Jeg rydder op og går offline

Det lyder så voldsomt at sige at jeg rydder op i mit liv. Måske endda lidt kliché-agtigt. Men det er ganske enkelt det jeg gør i øjeblikket.

Lige nu er det dog først og fremmest mit køkken jeg rydder op i. I går blev vi nemlig færdige med at skyde de sidste billeder til min kommende kogebog, og nu kan jeg endelig begynde at få mit køkken til at ligne sig selv igen uden desserter og ingredienser til desserter alle vegne. Hvis I kun følger med her på bloggen og ikke på min Instagram-profil, ved I måske ikke at jeg i løbet af de sidste par uger har haft 7 intense dage i fotostudiet sammen med mega-mega-mega dygtige Chris Tonnesen for at forevige de i alt 100 opskrifter til min kogebog. Det er et helt vildt omfattende projekt som har krævet al min tid og al min energi hvilket også har resulteret i at jeg ikke har haft et gram af overskud til at opdatere bloggen. Det næste skridt i mit kogebogsprojekt er at gøre manuskriptet færdigt som jeg skal aflevere i næste uge. Dét kommer nok også til at kræve offlinetid og inaktivitet her på bloggen.

Men tilbage til oprydningen. Selvom jeg har været dybt optaget af kogebogen de sidste mange uger og stort set kun har kunnet tænke kache kache kache , er der sket en masse andre ting i mit hoved. At være så dybt engageret i et projekt og få lov til at lave noget jeg virkelig brænder for og som jeg synes jeg er god til – dét har virkelig sat nogle tanker i gang. Jeg befinder mig et sted hvor jeg virkelig forsøger at tune ind på dét der føles godt og følge min intuition. Og det har altså givet mig et behov for at rydde op. På alle plan.

Det startede med (og indebærer stadig) en hel lavpraktisk form for oprydning. Jeg begyndte pludselig at rydde op i mine ejendele på en måde som jeg aldrig har gjort før. Det var slet ikke på den der “jeg vil også være minimalist og eje så få ting som muligt”-måde, men jeg havde brug for at tage stilling til de ting der fyldte i mit liv, og det nemmeste var simpelthen at gøre det med noget meget konkret. Mine ejendele. Tøj, møbler, beholdere, mapper, service, elektronik osv. Jeg siger jer… Det har været så befriende for mig at skille mig af med ting som jeg ikke bruger. Ting som jeg ikke havde glæde af. Ting som bare fyldte. Dem der har været i min lejlighed kan nok bekræfte mig i, at den er meget minimalistisk, og jeg ejer virkelig ikke mange ting, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor mange unødvendige ting jeg havde gemt væk i et skab eller en skuffe. Faktisk var det især Strala-bogen som åbnede mine øjne for decluttering og creating space – både ift. ens hjem, ens yogapraksis og ens mindset.

Netop mit mindset er også noget jeg har ryddet op i, og det kan jeg helt klart også takke Strala for. Måden jeg tænker om mig selv, måden jeg tackler udfordringer, måden jeg bearbejder ting, måden jeg værdsætter selv små ting. Alt det har jeg ligesom fået ryddet op i, og min tankevirksomhed er blevet helt anderledes. Det kræver nok sit helt eget indlæg hvis jeg skal forklare hvordan og hvorfor, så giv endelig lyd hvis I vil høre mere om det.

Noget andet som jeg virkelig har ryddet op i er mine prioriteringer. Det har jeg selvfølgelig været nødt til netop fordi min intention var (og stadig er) at finde ind til det der føles godt for mig. At sætte de bedste rammer for at have det godt. Ganske enkelt. Det har bl.a. krævet at jeg har lavet nye prioriteringer ift. mit arbejde, og det har især handlet om, hvor meget bloggen skulle fylde vs. hvor meget jeg gerne ville “ud i det virkelige liv”, altså arbejde med noget som ikke kræver at jeg er online. Derudover har jeg indset at jeg i alt for lang tid har været i en arbejdsmæssig situation hvor jeg simpelthen er blevet decideret udnyttet. Jeg har haft så mange uforklarlige grublerier, selvtillidsdyk og dage med ondt i maven af bekymringer, og det er desværre først nu jeg indser hvad det skyldtes. Det er aldrig noget jeg har prøvet før, og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle komme ud af det. Heldigvis er det et overstået kapitel og jeg glæder mig til at kunne lægge min energi andre steder hvor jeg bliver respekteret og værdsat. Jeg går rundt med en kæmpe drøm rent karrieremæssigt som jeg endelig føler jeg kan begynde at arbejde hen imod og dén proces kan jeg slet ikke vente med at tage hul på.

Ift. bloggen og det her med mere offlinetid har jeg også haft brug for en grundig oprydning i mit Instagram feed. I virkeligheden er det nok bare de sociale medier generelt. Jeg er inde i en fase hvor jeg har det meget ambivalent med alt det her SoMe. Jeg synes det er fantastisk at kunne kommunikere og connecte med så mange mennesker, og jeg synes hele tiden det åbner op for nye muligheder. Men især Instagram har jeg haft brug for at rydde op i. Helt konkret har jeg sorteret i hvem jeg følger i forsøget på at styre hvad jeg bliver eksponeret for. Dén oprydning har så ført til en anden oprydning på bloggen, fordi det fik mig til at vende blikket indad og tænke over, hvad det egentlig er for et signal jeg sender i gennem mine egne platforme. Jeg har slettet rigtigt mange gamle indlæg, sorteret i kategorier og lavet en masse forberedelser til at christinebonde.dk kan blive relanceret med et lidt anderledes fokus. Jeg skal dog liiige have afleveret mit kogebogsmanuskript før jeg for alvor kan få styr på det blogmæssige. Kender I en ekspert i digitalt design og SEO må I meget gerne give mig et tip!

