vende tilbage til min minibachelor som skal afleveres om 11 dage. Forhåbentlig kan noget af energien fra weekendens oplevelser bruges til at skrive en god opgave.

Translation: This weekend has been magical. I spent the last three days in Copenhagen, doing the Advanced Training Module in Bodyflow. I learnt so much about the program and myself and it really feels like I got an injection of new energy. Hopefully I can use that to start writing the mini version of my Bachelor’s thesis that’s due May 15.