Vind Tefal Snack Collection (IGEN)

Nem blomkålspizza – glutenfri og vegansk opskrift

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-3

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-2

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1-1

nem-blomkaalspizza-glutenfri-og-vegansk-opskrift-1

Blomkålspizza er en af mine favoritter når det kommer til grøntsagspizzaer. Der findes rigtigt mange forskellige udgaver af blomkålspizzaen, og jeg har efterhånden også prøvet en hel del, så nu syntes jeg det var på tide at dele den opskrift som jeg bliver ved med at vende tilbage til.

Se også: Glutenfri pizzabund med sprød skorpe & Sunde og snaskede pizza bagels

Det er ikke fordi det kræver de helt store evner i et køkken at lave en blomkålspizza, men den kan alligevel godt være lidt tricky. Jeg har i hvert fald haft mine udfordringer med at få dejen til at hænge sammen og blive bare nogenlunde sprød. Medmindre opskriften indeholder æg og ost, synes jeg som regel den kræver én eller anden form for særlig bindemiddel – fx hørfrøslim, loppefrøskaller, pofiber, xanthan gum eller lignende – og for mit vedkommende er det ofte endt i en meget mærkelig tekstur på dejen.

Det der er så dejligt nemt ved denne opskrift er at den kun består af blomkål, mel, krydderier, bagepulver og lidt olie – ingen underlige ingredienser som ikke er til at få fat i. Det giver en sammenhængende dej som er nem at rulle ud og som får en sprød skorpe. Og så klarer den en meget vigtig test; at man kan spise et stykke med fingrene uden at det falder fra hinanden.

Opskrift på blomkålspizza

Ingredienser til 1 stk:

Dej til pizzabund

Forslag til topping/fyld

  • Hjemmelavet tomatsauce (find min opskrift HER)
  • Bagt squash
  • Bagt rød peber
  • Grønne oliven
  • Tørrede figner
  • Ristede pinjekerner
  • Ekstra oregano
  • Et drys chilliflager

Fremgangsmåde:

  1. Forfarm ovnen til 180 grader (varmluft).
  2. Rens blomkålshovedet, skær det i grove stykker og blend det til blomkålsris i en foodprocessor.
  3. Blancher blomkålsrisene i et par minutter i en stor gryde med lidt salt i.
  4. Læg et osteklæde (eller et pinligt rent viskestykke) over en si, kom blomkålsmassen deri og skyl den med koldt vand. Pres til sidst al væsken ud af blomkålsmassen.
  5. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og ælt blomkålsmassen ind i dejen.
  6. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og bag den i ca. 30 minutter eller indtil kanten får farve og sprødhed. Giv den evt. 5 minutter på grill til allersidst.
  7. Lad pizzabunden køle lidt af inden du smører den med tomatsauce og fylder den med toppings.

 

Og hvis du nu tænker “Hmm, det var da noget anderledes fyld” så vil jeg egentlig give dig ret. Kombinationen af de toppings jeg har valgt er ikke særligt traditionel, men holy moly det smager godt! Alle smagsløg bliver i dén grad tilfredsstillet.
Christine_bottom_2

Indlægget indeholder affiliate.

   

NO COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind Tefal Snack Collection (IGEN)