Meget af alt det her kommer nok af at jeg er blevet Strala-ficeret, altså at jeg virkelig har taget deres filosofi til mig. Deres redskaber og værdier giver nemlig ikke kun mening når man befinder sig på sin yogamåtten, men også i livet hvor de har skabet utroligt meget værdi for mig. Der er simpelthen så mange fantastiske værdier inden for Strala, og selvom mange af dem er super simple og ikke nødvendigvis unikke, har de været ret så banebrydende for mig. Ja, life-changing vil jeg faktisk sige.

Det var egentlig ikke meningen at det skulle blive sådan et livsstatusindlæg, men det er vel blandt andet det der sker under en grundig oprydning. At man får overblik og lige gør status over situationen. Jeg føler i hvert fald at jeg er gået fra en simpel klædeskabsoprydning til et noget mere omfattende projekt hvor jeg rydder op i nærmest alt jeg kan komme i nærheden af.

Jeg håber at I stadig er med derude selvom jeg har været offline og begravet i oprydning. Og så vil jeg lige sige TAK for alle de kommentarer og beskeder jeg har fået i forbindelse med mit kogebogsprojekt. Det sætter jeg enormt stor pris på. Jeg vender snart tilbage <3

Rejselyst? Digital nomade? Store drømme?

Rejselyst? Digital nomade? Store drømme?

Inden for to uger har jeg tilbragt fem dage på Island og en uge i Frankrig. For nogen er det måske åbenlyst hvad jeg vil sige nu, men det har været fantastisk at være ude at rejse, og jeg har virkelig, virkelig nydt det – så meget at jeg i dén grad har fået vækket min rejselyst, og det er faktisk en helt ny følelse for mig.

Se også: Min første vlog – 5 dage på Island

Det har handlet meget om mine rejser på det seneste, og jeg har delt rigtigt mange af mine rejsetanker og -oplevelser med jer. Det er selvfølgelig først og fremmest fordi det er dejligt at dele de gode oplevelser, og rent personligt er det også vildt hyggeligt for mig (og min familie) at kunne kigge tilbage på gamle indlæg og genopleve stemningen og oplevelserne gennem billederne. Når jeg deler mine rejseoplevelser på min blog er det i hvert fald dét der giver mig mest værdi, og så håber jeg at det kan inspirere jer til hvad man kan foretage sig når man er ude i den store verden.

Se også: Hjemrejse og rejsereflektioner

Jeg er ellers ikke typen der rejser meget. Mine forældre har deres feriebolig i Frankrig (som også er mit andet hjem), og her tager vi ned hver sommer. Det har ligesom været en tradition i evigheder. Jeg føler mig så privilegeret at jeg i princippet altid kan se frem til en sommerferie i sydens sol. Men hvis man ser bort fra dét, rejser jeg ikke særligt meget. Jeg er ikke en af dem der tager på skiferie hver vinter. Jeg er ikke en af dem der bestiller en afbudsrejse til Mallorca når det danske vejr er allermest trist. Jeg er ikke en af dem der sparer op og planlægger den helt store oplevelsestur til Østen eller Australien i flere uger eller måneder. Og ved I hvad? Faktisk har jeg nogle gange følt mig forkert på grund af dét. Forkert fordi jeg ikke havde den der rejselyst og trang til at komme ud og opleve verden lige som alle andre.

Det har nok noget at gøre med at jeg først og fremmest er en tryghedsnarkoman. Jeg kan sgu godt lide at være hjemme i Danmark. Derudover har det selvfølgelig også noget at gøre med at jeg har prioriteret min tid og mine penge anderledes. Men det der med at rejse og opleve verden… Er det ikke noget som alle drømmer om? Jeg har indtryk af at langt de fleste mennesker drømmer om at have pengene og friheden til at rejse mere, men den trang og udlængsel har jeg aldrig rigtigt oplevet. Ikke før nu. Især min tur til Island åbnede mine øjne og gjorde mig opmærksom på hvad det at rejse gør ved mig.

Min rejselyst er pt. så stor at jeg går med en kæmpe drøm om at bosætte mig i et andet land over en længere periode. Jeg drømmer om enten New Zealand eller Australien, men jeg har ingen anelse om hvor det helt præcist skulle være, og jeg er heller ikke 100% sikker på hvad jeg skulle foretage mig. Jeg kan bare mærke at noget inden i mig gerne vil udnytte at jeg som sådan ikke er bundet af noget lige nu plus at jeg kan udføre mit arbejde hvor som helst i verden. Kunne jeg blive en slags digital nomade? Kombinere arbejde og rejselyst? Gøre noget der både skræmmer mig og tænder mig?

Det er lidt angstprovokerende at sige det højt. At sige højt hvad jeg virkelig drømmer om. Men jeg tror også det er nødvendigt. Jeg øver mig i hvert fald i at blive bedre til at sætte ord på mine drømme og inddrage mine nærmeste i dem.

Er der nogen af jer der går rundt med lignende tanker?
Christine_bottom_2

“Du smiler mere”

%22du-smiler-mere%22

– og dén kommentar fik smilet til at blive endnu bredere!

