Butter bean blondies (hvide brownies)

Butterbean blondies (white brownies)Butterbean blondies (white brownies)Butterbean blondies (white brownies)

Man kan vist roligt sige at disse brownies ikke er helt traditionelle. For det første er der jo lige det med farven. Jeg er muligvis ikke helt på forkant når det kommer til brownies, for det er altså ikke længe siden det gik op for mig, at der fandtes hvide brownies som, obviously, ikke er brune ligesom almindelige brownies. Normalt skyldes dét at den mørke chokolade er byttet ud med hvid chokolade, men det er altså ikke tilfældet her. Faktisk er der slet ikke chokolade i. I stedet indeholder disse brownies kakaosmør og lucumapulver der tilsammen giver en mild og cremet chokoladesmag (fik jeg ikke solgt dén meget godt?).

Og så er der jo lige det med bønnerne. Blandt de Urtekram-produkter, som jeg har fået lov at lege med, var der blandt andet kokosolie, cashewnødder og butterbeans. Det er 3 ingredienser som jeg bruger rigtigt meget i mit køkken. Jeg bruger dem faktisk næsten dagligt, men jeg har aldrig prøvet at bruge dem i den samme opskrift. Ikke før nu. Jeg har før lavet kager med kidneybønner, kikærter og andet i den dur – og nu også butterbeans. Man kan overhovedet ikke smage dem, men til gengæld bidrager de med gode proteiner og giver kagen en super lækker konsistens.

Til 12 små brownies (en form på 18×18 cm):

200 g udblødte og kogte butterbeans (svarende til ca. 1 dåse)
100 g cashewnødder
6 tørrede dadler
1 lille banan (min vejede ca. 55 g)
2 spsk lucumapulver
50 g kakaosmør
1 spsk kokosolie
1 dl mandelmælk
2 æg
2 tsk vaniljepulver
Et lille nip salt

Udsten dadlerne og bland alle ingredienserne sammen i en blender indtil massen er fuldstændig ensartet. Bag kagen ved 175 grader i ca. 30 minutter. Bagetiden afhænger meget af hvor høj din kage er! Server kagen når den er kølet af.

Jeg var lidt nervøs for om de ville blive søde nok, da jeg ikke har prøvet at bruge lucumapulver før, men de har masser af sødme! Præcis som almindelige brownies har de en svampet/cremet konsistens og en halv-sprød overflade. Jeg tror dog ikke at et lag peanutbutter-frosting på toppen ville være dumt (siger hun og spiser stykke nummer 2 med peanutbutter).

Translation: Did you know that brownies also come in a white version? I didn’t. Not until just a few weeks ago. Today I made these white brownies (also known as blondies) that are nothing like traditional dark brown brownies. Instead of white chocolate I used a combination of cacao butter and lucuma powder which gives a lovely creamy chocolate flavor. Also, as you probably guessed from the title, these brownies also consist of butter beans. They don’t add any flavor but gives the brownies a great texture.

7 Replies to “Butter bean blondies (hvide brownies)”

  1. De ser virkelig lækre ud Christine!

  2. Kan man mon bruge vanillepulver i stedet for lucuma pulver? Ved du om det ville fungere? :)

    1. Christine Bonde says: Svar

      Det tror jeg ikke :-/ I hvert fald ikke i samme mængde. Men prøv fx med honning, kokossukker, daddelpure eller hvad du nu foretrækker at søde med :-)

      1. Ok tak for svar :) Det var nu mest fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal bruge lucuma pulver til ellers, og man køber det jo typisk i store poser, men jeg tror at det ender med at jeg køber en pose af det alligevel til opskriften så :)

        1. Christine Bonde says: Svar

          De poser jeg har set er nu ikke særligt store, og prisen er også lidt pebret. Til gengæld har jeg fundet ud af at lucumapulver fungerer glimrende som sødemiddel i mange forskellige opskrifter. Jeg tror i hvert fald nok du skal få det brugt :-) Håber du kan lide opskriften!

  3. Har tænkt mig at lave dem her i morgen. Kan jeg bruge kokosolie i stedet for kakaosmør, tror du? :)

    1. Christine Bonde says: Svar

      Ja, det vil jeg tro. De får bare ikke den samme chokoladesmag.

Skriv et svar