Det var min mor der for et par dage siden sagde sådan til mig. Jeg var i gang med dagens tredje tandbørstning og vi snakkede derfor lidt om mit Invisalign-forløb. Til de af jer der ikke lige ved hvad jeg snakker om, kan jeg kort fortælle at jeg er i gang med en tandretning med Invisalign som er nogle meget diskrete plastikskinner man kun tager ud for at spise og drikke.

Se også: Invisalign #1 – Første dag som braceface

Selvom jeg nu er på skinne nummer 25 ud af 37 og dermed over halvvejs i mit forløb, er der faktisk ikke rigtigt nogen der har kommenteret på mine tænder og bemærket at de har ændret sig. Nicklas mener at han kan se det på mine hjørnetænder (aka. Dracula-tænderne), men jeg tror kun det er fordi jeg så ofte har spurgt ham om han kan se en forskel. Haha! Jeg kan dog selv se en tydelig forskel, og det er jo dejligt.

Min mor, som jeg ikke har set ret meget siden jeg startede på tandretningen, kunne dog ikke se den store forskel da jeg snakkede med hende om det for et par dage siden. Det kom faktisk lidt bag på mig. Jeg regner ikke med at folk som jeg ser hver dag lægger mærke til om mine tænder ændrer sig, men jeg var ret overbevist om at min mor ville kunne se en forskel – især fordi hun jo kender mit tandsæt ret godt. Hun havde dog bemærket noget andet, som gjorde mig endnu mere glad og som var lidt af en øjenåbner.

“Du smiler mere”, sagde hun.

Jeg tænkte ikke længe over det før jeg kunne give hende ret. Og det er altså ikke kun fordi jeg pt. befinder mig i mit andet hjem i Sydfrankrig hvor solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen siger +20 grader. Det er uden tvivl også fordi jeg begynder at finde mig til rette med mit nye smil. For det ér virkelig som at få et helt nyt smil.

Se også: 5 (uventede) fordele ved Invisalign

Jeg har faktisk aldrig tænkt over at jeg sjældent smiler med tænderne. Det er ikke ligefrem noget jeg har gået og bekymret mig over, men der er tilsyneladende noget der alligevel har holdt mig lidt tilbage. Da jeg tog beslutningen om at få Invisalign, var det dog primært pga. det funktionelle aspekt og ikke det kosmetiske. Min motivation for at starte på forløbet kan I i øvrigt læse alt om lige HER. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke gjorde min forfængelighed glad at få et pænere tandsæt, men det er så meget mere end det. At blive gjort opmærksom på at jeg smiler mere, er noget der gør mig langt mere glad end at få bekræftet at mine tænder er blevet mere lige. Det kan umiddelbart virke som en lille ting – at smile mere – men jeg synes det er intet mindre end fantastisk.

Det var lige en lille Invisalign-update og en hilsen fra det sydfranske. Ha’ en skøn start på ugen, folkens 💚
Christine_bottom_2

16 timers yoga på 2 dage

16-timers-yoga-paa-2-dage-1

Hej derude! Nyder I jeres søndag? Jeg er lige landet efter at have kørt release på CXWORX26 og BODYFLOW76 i Fitnessdk Adelgade. Det gik simpelthen så godt, og salen var propfyldt med glade og smilende mennesker. Dét var virkelig en fantastisk måde at starte søndagen på. Tak til jer der deltog 💚

Er jeg den eneste der ofte er lidt ekstra eftertænksom om søndagen? Eftertænksom er måske ikke det rigtige ord, men reflekterende lyder bare lidt for langhåret. Jeg bruger som regel altid min søndag på at planlægge og se frem til den kommende uge, men i dag ser jeg også frem til de kommende måneder. Jeg har nemlig gang i en ret så skøn nedtælling herhjemme. Hvis I har fulgt med på det sidste, ved I at der venter mig ikke bare én, ikke bare to, men hele tre rejser inden for de kommende to måneder. Først skal jeg besøge Island, derefter skal jeg til Frankrig, og kort tid efter går turen til USA. At rejse så meget er bestemt ikke noget jeg plejer at gøre. For det første har jeg ikke haft den helt store udlængsel, og for det andet har jeg ikke haft mulighed for det hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Det er faktisk også lidt overvældende – på den gode måde selvfølgelig – at jeg lige pludselig skal besøge tre meget forskellige destinationer inden for så kort tid, og at det hele bare går op i en højere enhed.

Strala Training

Der er kun én af rejserne som jeg havde forudset, og det er rejsen til USA. I slutningen af maj rejser jeg til New York, og den tur kommer til at indebære intet mindre end 16 timers yoga på 2 dage. Nogle af jer kan måske huske at jeg længe har snakket om at tage en yogauddannelse, og nu sker det altså. Jeg har nemlig besluttet mig for at uddanne mig inden for Strala Yoga. Jeg har gjort mig enormt mange overvejelser om den yogauddannelse – hvor og hvordan og hvornår og hos hvem og ikke mindst hvorfor – men det kræver sit helt eget indlæg. Det korte af det lange er at min første yogauddannelse (for ja, jeg har på fornemmelsen at det ikke bliver den sidste) kommer til at foregå i New York hvor selveste Tara Stiles, som jeg er enormt fascineret af, skal guide mig og en masse andre i gennem Strala Training på et intensivt 2-dags kursus.

Yogalærer på 2 dage?

Jeg tror aldrig jeg har haft en drøm om at blive yogalærer. At få den titel har i hvert fald aldrig været min motivation for at tage en yogauddannelse. Til gengæld er jeg motiveret af at lære og udvide min horisont inden for yoga og hvordan bevægelse, velvære og sundhed anskues inden for dén verden. Når jeg kommer hjem fra New York er jeg forhåbentlig blevet så meget klogere på yoga, og selvfølgelig især Strala Yoga, så jeg kan få lov at videregive det til andre.

Men kan man blive yogalærer på bare 2 dage? Det ved jeg ikke. Der er helt sikkert nogle yogaentusiaster som vil tænke “Et kursus på 2 dage er jo ingenting i forhold til de 200, 300 eller 500 timer som rigtige yogauddannelser varer”. Sådan har jeg også selv tænkt, må jeg indrømme, men heldigvis satte det også ret hurtigt gang i lidt mere refleksion. Hvad er en rigtig yogauddannelse egentlig? Er man mere rigtig fordi man har en længere (og nogle vil måske endda sige finere) uddannelse i baggagen? Kræver det at man dyrker det spirituelle og har fået en eller anden form for åbenbaring? Jeg er med på at man selvfølgelig skal have en vis form for viden og erfaring m.m. for at kunne undervise andre mennesker i yoga på en måde som er både sikker og givende. Jeg synes bare det er paradoksalt at der i yogaens verden er noget som er lidt mere rigtigt end andet. Jeg tror ikke nødvendigvis man er en bedre yogalærer fordi man i løbet af sin uddannelse har været på en lang spirituel rejse hvor man har fundet sig selv og revolutioneret sit livssyn.

Læs også: Yoga er spild af tid

Handler yoga ikke netop om at være åben, gøre plads til alle og ikke være dømmende? For at være helt ærlig synes jeg faktisk netop at yogaverdenen nogle gange kan være lidt fordømmende, og når det kommer til yogauddannelser er der helt klart også nogle som er mere respekterede end andre – afhængig af hvem man spørger selvfølgelig. Jeg har i hvert fald ofte været ude for, at en yogalærer får lidt ekstra credit hvis vedkommende har taget en 500-timers uddannelse (Teacher Training) i Indien frem for “bare” en 200-timers uddannelse på Bali. Det er vel også meget overførbart til andre erhverv og brancher – at man får mere anerkendelse hvis man har mere erfaring og har taget sin uddannelse et særligt sted – men at det findes i yogaens verden ærgrer mig lidt.

At undervise eller at guide

Uanset hvad glæder jeg mig helt vanvittigt meget til at komme til New York og dykke ned i Strala Yoga med 16 timers intensiv undervisning. Jeg har faktisk kun prøvet dén yogaform et par gange, men jeg faldt pladask for det med det samme. Den legende tilgang til yoga (og træning og kost og sundhed og velvære i det hele taget) er lige mig. Jeg elsker også at man i Strala-regi ikke bliver kaldt for hverken lærer, underviser eller lignende. Man bruger ordet guide om den person som står for at føre deltagerne sikkert i gennem en klasse gennem udforskning af bevægelse. Det er altså virkelig noget der tilfredsstiller en ordkløver som mig. Især fordi jeg ofte har tænkt over om man overhovedet kan undervise folk i yoga. Jeg synes der ligger noget meget begrænsende i ordet “undervisning” – som om der er en rigtig(ere) måde at dyrke yoga på. Jeg har ikke lyst til at uddanne folk i hvordan de skal bevæge sig. Det skal ikke føles som en instruktion. Jeg vil gerne guide, inspirere og motivere til at inkorporere en masse bevægelse i hverdagen og helst på så alsidig og intuitiv en måde som muligt. Jeg ved godt at jeg er en kæmpe ordkløver, men kan I se hvad jeg mener?

Jeg tager nogle ekstra dage i New York i forbindelse med uddannelsen, og jeg er i gang med at finde et kamera så jeg kan dokumentere min første lille yogarejse i videoformat. Vlogger og professionel YouTuber bliver jeg nok aldrig, men nu må vi se 😉

Christine_bottom_2

Kontrakten er underskrevet

kontrakten-er-underskrevet-1

Godaften med jer! Jeg sidder her i sofaen og forsøger at glemme at det ikke lige har været min dag i dag. I ved – en af de dage hvor alting bare er lidt op ad bakke uden at man helt ved hvorfor. Jeg har simpelthen følt mig så demotiveret, uinspireret, energiforladt og i halvdårligt humør. Alligevel sidder jeg med det største smil på læben og med den bedste fornemmelse i maven på grund af en stor nyhed som jeg ikke kan vente med at dele med jer. I dag har jeg nemlig underskrevet en kontrakt på et projekt som jeg er helt vildt glad, stolt og taknemlig over.

Jeg skal udgive en kogebog!

Nogle af jer kan måske huske at jeg tilbage i oktober sidste år blev kontaktet af et forlag som gerne ville lave en bog sammen med mig. Jeg blev SÅ glad for den henvendelse, og jeg så det (og ser det stadig) som et kæmpe skulderklap. Long story short: Jeg havde en fin dialog med det pågældende forlag omkring projektet, men min mavefornemmelse var bare ikke helt rigtig, så jeg endte, efter ufatteligt mange overvejelser, med at takke nej. At takke nej til et drømmeprojekt var virkelig svært (jeg kunne jo ikke vide at jeg ville få en ny chance et andet sted kort tid efter) men jeg følte bare at der var for mange steder jeg var nødt til at gå på kompromis.

At lave en kogebog er virkelig et drømmeprojekt for mig, og sådan skulle det også helst føles. Helt nede i maven. Og det er i dén grad tilfældet lige nu. Der er et match mellem forlagets idé og dét jeg kan, som gør at det føles helt rigtigt. Og mega spændende. Jeg er jo helt grøn i alt det her! Jeg har længe vidst at det højst sandsynligt ville ende godt med det nye forlag, men som den jyde jeg nu engang er, har jeg hele tiden sagt “Jeg vil ikke glæde mig for tidligt eller juble over det før jeg står med en underskrevet kontrakt i hånden”. Dén drøm gik i opfyldelse i dag, og jeg er allerede i fuld gang med det kæmpe projekt det er at lave en kogebog.

Jeg skal nok fortælle meget mere om ideen med bogen osv., men jeg blev simpelthen nødt til at dele nyheden med jer. Jeg skal vidst også lige have et par dage til at fatte at min drøm rent faktisk går i opfyldelse 💚

Christine_bottom_2

Glad og stolt

glad-og-stolt-1-1

glad-og-stolt-1-2

Jeg er ekstra taknemlig lige for tiden. Faktisk bobler det lidt indeni, og det er længe siden jeg har været så spændt, glad og stolt.

For næsten et halvt år siden fik jeg et virkelig fornemt tilbud fra en kvinde, som jeg dengang aldrig havde mødt. Jeg havde dog fulgt hende længe på de sociale medier, og jeg var (og er stadig) meget fascineret af hendes tilgang til og evner inden for sundhed, kost og træning. Hun har så mange beundringsværdige talenter og indsigter, og jeg kan ikke vente med at begynde at arbejde sammen med hende og resten af holdet som kun lige for nyligt at kommet helt på plads.

I august kunne Malene Arvin, stifter af YO STUDIOS & YO WEAR, fortælle mig, at hun og hendes partner (som også er hendes dygtige mand) gerne ville udvide til København. I den forbindelse var de bl.a. på udkig efter undervisere, og jeg kunne ikke svare andet end ja, da jeg fik tilbuddet om at blive en del af YO STUDIOS KBH. Jeg tror slet ikke jeg har nævnt det her på bloggen, men det gør mig så glad endelig at dele med jer, at jeg skal være med på holdet når YO åbner i København. Jeg skal undervise i 4 forkellige koncepter, som I allerede kan finde på holdplanen lige her, og jeg kommer desuden til at tilbyde andre ting, som jeg stadig arbejder på bag kulissen.

I fredags mødtes jeg med nogle af mine kommende kollegaer i det spritnye studie, som stadig er ved at blive klartgjort, så det kan stå helt færdigt til åbningseventet den 28. januar. Jeg siger jer… Det bliver SÅ godt! Det er de fineste, hyggeligste og mest inspirerende omgivelser, og der kommer til at være den fedeste blanding af hold, events, forløb og workshops. Jeg er så beæret over, at jeg får lov at være en del af et hold med så mange kompetente mennesker.

 

Ses vi i YO STUDIOS på lørdag kl. 12-16?

Læs mere om åbningseventet og tilmeld dig her.

Christine_bottom_2

Alternative målsætninger i 2016

alternative-maalsaetninger-i-2016-1

Jeg har aldrig været specielt glad for hardcore planlægning og to do-lister, og det skyldes nok at jeg engang blev præsenteret for et bestemt udtryk som virkelig gjorde indtryk på mig og fik mig til at tænke over, hvor meget vi egentlig sætter i skema. Vi forsøger at skabe struktur så vi kan nå vores mål og udfolde os, men paradoksalt nok kan det faktisk være utroligt begrænsende. Over planning kills magic. Det er noget som giver rigtigt meget mening for mig og som jeg stadig lever efter. Med tiden har jeg dog fundet ud af at jeg fungerer godt med små daglige to do’s og at skrive mine drømme og ambitioner ned på et stykke papir. Det første er primært for min egen produktivitets skyld og sidstnævnte er lige så meget for at give plads til refleksion.

Mine målsætninger for 2016 er nok alternative i mere end én forstand. For det første ved jeg ikke engang om “målsætninger” er det rigtige ord at bruge. Jeg vil dog ikke kalde dem for nytårsforsæt. Egentlig er det nok mest ønsker eller drømme, for der er ikke lagt nogen decideret plan for hvordan jeg skal nå dem, og de lever ikke ligefrem op til SMART-modellen. Det specielle ved mine målsætninger er at jeg skrev dem ned den 31. december 2015 og ikke har kigget på dem siden. Jeg har ikke på noget tidspunkt taget dem frem for at sikre mig at jeg var på rette spor. Nu, et år senere, er det virkelig interessant at tage dem frem igen og kigge på om jeg, uden at have planlagt det, egentlig er kommet tættere på noget af det jeg ønskede mig.

Jeg tænkte at det kunne være sjovt at give jer et lille indblik i nogle af de ting jeg skrev ned dengang. For et år siden havde jeg bl.a. ambitioner om at:

prioritere mere yoga og alsidig bevægelseYoga har helt klart fyldt mere for mig i 2016 end det nogensinde har gjort før, og jeg har også brugt meget tid på at træne anderledes og ændre min tankegang i forhold til netop det. Uden at afsløre for meget har jeg i hvert fald banet vejen for, at det er noget som kommer til at definere mit arbejdsliv rigtigt meget i 2017,

fokusere på min karriere og finde min vej. I januar færdiggjorde jeg min bachelor i Nutrition and Health med et 12-tal, og dét var nok mit allerstørste (og allermest konkrete) mål for 2016. Kort sagt har jeg i dén grad brugt 2016 på at spore mig ind på, hvad jeg egentlig drømmer om, og det resulterede bl.a. også i et exit som har givet mig mulighed for at gå all in på det jeg virkelig vil. 2016 var også året hvor jeg oprettede egen virksomhed og tog en beslutning om at gå all in på bloggen for at se hvad det kan bringe.

bruge mobilen mindre. Denne målsætning var i virkeligheden tænkt som mere tid offline, og på dét punkt har jeg ikke ligefrem levet op til mine egne forventninger. I 2016 har jeg nemlig brugt både mobil og computer rigtigt meget i forbindelse med arbejde, og jeg kan mærke at jeg i det kommende år skal være endnu mere opmærksom på, at skærmtid ikke kommer til at fylde for meget.

jagte den der håndstandJeg kan tydeligt huske, at mit mål ikke var at mestre håndstanden inden 2016 var ovre, men egentlig bare at tage håndstandstræningen op igen og finde ud af, om jeg skulle få én til at lave et program til mig denne gang. Selvom det blev november før jeg for alvor fik gjort noget ved det, må jeg indrømme at jeg er virkelig glad for hvor meget der er sket. Efter jeg allierede mig med min coach, Niels Jørgensen, er jeg i hvert fald tættere på at mestre en fritstående håndstand end jeg nogensinde har været.

Jeg har en hel del planer for 2017, og jeg kommer nok også til at være mere struktureret omkring mange af dem, men jeg vil stadig holde fast i at der skal være plads til en lille smule magic 😉 Senere i dag vil jeg skrive dem alle sammen ned på et stykke papir, og så bliver det altså sjovt at tage det frem igen om et år og se hvor jeg endte.

Til sidst vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt nytår og sige TAK fordi I følger med. Jeg håber at I bliver hængende i 2017 💚

 

Christine_bottom_2

Mit exit

mit-exit-1

Selvom jeg aldrig har været overbevist om at det var det helt rigtige valg samtidig med at min mavefornemmelse ikke har været helt god, kom det alligevel som lidt af en overraskelse da jeg fandt ud af at jeg var endt det forkerte sted. At jeg havde truffet det forkerte valg. Én ting er at opdage dét, en anden ting er at handle på det og ændre kurs.

Jeg har lovet jer en opdatering på min frustration i forhold til mit nye studie, og det kan egentlig gøres ganske kort. Jeg er nu officielt udmeldt af uddannelsen.

Læs også: Jeg er optaget på kandidatuddannelsen men hvor er min begejstring?

Først og fremmest skal jeg måske lige sige, at jeg godt ved, at der er masser af studerende som vælger forkert og dropper ud. Måske endda op til flere gange i løbet af deres uddannelsestid. Det er helt normalt og ikke verdens undergang. Jeg tror dog ikke der er nogen som synes det er særligt fedt ikke at gennemføre noget som man har sat sig for. For mig har det i hvert fald været ufatteligt svært at affinde mig med at jeg skulle afslutte noget uden at gøre det færdigt. Det har taget mig lang tid at acceptere, og jeg har slået mig selv oven i hovedet mange gange pga. det. Jeg har simpelthen følt mig som den største fiasko.

Et stykke papir

På papiret er Integrated Food Studies lige mig. En uddannelse hvor man studerer fødevarer og anskuer dem fra rigtigt mange vinkler – ernæringsmæssigt, socialt, politisk, designmæssigt, produktionsmæssigt m.m. Alt det som min nysgerrighed og mit videbegær ville elske. Det lød næsten for godt til at være sandt… And you guessed it. Det var det også. Bagsiden var nemlig, at man med så mange fokusområder aldrig rigtigt kommer i dybden med noget som helst. Flere af lærerne sagde endda til mig direkte, at mange fag og forløb ville være lidt overfladiske. Altså WTF?! Jeg havde en forventning om at en kandidatuddannelse ville være dét mere fokuseret end en bacheloruddannelse, og at jeg derfor kunne regne med at gennemhøvle nogle emner som jeg ville føle mig ekspert i efterfølgende. Jeg er sikker på at det er den fornemmelse man har efter kandidatafhandlingen, fordi man har siddet med det så længe og så intenst, men noget sagde mig at det ikke var nok. Samtidig tænker jeg, at jeg ikke behøver at skrive en kandidatafhandling for at fordybe og specialisere mig i et emne – medmindre jeg selvfølgelig skal bruge et stykke papir der kan bekræfte det…

Jeg kom til et punkt hvor jeg kunne mærke, at min eneste motivation for at fortsætte på studiet var, at jeg i 2018 ville stå med et stykke papir i hånden. Et bevis på at jeg havde taget en kandidatgrad. En slags blåstempling. Noget der kunne gøre min viden verificerbar, og noget der kunne hæve mit lønniveau. Jeg ved at mange af mine daværende medstuderende har præcis den samme motivation, men noget sagde mig bare at det ikke burde være sådan. Jeg har gjort mig utroligt mange tanker om det skide stykke papir, og der er selvfølgelig en lang række af både plusser og minusser. I sidste ende har jeg nok bare ikke lyst til at lade mig definere af et fint stykke papir men snarere min erfaring og de ting jeg har udrettet.

Planer for fremtiden

For første gang i mange år er min fremtid ikke mejslet i sten. Der er med andre ord ikke nogen fast plan. I hvert fald ikke nogen med en lang tidshorisont. Jeg har en masse ting på tegnebrættet og bare generelt en masse ønsker for fremtiden, men intet er sikkert. Netop følelsen af sikkerhed var til sidst også noget af det eneste der holdt mig på studiet. Rent økonomisk er en SU da bedre end ingenting, og det er da også meget rart at kunne udskyde det der rigtige voksenliv et par år. Teoretisk.

Min oprindelige plan var at tage kandidatuddannelsen mens jeg sideløbende ville fortsætte mit arbejde og køre diverse projekter – projekter som jeg allerede var involveret i inden studiestart. Selvom Integrated Food Studies er et fuldtidsstudie, var jeg overbevist om at det hele ville kunne lade sig gøre, fordi uddannelsen lægger op til at man også engagerer sig andre steder og gerne snuser lidt til entreprenørskab og iværksætteri. Long story short: Det viste sig ikke helt at være rigtigt, og jeg blev ikke ligefrem mødt med hverken accept eller entusiasme i forhold til at jeg prioriterede min egen virksomhed så højt som jeg gjorde.

Nu har jeg taget et valg, og jeg har nedprioriteret studiet helt. Mit exit skulle faktisk vise sig at være lige præcis det spark jeg havde brug for, og jeg er endelig nået dertil hvor det føles rigtigt godt. Jeg har tilladt mig selv at følge min mavefornemmelse og satse på det jeg brænder allermest for – også selvom det involverer langt flere ricisi på flere forskellige plan. Der er dog stadig én universitetsuddannelse som jeg går og drømmer om, og jeg søgte faktisk også ind på den i år, men fik desværre afslag pga. manglende ECTS-points. I sidste uge blev jeg gjort bekendt med at der er kommet nogle nye regler som gør, at de på den pågældende uddannelse ikke optager ansøgere med supplering (noget jeg i øvrigt slet ikke kan se logikken i). Faktisk var dét endnu et slag i maven og noget som jeg lige skulle sluge, men nu vil jeg fjerne mit fokus fra kandidatuddannelsen og lægge alle mine kræfter i noget helt andet. Jeg går all in på min platform, min undervisning, mit bogprojekt, min trang til at skabe og alt det jeg synes er skidesjovt og som samlet set har vist sig at kunne få tingene til at løbe rundt. Uddannelse bliver dog ikke lagt helt på hylden, men den som jeg stadig har i tankerne involverer ikke noget universitet men derimod en udlandsrejse og en hel måned med fordybelse. Måske kan I huske at jeg nævnte det her.

Puhha, det blev en lang smøre om hvad der føles som et skræmmende men også utroligt givende U-turn i mit liv. Er der nogle af jer der har oplevet noget lignende? Jeg vil så gerne høre din historie!

Christine_bottom_2

Invisalign #4 – Min behandling

invisalign-4-min-behandling-2

invisalign-4-min-behandling-1

I dag er det præcist en måned siden jeg startede mit forløb med Invisalign, og jeg er så, så, glad for det. Jeg har allerede givet jer et indblik i min første dag som braceface (HER), min motivation og min økonomi (HER) og nogle lidt spøjse ting jeg oplevede den første uge (HER). Nu tænkte jeg det var på tide at fortælle lidt mere om hvad min behandling og hele mit forløb egentlig indebærer.

Mit forløb med Invisalign

Til at starte med blev min behandling vurderet til at tage ca. 2 år. Det lange forløb skyldes primært at alle mine 4 hjørnetænder skal flyttes ret meget, og lige præcis hjørnetænderne er svære at rykke rundt på fordi de har så kraftige rødder. Jeg har fået en behandlingsplan som indebærer 37 skinner og som er estimeret til at være 86% af hele forløbet. Derefter vil der være en fase de kalder refinement, som er til de allersidste justeringer, fx at skabe plads til den lille metaltråd der fastgøres på bagsiden af tænderne for at sikre at tænderne ikke rykker sig tilbage.

7 eller 14 dage med skinner?

Hvor længe man skal gå med hver skinne er, så vidt jeg kan forstå, også individuelt. Det afhænger simpelthen af hvor flittig man er til at gå med skinnerne. Hvis ikke man bærer dem i de anbefalede 22 timer i døgnet (i gennemsnit), kan tænderne ikke rykke sig som beregnet, og så er man nødt til at have dem på i længere tid. Jeg havde min allerførste skinne på i 14 dage, men de efterfølgende skinner har jeg kun haft på i 1 uge. Det er en vurderingssag, og man kan aldrig helt forudsige hvordan kroppen reagerer, og derfor er det også svært at vide nøjagtigt hvor lang tid behandlingen kommer til at tage. Jeg er pt. i gang med skinne nummer 4 og fik i mandags de kommende 4 skinner med hjem. Det er helt klart den bedste gave jeg nogensinde har fået med hjem fra tandlægen – meget bedre end de små stykker legetøj jeg fik lov at vælge da jeg var lille 😉 Det er vildt motiverende for mig at kunne skifte skinne hver uge, da det minder mig om at der hele tiden sker noget. Tænderne flytter sig simpelthen en lille smule uge efter uge efter uge. Jeg er også lige nødt til at nævne at jeg fik masser af ros fra min søde behandler, Sandra, som tydeligt kunne se at jeg var god til at få brugt skinnerne som jeg skulle 😄 Jubiiii!

Sandpapir mellem tænderne

Noget andet der også er forskelligt fra person til person er, om man skal have slebet mellem tænderne. Det er noget man gør for at skabe plads til at tænderne kan rykke sig. I mit tilfælde har det været nødvendigt, nok især fordi mine tænder sidder så tæt, og jeg skal have det gjort af flere omgange. Jeg fik min første slibning for et par uger siden, og det var præcist som min Sandra havde forberedt mig på: meget ubehageligt men ikke smertefuldt. Tandlægen bruger noget der ligner en meget tynd miniatureudgave af et stykke sandpapir som først skal presses ned mellem tænderne og derefter køres frem og tilbage for at slibe en lille smule på tænderne. Man bliver hevet en del i læberne og faktisk hele munden, og det er bestemt ikke en rar lyd når der bliver filet frem og tilbage, men det gør ikke ondt mens det står på. Bagefter var mit tandkød dog ret ømt. Jeg glæder mig ikke ligefrem til min næste slibning, men det er ikke noget jeg er bange for.

Alt i alt er et sådan et forløb altså meget individuelt, men jeg tænkte alligevel at mit forløb kunne give jer en bedre ide om, hvad det der Invisalign egentlig drejer sig om. Jeg bliver behandlet hos Implantatklinik København som er landets førende inden for tandretning med Invisalign, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger. Også selvom jeg ikke får en krone for at sige det, hvis nogen skulle være i tvivl. Især min behandler, Sandra, fortjener en kæmpe anbefaling, fordi hun selv søndag aften gider svare på nogle af mine mange spørgsmål, og fordi hun er så skide perfektionistisk og sørger for at alt bare spiller 😉

Christine_bottom_2

Invisalign #3 – Sjove opdagelser fra den første uge

invisalign-implantatklinik-koebenhavn-tanker-og-erfaringer-fra-den-foerste-uge-1-2

Nu er det ikke fordi alt skal omhandle min tandretning, men den fylder selvfølgelig meget i mit liv lige nu, især her i starten, og det vil afspejle sig i noget af indholdet her på bloggen.

Her er 10 nye og lidt mærkelige ting jeg har erfaret i løbet af den første uge som (Invisalign) braceface:

1 ⎠  Jeg har aldrig produceret så meget mundvand som jeg gør i øjeblikket, og jeg forstår godt hvis folk ind i mellem tænker “Say it don’t spray it”. Ja ja, lidt ekstra savl har vel også sin charme…

2 ⎠  Med et lag plastik på tænderne og generelt en helt ny følelse i munden er der meget som tungen lige skal undersøge, og jeg har for første gang haft brug for at bruge sætningen “Min tunge er simpelthen bare så træt. Den er slidt helt i bund!”. No dirty minds allowed, tak 😉

3 ⎠  Det der med at udtale s’er… Det er en by i Russsssland. Der er ikke nogen der har påpeget det endnu, men jeg synes at jeg læsper konstant. Det føles lidt som om at der bliver spændt ben for min tunge.

4 ⎠  Det er ikke unormalt at skinnerne kan have nogle skarpe kanter, og man må faktisk gerne selv justere dem lidt til, men jeg må have lignet en idiot da jeg stod med en neglefil i munden (…slap af, den var helt ny) og hev ud i overlæben for at file skinnen på en af mine hjørnetænder. Det var bare en nødvendighed eftersom at skinnen havde givet mig hvad der føltes som en hudafskrabning på indersiden af læben. Lovely.

5 ⎠  På trods af at de nok ikke giver særligt meget street credit i hiphopmiljøet, er jeg begyndt at omtale mine skinner som grills. Nogle gange kan jeg i hvert fald godt være så selvbevidst omkring dem at jeg lige så godt kunne have haft guldbelagte tænder.

6 ⎠  Livet som madblogger er lige blevet lidt mere besværligt eftersom jeg ikke bare lige kan smage på sagerne undervejs. Næ nej, jeg må vente til det er helt færdigt og håbe på at slutresultatet er godt.

7 ⎠ Jeg har længe gerne villet blive bedre til at snacke mindre og det kommer sådan set helt af sig selv nu. Tanken om at skulle bruge tandtråd, børste tænderne og rengøre skinnerne bare for en håndfuld nødder eller et stykke frugt. Ej. Det er jeg sgu for doven til!

8 ⎠  Min nye elektriske tandbørste fra Philips (som virkelig er hightech sammenlignet med min gamle) er blevet min bedste ven og har nærmest fået en alter-agtig plads på badeværelset.

9 ⎠  Minimum 5 daglige tandbørstninger lyder i mine ører lidt absurd, og jeg ville da også gerne bruge den tid det tager på noget andet, men det er egentlig ret luksus at gå rundt med en følelse af rene bisser mere eller mindre dagen lang.

10 ⎠  Muskulaturen omkring min mund får dagligt en god omgang motion da læberne ind i mellem “klistrer” sig fast til skinnerne, og jeg har fået nogle helt nye tangenter at spille på hvad angår ansigtsmimik!

Man er nødt til at have lidt selvironi i alt det her, ikk’? 😂 Generelt har den første uge været overraskende let at komme igennem. Der er flere ting jeg skal vænne mig til end forventet, men det gør mig ikke så meget når jeg til gengæld er sluppet uden om de slemme smerter som jeg havde forberedt mig på. Mine tænder var sindssygt ømme de første par dage, men jeg har hverken haft hovedpine eller ondt i kæben hvilket de fleste ellers har i starten. Det kan også godt gøre lidt ondt af fjerne skinnerne og at spise noget der kræver at man tygger rigtigt meget, men det er ikke super slemt. Om en uge skal jeg have min skinne nummer 2, og derfra skal jeg skifte skinne en gang om ugen hvis alt går vel. Jeg forventer at jeg igen får meget ømme tænder når jeg får den nye skinne på, eftersom den selvfølgelig er helt ubrugt og derfor strammere, men jeg glæder mig!

Christine_bottom_2